Algade 13

Algade 13 - Prindsen ( siden er p.t. under konstruktion)

Foto Kasper Jørgensen 2015

Prindsen er en nærmest ikonisk bygning på byens hovedstrøg - kendt af enhver Roskildenser.


Der findes næppe mange voksne Roskildensere, som ikke har "været på Prindsen" - men til gengæld relativt få som har overnattet på stedet - det overlades indlysende nok primært til byens gæster.


Hovedbygningen og de to sidefløje langs Sankt Ols Gade og Rosenhavestræde er opført i 1875-1876 og i 2000/2001 blev nyopført en bagbygning mod nord, som bandt de to sidefløje sammen og skabte en lille gård, som i  dag rummer indgangspartiet til hotellets reception.


Hovedbygningen og sidefløjen i Rosenhavestræde blev fredet i 1980.


Ejendommen ejes at Nordicom A/S, som udlejer de enkelte erhvervslejemål.


I 2019 varetages hoteldriften af hotelkæden Zleep Hotels, som har egen morgenmadsservering i forbindelse med værelsesudlejningen. Den selvstændige restaurationsdrift i bygningens østlige ende varetages af "Florentz - cafè og brasserie", og Guldaldersalen har også sin egen lejer.


På hjørnet mod vest findes herreekviperingsforretningen Jack & Jones. I den nordlige del af fløjen langs Sankt Ols Gade findes advokatfirmaet Buus|Mark.


l 1695 blev der efter kongelig forordning krævet og åbnet "offentlige herberge og og værtshuse" på ruterne hvor postvognene kørte, men det har næppe haft den store betydning for Roskilde, som allerede var det sted, hvor alle rejsende til og fra hovedstaden skulle passere. Der er derfor god grund til at antage, at der langt tidligere har været herberger i Roskilde hvor man kunne få skiftet heste, spise og overnatte - og det forekommer lige så sandsynligt at  Prindsen har været et af dem og Hamburger Herberg/Postgården i Skomagergade et andet. Det eneste der således er sket, er at de to steder er blevet "opgraderet" til priviligerede gæstgivergårde.


Ved den store brand i bymidten i 1731 blev området lagt øde, men en genopbygning fandt sted, og den nye gæstgivergaard stod frem til 1875, hvor den blev nedrevet og erstattet af den nuværende hovedbygning.



Foto Kim Wegeberg 2019

 "Jack & Jones" - det vestlige hjørne. Foto KB 2020 

"Florentz" - markedsføringsmateriale 2015

 Sidefløj langs Rosenhavestræde 

 Sidefløj langs Sankt Ols Gade

Bagbygning mod nord

Hovedbygning set fra nord  -  fotos KB 2020

Foto KB 2015

"kært barn har mange navne".... eller kan staves på forskellig måde !


I en brandtaksation fra 1761 skrives der "Printzen"  -  det blev dog til "Prindsen", men i en lang periode i 1900'tallet blev der annonceret uden "d" - altså "Prinsen", men nu skriver vi igen - som skrevet står højt på bygningens facade - "Prindsen".


I 2015 blev hoteldriften ramt af en konkurs, og kurator konstaterede, at selve navnet var opført som et aktiv i boet.  Pligtskyldigt fik kurator nedlagt forbud mod at andre kunne benytte navnet uden at betale herfor, og til nogen undren for byens borgere, blev skiltene på ejendommens facade tildækket med sort plastik. Sø- og handelsretten afgjorde i 2018, at ingen kunne påkalde sig ejerskab til navnet, som i mere end 300 år havde været knyttet til bygningen, så efter dette lidt besynderlige intermezzo, er alt som før.

Ejendommens historie fra 1875 til nu er een lang række af ændringer i hotellets og restaurationens indre - justering af de øvrige erhvervslejemål og justeringer af facaden, nedrivninger og nybygninger.


Roskilde Kommunes Byggesagsarkiv bugner af sager fra Algade 13, og det står klart, at det er en kæmpeopgave ikke mindst for brandmyndighederne at sikre de strenge krav til sikkerheden, og siden 1980 har også fredningsmyndighederne skullet inddrages når ændringer i de fredede dele blev overvejet.


I perioden siden 2016, hvor Zleep Hotels overtog hoteldriften, er der sket en renovering af indgangspartiet, loungen og morgenmadsområdet.


I 2000/2001 blev der gennemført et nybyggeri - en bagbygning med værelser som bandt de to oprindelige fløje sammen mod nord, og byggeprojektet blev afsluttet med en ombygning i fløjen mod Sankt Ols Gade for at etablere yderligere værelser.


Man kan ved selvsyn konstatere, at nybyggeriet føjer sig særdeles smukt ind i de gamle bygninger.


I det helt oprindelige byggeri var der 21 værelser  - siden er flere kommet til via ombygninger i den gamle bygning, og med den nye bygning rådes der nu over i alt 73 værelser.


Foto fra Zleep Hotels markedsføringsmateriale 2020

Da hotel Prindsen blev præsenteret for offentligheden den 10. oktober 1876, var det ikke mindst den prægtige sal der vakte opsigt. Den skulle siden danne rammen om et utal af arrangementer, men en væsentlig ændring skete i 1982, hvor Roskilde Kommune overtog dele af Prindsen - herunder salen - som kulturhus.


Salen blev fortsat flittigt benyttet, men tidens tand satte efterhånden sit præg på lokalet, som fremtrådte mere og mere nedslidt.


Hotellets ejer fra 1987 til 2007 Martin Bank havde en drøm om at renovere salen til fordums pragt, og i 1997 blev de første skridt taget med inddragelse af Nationalmuseets eksperter på området.


Efter et langvarigt og meget kostbart restaureringsarbejde blev salen genindviet nytårsaften 1999/2000 - nu kaldet "Guldaldersalen".


I en artikel i Roskilde Avis i oktober 1999 fortæller Martin Bank om projektet, og du kan læse artiklen her


Også "Jul i Roskilde" havde samme år en artikel om emnet forfattet af Carl Gyllenhoff - du kan læse artiklen her


Foto Erling J. Roskilde Avis  Oktober 1999

Foto Bennie Hansen - kunstneren er Jeppe Drews 

Martin Bank blev i 1983 forpagter af Hotel Prindsen, som på tidspunktet var noget nedslidt, og der havde i en del del år været problemer med at skabe en rentabel drift for skiftende ejere og forpagtere.

Det lykkedes for Martin Bank at skabe forbedringer - så store forbedringer, at han i 1987 havde mod på at købe hele bygningen af Den Danske Bank.

I 1993 knyttede Martin Bank sin gode ven og branchekollega Ole Andersen til projektet, og sammen udgjorde de i nogle år en dynamisk duo , som førte til en reel genrejsning af Hotel Prindsen.

I "Jul i Roskilde" 1997 skriver Pauli Andersen ganske detaljeret om denne tid  - du kan læse artiklen her


Efter at ha' realiseret sine oprindelige planer m.h.t. en generel istandsættelse, renoveringen af Guldaldersalen og endelig nybygningen i 2001/02 solgte Martin Bank ejendommen til Nordicom A/S i juni 2007, og hotelselskabet til Annette Huld i august 2008.  I 2015 gik hotelselskabet konkurs, og Zleep Hotels overtog i 2016.


I sine år i byen blev Martin Bank en ganske kendt skikkelse i byens liv.  I 1996 blev han fuglekonge i Fugleskydningsselskabet - den tredie i rækken af ejere af Hotel Prindsen, som fik den oplevelse - og ikke overraskende lod han på sin kongeskive kunsteren Jeppe Drews forevige et smukt parti af Prindsens østlige hjørne ved Rosenhavestræde.


Hotel Prinsen valgte at fejre et 300 års jubilæum i 1995 - 300 år efter at Chr. d. 5.'s forordning "Om offentlige herberge og værtshuse i Danmark" så dagens lys.


Meget taler for at Prindsen faktisk kan skrive sin historie en del længere tilbage, men den store brand i bymidten i 1731 opslugte sandsynligvis beviserne herfor. 


Lokalhistorikeren Lotte Fang udarbejde i anledning af jubilæet et hæfte om Prindsens historie - en ret så fyldestgørende beskrivelse af Prindsens udvikling krydret med historier om nogle af de personer og begivenheder, som kan knyttes til stedet.


Du kan læse hæftet her

I 1993 åbnede Tøj & Sko ( ejet af Dansk Supermarked A/S) på hjørnet af Algade/Sankt Ols Gade efter at Danske Bank

(tidligere Landmandsbanken) var fraflyttet.


Foto Bennie Hansen - 1995

 Prindsen og "Kulturhuset" 1982-1999

Dele af Roskildes foreningsliv - ikke mindst det musiske miljø -havde i 1970'erne en kronisk mangel på egnede lokaler til aktiviteterne. Hotel Roar blev nedrevet i 1971 - Fjordvilla led samme skæbne i 1977, og dermed forsvandt en betydelig del af de brugbare lokaler.  Skolerne, spejderlokaler, biblioteket og groft sagt ethvert lokale med plads til 30-40 mennesker blev derfor benyttet, og det skortede ikke på forslag fra foreningslivet til Byrådet og Roskilde Kommunes forvaltning om steder, som efter forslagsstillernes mening burde indrettes til netop deres formål - eller et kulturhus i en lidt bredede forstand.


Husarstalden i Palæstræde - bliver bragt i forslag, men det løber af mange grunde ud i sandet - og det samme gør et forslag om at ombygge/nybygge på den nu nedlagte Allehelgensgade skole. Byrådet ser ud til generelt at forstå og anerkende behovet, og 1980 bliver en række ejendomme/forslag vurderet - bl.a. den gamle kasernes gymnastiksal, Sct. Clara Mølle  -  en del af det tidligere fællesbageri på Havnevej og det tidligere garveri på Eriksvej. Generelt var det dog ganske omkostningskrævende projekter, så ikke uforståeligt tøvede Byrådet.


Et samspil af tilfældigheder gjorde, at Hotel Prindsen netop på det tidspunkt var kommet i en situation, hvor det blev overvejet at ombygge ejendommen og erstatte store dele af den gamle bygning med f.eks. kontorlokaler, men da først forslaget om at Roskilde Kommune kunne leje store dele af bygningen til indretning af et kulturhus kom på bordet, kunne alle se at det var en oplagt løsning.


Både ejeren - på det tidspunkt Den Danske Bank - og Roskilde Kommune kunne se fordelene ved et lejemål, så i løbet af kort tid var en aftale på plads. Kommunen lejede ca. 1200 kvm. - primært den store sal med tilhørende bagrum på 1. sal i fløjen langs Rosenhavestræde, og i stueetagen i samme bygning den lille sal ( som var indrettet til "Prinsessebodegaen" på det tidpunkt)  og yderligere nogle mindre lokaler.


Der forestod en renovering af de lejede lokaler, og den var økonomisk krævende, men i forhold til de alternative projekter foretrak Byrådet denne løsning - og foreningslivet kunne stort set flytte ind med det samme, og den 2. april 1982 deltog 200 indbudte Roskildensere i åbningen. 


Poul Bjergager Christiansen fra foreningen Lirum Larum blev bestyrelsesformand for kulturhuset, og Leif Skov - den senere så kendte leder fra Roskilde Festival  -  blev daglig leder af kulturhuset.

I bogen "Lirum Larum - lys på rødderne" udgivet på Roskilde Museums forlag i 2009 fortælles om foreningen Lirum Larum og hele miljøet omkring denne forening.

Lirum Larums aktiviteter fyldte rigtig meget i kulturhuset, hvilket er fint beskrevet i bogen, og et kapitel handler om Lirum Larum's indsats for at få etableret kulturhuset.  Du kan læse dette afsnit her


Lirum Larum udviklede sig fra at være en folkemusikgruppe i starten af 1970'erne til at blive en forening med mange aktiviteter i form af koncerter, folkedans, spillemandsstævner, aftenskole, sommerlejre, teater, film - altsammen pladskrævende, så det var ikke så mærkeligt at netop Lirum Larum lagde mange kræfter i "projekt kulturhus".


Hotel Prindsen gav i sin tid som kulturhus plads til koncerter med både lokale og internationale navne fra tidens folkemusikscene.

"Rock-arkæologen" Thomas Gjurup har skrevet et større antal bøger om rockmusikkens udvikling på forskellige destinationer, herunder om Roskilde-området.  I sin bog "Fra Prindsen til Road-house 1956-1990" skriver han særdeles detaljeret om de lokale grupper og spillestederne, og ikke overraskende er der virkelig mange henvisninger til Prindsen.


Blandt koncertarrangørerne var foreningen "RytmeHansen" - udsprunget af musikmiljøet på Roskilde Katedralskole - og det var med et repertoire, der nok var en hel del bredere end betegnelsen "Rock"


En anden af koncertarrangørerne var "Fajabefa" - en forening stiftet i 1982 med det primære formål at skaffe øvelokaler til de lokale grupper. Foreningen havde kontor i kulturhuset. Foreningen lever fortsat, og har nu skiftet navn til "Råstof-Roskilde" med en placering i Rabalderstræde ved Musicon, og formålet er uændret. Endvidere er det denne forening der driver spillestedet "Paramont" på Eriksvej 40.


Også jazzen kunne høres i kulturhuset - jazzklubben "Birdland" for en meget kort bemærkning - men i en årrække kunne man lytte til "lørdagsjazzen" i den store sal - koncerter, som endda blev transmitteret live af den lokale radiostation "Dampradioen" 

Rimfaxe Teater var en kollektivt ledet teatergruppe grundlagt 1970 i København som en udløber af Christianshavnsgruppen, og teatret var udelukkende opsøgende. I 1975 flyttede Rimfaxe Teater til Roskilde som stationært teater med status som egnsteater.

Repertoiret var dels politisk voksenteater, dels børneteater anvendt i dramapædagogisk øjemed.


Rimfaxe Teater opførte også Sebastians musical Nattergalen, som fik premiere på Hotel Prindsen i 1980 med ganske gode anmeldelser.


Da kulturhuset skulle etableres, var det en høj prioritet, at Rimfaxe Teater skulle ha' fast base her.


I 1987 flyttede teatret tilbage til København, hvor det fortsatte med at være aktivt til 1995

Den officielle åbning af kulturhuset var den 2. april 1982, og byens foreninger indtog herefter lokalerne til deres aktiviteter.


I ugen den 17.- 26. september samme år, blev byens borgere indbudt til at møde en del af husets mange brugere.


En komplet liste over brugerne gennem kulturhusets 17-årige levetid findes vist ikke, men annoncen fra 1982 viser noget om bredden i de mange foreningers aktiviteter fra starten.

 Prindsen i perioden fra 1966 

Den nuværende ejer af bygningen Nordicom A/S er kun den 5. i rækken af ejere.


Bygningen blev opført i 1875/76 af et aktieselskab etableret til formålet af en kreds af Roskildeborgere, som ønskede at Roskilde skulle ha' et stort og tidssvarende hotel til erstatning for gæstgivergården fra omkring 1732.


Skiftende forpagtere drev hotellet, men i 1918 solgte aktieselskabet til det aktuelle forpagterpar Lauritz og Edith Jacobsen, hvis 4 børn overtog fra enkefru Jacobsen i 1940'erne. 


I 1966 stod det klart, at familien Jacobsen ikke magtede at drive hotellet videre, og Landmandsbanken, som var lejer af hjørnet Algade/Sankt Ols Gade, overtog ejendommen, og som det var set tidligere, blev hoteldriften bortforpagtet.


I 1987 solgte Den Danske Bank ( Landmandsbanken havde i 1976 ændret navn til Den Danske Bank) ejendommen til Martin Bank, som siden 1985 havde været forpagter af hoteldriften   -  og endelig solgte Martin Bank ejendommen til Nordicom A/S i 2007.


Har der været relativt få ejere at bygningen, så har der til gengæld været mange forpagtere - dels af den samlede hoteldrift, og siden med både restaurationsdriften og "Guldaldersalen" udskilt som selvstændige enheder.


I perioden december 1981-1985 var det direktørerne Vedsted Jacobsen og Helge Andersen der blev forpagtere. Forpagtningen skete efter at hotellet havde været lukket fra 15. oktober 1981 - og åbningen skete 5. marts 1981 efter en større istandsættelse og efter salg af store dele af det gamle inventar og løsøre.


Den daglige leder blev en gammel kending fra hotellet - overtjener Svend Clausen - som i en periode fra 1982 og nogle år frem bl.a. bød på en historisk menu, nemlig menuen fra Gustav Wieds så kendte "Ædedolkenes klub". Et klik på menuen gør den en smule mere læsevenlig.


Hvordan det helt præcist blev arrangeret fortaber sig sikkert i tågerne hvis man har deltaget, men skulle det gi' appetit på at se scenen fra DR's filmatisering, så se bare her


Det ville være mærkeligt andet, end at overtjener Clausen i folkemunde måtte høre sig selv omtalt som "OverClausen"


Den 1. oktober 1979 var det Per Winther-Andersen, Klaus Mitzler og Carl Schødt der overtog forpagtningen, men de måtte hurtigt sande, at hoteldrift i disse tider var en vanskelig opgave, og allerede i juli 1980 gik hotellet i betalingsstandsning, men lykkedes dog med at fortsætte driften indtil 15. oktober, hvor nøglen blev drejet om.

Foto Lokalhistorisk Arkiv  - midt i 1990'erne efter 1992 

Opsætningen af udendørs men overdækket servering - i folkemunde kaldet "Sporvognen" -  var i mange år en sikker bebuder af sommerens komme - og omvendt ved nedtagning meldte om tid til efterår og vinter.


Hvornår denne tradition startede er lidt uvis - de tidligst kendte billeder af "Sporvognen" er fra omkring 1948.


I 1981 blev der etableret udendørs servering med borde og stole direkte på fortovet - og altså ingen sporvogn  -  men i 1984 vendte "Sporvognen" tilbage i en moderniseret udgave.


Sidst i 1990'erne blev tilføjet yderligere et afskærmet serveringsområde med trægulv - det var i sydlig retning mod gademidten - og således at det fortsat var muligt at passere igennem på fortovet - dette serveringsområde blev ikke helt overraskende kaldt "Bivognen"


I dag står borde og stole igen på fortovet - og det kan tilføjes, at det tidligere gav god mening afskærme gæsterne i forhold til biltrafikken i Algade, men nu går det trods alt lidt fredeligere for sig med den kombinerede fodgænger- og cykeltrafik.

Foto Lokalhistorisk Arkiv  - sidst i 1980'erne

Foto Lokalhistorisk Arkiv  - omkring 1948-1950

Den 1. juli 1967 overtog direktør Frede Volfing forpagtningen af Prindsen, og igen bød de kommende år på  mange ændringer i det gamle hus. Nyt køkken, ombygning af restauranten, nyindretning af nogle af værelserne og salonerne på 1. sal.


Den lille sal i stueetagen blev indrettet til en bodega, som fik navnet "Prinsessen", og ikke mindst dette tiltag skulle vise sig at blive en stor succes. Trængslen i bodegaen var i 1972 så stor, at et større mødelokale ud mod Rosenhavestræde måtte inddrages til det polulær sted.


Malermester Franz Goldbach fortæller i Jul i Roskilde årgang 2000 om etableringen af "Prinsessen" og om nogle erindringer fra stedet, som blev nedlagt, da Kulturhuset holdt sit indtog i Prindsen i 1982.


Du kan læse artiklen her

Illustration fra Juli i Roskilde 2000 - Frede og Kate Volfing med sønnen Carit i midten  ved bardisken i "Prinsessen" i 1976

Oversigtsplan nov. 1967  - før og efter de planlagte nedrivninger

I 1966 blev ejendomskomplekset overtaget af Landmandsbanken. Det har næppe været af lyst, men sikkert den forretningsmæssigt mest fornuftige løsning i kølvandet på at familien Jacobsen, som havde været forpagtere fra 1916 og ejere siden 1918, opgav at drive hotellet videre.

Banken fremlagde hurtigt planer for en udvikling af ejendommen, og da disse var realiseret, fremstod ejendommen og arealet som planlagt frem til 2001/2002, hvor en nybygget bagbygning skabte den bygning, som vi kender i dag. 


Planen indebar, at den gamle garage/staldbygning i forlængelse af de nuværende bygninger i Rosenhavestræde blev nedrevet for at skabe tidssvarende parkeringspladser, og den daværende ejendom med bagbygninger med adressen Sankt Ols Gade 6 (som banken erhvervede) blev nedrevet.


Det var oprindeligt tanken at bygge en forlængelse af Prindsens fløj langs Sankt Ols Gade på det frigjorte areal, men planen blev skrinlagt, og muliggjorde den senere så vellykkede tilbygning og de gode tilkørselsforhold til parkeringsarealerne.


Lokalhistorisk Arkiv - Sankt Ols Gade 6 omkring 1910

Lokalhistorisk Arkiv - Sankt Ols Gade 6 1966

Det Kongelige Bibliotek - luftfoto Sylvest omkring 1930

 Familien Jacobsens æra fra 1916 - 1967

De første i rækken af nye ejere siden Prindsens ejendom blev opført i 1875/76 var ægteparret Lauritz og Edith Jacobsen, som trådte til som forpagtere i 1916. 

I 1918 købte de ejendommen af det aktieselskab, der allerede i 1874 havde taget initiativ til at byen kunne få et stort og tidssvarende hotel - men som åbenbart ikke på sigt så sig selv som ejere.


Ægteparret varetog den faglige drift i fællesskab, og da Lauritz Jacobsen døde i 1921, fortsatte fru Edith Jacobsen (født Abery) som ejer, men nu med støtte af sin søn Walther Abery Jacobsen.

Under anden verdenskrig købte de fire søskende Walther, Ada, Hans og Carl Holger ( organiseret som et interessentskab) ejendommen af deres mor, og det var Walther Abery Jacobsen der blev direktør og bevillingshaver.


Den 1. juli 1966 overtog Den Danske Bank ejendommen - dog således at interessentskabet fortsatte som forpagter indtil april 1967  - men en æra var slut.


De fleste sætter vist pris på at rejse og få oplevelser, og en del af fornøjelsen er vel også at kunne fortælle om sine "globetrotter-aktiviteter" ved hjemkomsten.


Et synligt bevis kunne være et kuffertmærke - så behøvede man ikke engang at fortælle til sine omgivelser hvor man havde været henne, når man bevægede sig rundt med sine kufferter.


Prindsen havde naturligvis også sit kuffertmærke - billedet viser et kuffertmærke fra omkring 1951, og man bemærker, at det var i den periode, hvor man jfr. retskrivningsordbogen skrev prins uden "d"  -  og "sporvognen" fortæller, at tegningen viser et sommerbillede.



Prindsens kuffertmærke 1951

Foto Lokalhistorisk Arkiv april 1940

Det faldt i familien Jacobsens lod i 1940 at være værter for nogle ret så uvelkomne gæster, som markerede deres tilstedeværelse ved at opstille bevæbnede vagter ved indgangen.


Roskildes brandinspektør Ole Jacobsen, som var søn af hoteldirektør Walther Abery Jacobsen, fortæller særdeles læseværdigt i "Jul i Roskilde" 1994 om sin familie og en lang række fortællinger om livet på Prindsen.


Også tiden under besættelsen bliver fyldigt omtalt, og herunder historien om vagterne ved hotellet.


Ifølge Ole Jacobsen stod de der fra besættelsens første dage og cirka en måneds tid frem - og så aldrig mere. På det tidspunkt spurgte den ledende tyske officer, som sammen med en del officerskolleger havde indkvarteret sig, om hvordan danskerne så på situationen, og han fik uden omsvøb fortalt som sandt var, at hotellet formentlig hurtigt måtte lukke hvis vagterne skulle stå foran indgangen, og allerede næste dag var vagterne væk.


Du kan læse Ole Jacobsens beretninger her.

 Prindsens have

Ikke mindst i familien Jacobsens tid var der mange aktiviteter i Prindsens have  - for en have skulle der være til et "rigtigt" hotel på de tider.


Problemet for Prindsen var dog det, at efter at nybygningen i 1875/76 incl. staldbygning med tilhørende gårdsplads var gennemført, var der ikke plads til en have.


I 1893 fandt aktieselskabet dog en løsning, da det lykkkedes at erhverve en stor del af haven bag Bryggergården - naboen i Algade 15.


Det var ikke nogen stor have - fra starten vel omkring 1400-1500 kvm., som endda blev reduceret noget, da man i 1948 foretog en længe tiltrængt udvidelse af den østlige del af Sankt Ols Stræde.


Det må ha' betydet, at hvis det var et arrangement, som også involverede hotellet ( som jo sikkert var ejerens primære ønske), så skulle gæsterne ud af hotellets dør til Rosenhavestræde, og gå den korte vej til haven på den anden side af strædet.


Og når der skulle serveres i haven, måtte tjenere m.v. den samme vej, og således fungerede det fra 1890 og helt frem til omkring 1964/65, hvor haven blev frasolgt hotellet.


I dag er haven forsvundet. Omkring 1965 opførte kommunen en række pavillonbygninger, som husede Teknisk Forvaltning frem til 2005, hvor bygningerne blev nedrevet og erstattet af dels en parkeringsplads, og dels et mindre areal på hjørnet af Sankt Ols Stræde og Rosenhavestrædet, som siden er indrettet til et lille torv foran indgangen til Roskilde Museum.  Torvet er indrettet med nogle bænke og ikke mindst Bjørn Nørgaards keramikskulptur "Ragnarok" 

Originalkort 1905/06 på Roskilde Museum - beskåret foto

Udsnit - Det Kongelige Bibliotek - Sylvest, omkring 1948

I betragtning af at Prindsens have fungerede i ca. 70 år og i en periode, hvor fotografiet forlængst havde vundet indpas, så kan det undre, at der stort set ikke findes billeder fra haven eller aktiviteterne i haven. Der findes nogle få gruppeopstillinger af keglespillende herrer, en del luftfotos, og nogle enkelte billeder af muren langs Sankt Ols Stræde ( indtil 1905 Skanderborggade), og det er så det.


Det senest kendte billede er et luftfoto fra omkring 1948, hvor man kan se at Sankt Ols Gade er udvidet, og at der tilsyneladende stadig arbejdes på dette  -  der ser ud til at være stillet et plankeværk op ud imod Sankt Ols Gade, og man lægger også mærke til, at "Sporvognen" er stillet op ved Prindsens facade.

Lokalhistorisk Arkiv 1948

Sankt Ols Stræde blev udvidet i 1948 til den nuværende bredde, og det betød at en gammel kampestensmur og en række lindetræer måtte lade livet - og et nyt plankeværk blev sat op for at skærme Prindsens have og de østlige arealer bag Bryggergården.


Allerede i 1905 var man startet på denne udvidelse i strædets vestlige del, og i den forbindelse forsvandt det gamle navn Skanderborggade.



Der har helt sikkert været været afholdt fugleskydning i Prindsens have, og den logiske placering for skydningen har være i retning mod Bryggergårdens store gavl, som set fra skytternes side har været mod syd.

Fugleskydningsselskabet havde sin første skydning i haven i 1947, så når man på et luftfoto fra perioden 1928-1933 ret tydeligt ser et skydemål på væggen, forekommer det meget sandsynligt, at det er Håndværkerforeningen, der har stået bag skydningerne på dette tidspunkt, men også andre foreninger har dyrket denne "sport", således som det stadig sker.

Udsnit - Det Kongelige Bibliotek - Sylvest, 1928-1933

 Prindsen og byens foreningsliv m.v.

Det er måske lidt svært i nutiden helt at forstå, hvordan et hotel gennem så mange år kan ha' været et så markant samlingspunkt for Roskildenserne og byens foreningsliv og en masse andre aktiviteter - fester, møder, udstillinger, auktioner, biografteater, fugleskydninger og meget mere, men sådan har det altså været.


Da Prindsen fejrede sit 75-års jubilæum i 1951 fortalte direktør Walther A. Jacobsen til Roskilde Tidende, at ikke mindre end 71 forskellige foreninger fra by og land havde tilknytning til Prindsen.


At fortælle om alle disse foreninger og alle andre aktiviteter vil nok blive lidt uoverskueligt, men der er en del foreninger og aktiviteter, hvis tilknytning til stedet har været så langvarig, at de bør omtales.

Roskilde Borger- Håndværker- og Industriforening

Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab

Marineforeningen

Frimurerlogen

Danseskolerne

Lokalhistorisk arkiv og Jul i Roskilde 1960

"Den Private Kegleklub" blev stiftet i 1874 af en mindre kreds af byens forretningsfolk, og det blev vedtægtsbestemt, at der kun kunne være 12 selvsupplerende medlemmer. 

Keglebanen lå først i købmand Carl Müllers have i Skomagergade, men blev omkring 1884/85 flyttet til haven bag Bryggergården, og var fortsat kun til glæde for en snæver kreds.


Da Prindsen i 1893 erhvervede en del af Bryggergårdens have, fulgte keglebanen med, og nu var der adgang til løjerne for en meget større kreds - selvfølgelig efter aftale med Prindsen, som ganske sikkert har sikret sig retten til at forpleje de raske keglespillere.

Vi ved med sikkerhed at både Håndværkerforeningen og Fugleskydningsselskabet har benyttet keglebanen, og der har sikkert også været medlemmer af andre foreninger, som har muntret sig med denne sommerforlystelse.


Ifølge lokalhistorikeren Arthur Fang, var der omkring 1960 tilløb til nye ejere, og keglebanen må være flyttet igen, for vi ved at den var væk i 1963. 

I "Jul i Roskilde" 1960 har Arthur Fang skrevet om "Den private Kegleklub", og det er en artikel som hører til de mest muntre fra hans hånd - faktisk særdeles morsom.


Du kan læse artiklen her.


Meget taler for at keglebanen stadig består i haven ved Nunc i Kamstrup. Apoteker Ingvorsen, som i sin tid etablerede Nunc, var medlem af kegleklubben omkring 1960.



Gl. Roskilde Amts selskabelige forening

Roskilde Klub- og Læseforening

Den 1. november 1906 åbner der et biografteater på Prindsen.

Det var 2 lokale forretningsfolk der indbød til de kommende forestillinger i biografen, og det var Roskildes første permanente biografteater. Kinografen i Algade 2 åbnede først året efter.


Der havde dog allerede i nogle år været forevisning af film på Prindsen, idet omrejsende biografteatre lejede sig ind, og det foregik i en sal på 1. sal i fløjen mod Olsgade.


Den senere så kendte "Bio" kunne altså skrive sin historie tilbage til 1906, og det var i 1914 at den blev solgt til Edvard Møller, som siden flyttede "Bio" til Algade 25.

Hele familien var involveret i driften, og det blev sønnen Leif Kops Møller der efter faderens død i 1954 overtog bevillingen. Dette gik dog ikke helt gnidningsfrit, idet sangeren Aksel Schiøtz først fik bevillingen, men efter voldsomme lokale protester trak han sig, og familien Møller kunne fortsætte driften. Den "gamle Bio" lukkede i 1981 og blev overtaget og ombygget af Leif og Mie Hübertz, som havde Kino, men i 1989 lukkede biografen endeligt.


Den oprindelige biograf var åbnet i stumfilmens tid, og en "rigtig" biograf skulle ha' en pianist, som evnede at akkompagnere og  improvisere i forhold til de viste film.


I "Jul i Roskilde" 1954 fortæller Ellen Asborg, som i perioden 1919 til 1930 var pianist i Bio, om sine oplevelser, og giver samtidig et fint tidsbillede.


Du kan læse artiklen med Ellen Asborg her


Ellen Asborg ville dog kun akkompagnere hver anden uge, så omkring 1918 tog Edvard Møllers datter Lykke ( senere gift Carstensen)  tjansen som pianist de øvrige uger som kun 17 årig, og det fortalte hun om som 95-årig til Peter Foersom i "Jul i Roskilde" i 1996.


Du kan læse Lykke Carstensens fortælling her 

Roskilde Dagblad 30. oktober 1906

Illustration fra Jul i Roskilde 1954

Det har sikkert været en udfordring for hotellet at få relativt mange biografgængere op på 1. sal i Sankt Ols Gade.


På et tidspunkt er der opført et trappetårn i Prindsens gård, hvortil man kunne komme ind via en port fra Sankt Ols Gade.

Som man kan se på billedet, var der først en udvendig trappe, hvorefter resten af vejen til 1. sal var en indvendig trappe.


Trappetårnet er nedrevet senest i forb. med nybyggeriet i 2001/2002 - men måske også før.


Foto Lokalhistorisk Arkiv juni 1994