Algade 13

      Algade 13 - Prindsen - efter 1875                                   

Foto Kasper Jørgensen 2015

Prindsen er en nærmest ikonisk bygning på byens hovedstrøg - kendt af enhver Roskildenser.


Der findes næppe mange voksne Roskildensere, som ikke har "været på Prindsen" - men til gengæld relativt få som har overnattet på stedet - det overlades indlysende nok primært til byens gæster.


Hovedbygningen og de to sidefløje langs Sankt Ols Gade og Rosenhavestræde er opført i 1875-1876 og i 2000/2001 blev nyopført en bagbygning mod nord, som bandt de to sidefløje sammen og skabte en lille gård, som i  dag rummer indgangspartiet til hotellets reception.


Hovedbygningen og sidefløjen i Rosenhavestræde blev fredet i 1980 på initiativ af lokalhistorikeren Lotte Fang.


Ejendommen ejes at Nordicom A/S, som udlejer de enkelte erhvervslejemål.


I 2019 varetages hoteldriften af hotelkæden Zleep Hotels, som har egen morgenmadsservering i forbindelse med værelsesudlejningen. Den selvstændige restaurationsdrift i bygningens østlige ende varetages af "Florentz - cafè og brasserie", og Guldaldersalen har også sin egen lejer.


På hjørnet mod vest findes herreekviperingsforretningen Jack & Jones. I den nordlige del af fløjen langs Sankt Ols Gade findes advokatfirmaet Buus|Mark.


l 1695 blev der efter kongelig forordning krævet og åbnet "offentlige herberge og og værtshuse" på ruterne hvor postvognene kørte, men det har næppe haft den store betydning for Roskilde, som allerede var det sted, hvor alle rejsende til og fra hovedstaden skulle passere.

Der er derfor god grund til at antage, at der langt tidligere har været flere herberger i Roskilde, hvor man kunne få skiftet heste, spise og overnatte - der findes ikke håndfaste beviser på at Prindsen har været et af dem, ligesom årstallet for Prindsens etablering som nævnt er ukendt, men det forekommer ganske sandsynligt, at Prindsen har været der i 1695 og på det tidspunkt er blevet "opgraderet" til status som priviligeret gæstgivergård med deraf følgende pligter og rettigheder.


Ved den store brand i bymidten i 1731 blev området lagt øde, men en genopbygning fandt sted, og den nye gæstgivergaard stod frem til 1875, hvor den blev nedrevet og erstattet af den nuværende hovedbygning.



Foto Kim Wegeberg 2019

 "Jack & Jones" - det vestlige hjørne. Foto KB 2020 

"Florentz" - markedsføringsmateriale 2015

 Sidefløj langs Rosenhavestræde 

 Sidefløj langs Sankt Ols Gade

Bagbygning mod nord

Hovedbygning set fra nord  -  fotos KB 2020

Foto KB 2015

"kært barn har mange navne".... eller kan staves på forskellig måde !


I en brandtaksation fra 1761 skrives der "Printzen"  -  det blev dog til "Prindsen", men i en lang periode i 1900'tallet blev der annonceret uden "d" - altså "Prinsen", men nu skriver vi igen - som skrevet står højt på bygningens facade - "Prindsen".


I 2015 blev hoteldriften ramt af en konkurs, og kurator konstaterede, at selve navnet var opført som et aktiv i boet.  Pligtskyldigt fik kurator nedlagt forbud mod at andre kunne benytte navnet uden at betale herfor, og til nogen undren for byens borgere, blev skiltene på ejendommens facade tildækket med sort plastik. Sø- og handelsretten afgjorde i 2018, at ingen kunne påkalde sig ejerskab til navnet, som i mere end 300 år havde været knyttet til bygningen, så efter dette lidt besynderlige intermezzo, er alt som før.

Ejendommens historie fra 1875 til nu er een lang række af ændringer i hotellets og restaurationens indre - justering af de øvrige erhvervslejemål og justeringer af facaden, nedrivninger og nybygninger.


Roskilde Kommunes Byggesagsarkiv bugner af sager fra Algade 13, og det står klart, at det er en kæmpeopgave ikke mindst for brandmyndighederne at sikre de strenge krav til sikkerheden, og siden 1980 har også fredningsmyndighederne skullet inddrages når ændringer i de fredede dele blev overvejet.


I perioden siden 2016, hvor Zleep Hotels overtog hoteldriften, er der sket en renovering af indgangspartiet, loungen og morgenmadsområdet.


I 2000/2001 blev der gennemført et nybyggeri - en bagbygning med værelser som bandt de to oprindelige fløje sammen mod nord, og byggeprojektet blev afsluttet med en ombygning i fløjen mod Sankt Ols Gade for at etablere yderligere værelser.


Man kan ved selvsyn konstatere, at nybyggeriet føjer sig særdeles smukt ind i de gamle bygninger.


I det helt oprindelige byggeri var der 21 værelser  - siden er flere kommet til via ombygninger i den gamle bygning, og med den nye bygning rådes der nu over i alt 73 værelser.


Foto fra Zleep Hotels markedsføringsmateriale 2020

Da hotel Prindsen blev præsenteret for offentligheden den 10. oktober 1876, var det ikke mindst den prægtige sal der vakte opsigt. Den skulle siden danne rammen om et utal af arrangementer, men en væsentlig ændring skete i 1982, hvor Roskilde Kommune overtog dele af Prindsen - herunder salen - som kulturhus.


Salen blev fortsat flittigt benyttet, men tidens tand satte efterhånden sit præg på lokalet, som fremtrådte mere og mere nedslidt.


Hotellets ejer fra 1987 til 2007 Martin Bank havde en drøm om at renovere salen til fordums pragt, og i 1997 blev de første skridt taget med inddragelse af Nationalmuseets eksperter på området.


Efter et langvarigt og meget kostbart restaureringsarbejde blev salen genindviet nytårsaften 1999/2000 - nu kaldet "Guldaldersalen".


I en artikel i Roskilde Avis i oktober 1999 fortæller Martin Bank om projektet, og du kan læse artiklen her


Også "Jul i Roskilde" havde samme år en artikel om emnet forfattet af Carl Gyllenhoff - du kan læse artiklen her


Foto Erling J. Roskilde Avis  Oktober 1999

Foto Bennie Hansen - kunstneren er Jeppe Drews 

Martin Bank blev i 1983 forpagter af Hotel Prindsen, som på tidspunktet var noget nedslidt, og der havde i en del del år været problemer med at skabe en rentabel drift for skiftende ejere og forpagtere.

Det lykkedes for Martin Bank at skabe forbedringer - så store forbedringer, at han i 1987 havde mod på at købe hele bygningen af Den Danske Bank.

I 1993 knyttede Martin Bank sin gode ven og branchekollega Ole Andersen til projektet, og sammen udgjorde de i nogle år en dynamisk duo , som førte til en reel genrejsning af Hotel Prindsen.

I "Jul i Roskilde" 1997 skriver Pauli Andersen ganske detaljeret om denne tid  - du kan læse artiklen her


Martin Bank fortæller i 2020 : "byggeriet i 2001/02 havde mange udfordringer, men en af de mere spektakulære opstod, da vi stødte på Prindsens gamle brønd, da der blev gravet til bygningens fundament. Den var vel et par meter i diameter og mindst 8 meter dyb, og der var kun een ting at gøre. Det var en lidt speciel fornemmelse at se BC-Beton køre betonkanonen frem og fylde op med beton, velvidende at det ville koste rigtig mange penge, som jeg bogstaveligt talt kunne se blive fyldt i et hul i jorden"


Efter at ha' realiseret sine oprindelige planer m.h.t. en generel istandsættelse, renoveringen af Guldaldersalen og endelig nybygningen i 2001/02 solgte Martin Bank ejendommen til Nordicom A/S i juni 2007. Hotelselskabet blev solgt i august 2008.  I 2015 gik hotelselskabet konkurs, og Zleep Hotels overtog i 2016.


I sine år i byen blev Martin Bank en ganske kendt skikkelse i byens liv.  I 1996 blev han fuglekonge i Fugleskydningsselskabet - den tredie i rækken af ejere af Hotel Prindsen, som fik den oplevelse - og ikke overraskende lod han på sin kongeskive kunsteren Jeppe Drews forevige et smukt parti af Prindsens østlige hjørne ved Rosenhavestræde.


Hotel Prinsen valgte at fejre et 300 års jubilæum i 1995 - 300 år efter at Chr. d. 5.'s forordning "Om offentlige herberge og værtshuse i Danmark" så dagens lys.


Meget taler for at Prindsen faktisk kan skrive sin historie en del længere tilbage, men den store brand i bymidten i 1731 opslugte sandsynligvis beviserne herfor. 


Lokalhistorikeren Lotte Fang udarbejde i anledning af jubilæet et hæfte om Prindsens historie - en ret så fyldestgørende beskrivelse af Prindsens udvikling krydret med historier om nogle af de personer og begivenheder, som kan knyttes til stedet.


Du kan læse hæftet her

I 1993 åbnede Tøj & Sko ( ejet af Dansk Supermarked A/S) på hjørnet af Algade/Sankt Ols Gade efter at Danske Bank

(tidligere Landmandsbanken) var fraflyttet.


Foto Bennie Hansen - 1995

I august 1969 åbnede Landmandsbanken en filial på hjørnet af Algade og Sankt Ols Gade i de lokaler, som isenkramforretningen H.P. Nielsen fraflyttede i november 1966. Bankfilialen inddrog yderligere de lokaler i facaden, hvor herreekviperingsforretningen Carl Jacobsens Eftf. hidtil havde boet.

Landmandsbanken var i 1966 blevet ejer af hele bygningskomplekset.


I 1976 skiftede Landmandsbanken navn til Den Danske Bank - nu Danske Bank.


Lokalhistorisk Arkiv  efter 1976

Lokalhistorisk Arkiv -  1972

 Prindsen og "Kulturhuset" 1982-1999

Dele af Roskildes foreningsliv - ikke mindst det musiske miljø -havde i 1970'erne en kronisk mangel på egnede lokaler til aktiviteterne. Hotel Roar blev nedrevet i 1971 - Fjordvilla led samme skæbne i 1977, og dermed forsvandt en betydelig del af de brugbare lokaler.  Skolerne, spejderlokaler, biblioteket og groft sagt ethvert lokale med plads til 30-40 mennesker blev derfor benyttet, og det skortede ikke på forslag fra foreningslivet til Byrådet og Roskilde Kommunes forvaltning om steder, som efter forslagsstillernes mening burde indrettes til netop deres formål - eller et kulturhus i en lidt bredede forstand.


Husarstalden i Palæstræde bliver bragt i forslag, men det løber af mange grunde ud i sandet, og det samme gør et forslag om at ombygge/nybygge på den nu nedlagte Allehelgensgade skole. Byrådet ser ud til generelt at forstå og anerkende behovet, og 1980 bliver en række ejendomme/forslag vurderet - bl.a. den gamle kasernes gymnastiksal, Sct. Clara Mølle  -  en del af det tidligere fællesbageri på Havnevej og det tidligere garveri på Eriksvej. Generelt var det dog ganske omkostningskrævende projekter, så ikke uforståeligt tøvede Byrådet.


Et samspil af tilfældigheder gjorde, at Hotel Prindsen netop på det tidspunkt var kommet i en situation, hvor det blev overvejet at ombygge ejendommen og erstatte store dele af den gamle bygning med f.eks. kontorlokaler, men da først forslaget om at Roskilde Kommune kunne leje store dele af bygningen til indretning af et kulturhus kom på bordet, kunne alle se at det var en oplagt løsning.


Både ejeren - på det tidspunkt Den Danske Bank - og Roskilde Kommune kunne se fordelene ved et lejemål, så i løbet af kort tid var en aftale på plads. Kommunen lejede ca. 1200 kvm. - primært den store sal med tilhørende bagrum på 1. sal i fløjen langs Rosenhavestræde, og i stueetagen i samme bygning den lille sal ( som var indrettet til "Prinsessebodegaen" på det tidpunkt)  og yderligere nogle mindre lokaler.


Der forestod en renovering af de lejede lokaler, og den var økonomisk krævende, men i forhold til de alternative projekter foretrak Byrådet denne løsning - og foreningslivet kunne stort set flytte ind med det samme, og den 2. april 1982 deltog 200 indbudte Roskildensere i åbningen. 


Poul Bjergager Christiansen fra foreningen Lirum Larum blev bestyrelsesformand for kulturhuset, og Leif Skov - den senere så kendte leder fra Roskilde Festival  -  blev daglig leder af kulturhuset.

I bogen "Lirum Larum - lys på rødderne" udgivet på Roskilde Museums forlag i 2009 fortælles om foreningen Lirum Larum og hele miljøet omkring denne forening.

Lirum Larums aktiviteter fyldte rigtig meget i kulturhuset, hvilket er fint beskrevet i bogen, og et kapitel handler om Lirum Larum's indsats for at få etableret kulturhuset.  Du kan læse dette afsnit her


Lirum Larum udviklede sig fra at være en folkemusikgruppe i starten af 1970'erne til at blive en forening med mange aktiviteter i form af koncerter, folkedans, spillemandsstævner, aftenskole, sommerlejre, teater, film - altsammen pladskrævende, så det var ikke så mærkeligt at netop Lirum Larum lagde mange kræfter i "projekt kulturhus".


Prindsen gav i sin tid som kulturhus plads til koncerter med både lokale og internationale navne fra tidens folkemusikscene.

"Rock-arkæologen" Thomas Gjurup har skrevet et større antal bøger om rockmusikkens udvikling på forskellige destinationer, herunder om Roskilde-området.  I sin bog "Fra Prindsen til Road-house 1956-1990" skriver han særdeles detaljeret om de lokale grupper og spillestederne, og ikke overraskende er der virkelig mange henvisninger til Prindsen.


Blandt koncertarrangørerne var foreningen "RytmeHansen" - udsprunget af musikmiljøet på Roskilde Katedralskole - og det var med et repertoire, der nok var en hel del bredere end betegnelsen "Rock"


En anden af koncertarrangørerne var "Fajabefa" - en forening stiftet i 1982 med det primære formål at skaffe øvelokaler til de lokale grupper. Foreningen havde kontor i kulturhuset. Foreningen lever fortsat, og har nu skiftet navn til "Råstof-Roskilde" med en placering i Rabalderstræde ved Musicon, og formålet er uændret. Endvidere er det denne forening der driver spillestedet "Paramont" på Eriksvej 40.


Også jazzen kunne høres i kulturhuset - jazzklubben "Birdland" for en meget kort bemærkning - men i en årrække kunne man lytte til "lørdagsjazzen" i den store sal - koncerter, som endda blev transmitteret live af den lokale radiostation "Dampradioen" 

Foto Lokalhistorisk Arkiv  - Lørdagsjazz i Kulturhuset - ukendt datering 

Rimfaxe Teater var en kollektivt ledet teatergruppe grundlagt 1970 i København som en udløber af Christianshavnsgruppen, og teatret var udelukkende opsøgende. I 1975 flyttede Rimfaxe Teater til Roskilde som stationært teater med status som egnsteater.

Repertoiret var dels politisk voksenteater, dels børneteater anvendt i dramapædagogisk øjemed.


Rimfaxe Teater opførte også Sebastians musical Nattergalen, som fik premiere på Hotel Prindsen i 1980 med ganske gode anmeldelser.


Da kulturhuset skulle etableres, var det en høj prioritet, at Rimfaxe Teater skulle ha' fast base her.


I 1987 flyttede teatret tilbage til København, hvor det fortsatte med at være aktivt til 1995

Den officielle åbning af kulturhuset var den 2. april 1982, og byens foreninger indtog herefter lokalerne til deres aktiviteter.


I ugen den 17.- 26. september samme år, blev byens borgere indbudt til at møde en del af husets mange brugere.


En komplet liste over brugerne gennem kulturhusets 17-årige levetid findes vist ikke, men annoncen fra 1982 viser noget om bredden i de mange foreningers aktiviteter fra starten.


I 1999 udløb kommunens lejekontrakt.


Det havde i lejeperioden vist sig, at det ikke var uden problemer at drive kulturhus og hotel under samme tag - ikke mindst var det et problem, når der blev arrangeret koncerter i den mere støjende ende.

En træt hotelgæst som gerne vil sove, er lidt svært at kombinere med festglade unge mennesker og måske meget høj musik i den store sal.


Ejeren fastholdt derfor sin ret til at lade lejemålet udløbe, og igangsætte derefter sine egne planer for bygningen.

 Prindsen i perioden fra 1966 

Den nuværende ejer af bygningen Nordicom A/S er kun den 5. i rækken af ejere.


Bygningen blev opført i 1875/76 af et aktieselskab etableret til formålet af en kreds af Roskildeborgere, som ønskede at Roskilde skulle ha' et stort og tidssvarende hotel til erstatning for gæstgivergården fra omkring 1732.


Skiftende forpagtere drev hotellet, men i 1918 solgte aktieselskabet til det aktuelle forpagterpar Lauritz og Edith Jacobsen, hvis 4 børn overtog fra enkefru Jacobsen i 1940'erne. 


I 1966 stod det klart, at familien Jacobsen ikke magtede at drive hotellet videre, og Landmandsbanken overtog ejendommen, og som det var set tidligere, blev hoteldriften bortforpagtet. I 1967 indrettede Landmandsbanken en filial på hjørnet af Algade og Sankt Ols Gade.


I 1987 solgte Den Danske Bank ( Landmandsbanken havde i 1976 ændret navn til Den Danske Bank) ejendommen til Martin Bank, som siden 1985 havde været forpagter af hoteldriften   -  og endelig solgte Martin Bank ejendommen til Nordicom A/S i 2007.


Har der været relativt få ejere at bygningen, så har der til gengæld været mange forpagtere - dels af den samlede hoteldrift, og siden med både restaurationsdriften og "Guldaldersalen" udskilt som selvstændige enheder.


I perioden december 1981-1985 var det direktørerne Vedsted Jacobsen og Helge Andersen der blev forpagtere. Forpagtningen skete efter at hotellet havde været lukket fra 15. oktober 1981 - og åbningen skete 5. marts 1981 efter en større istandsættelse og efter salg af store dele af det gamle inventar og løsøre.


Den daglige leder blev en gammel kending fra hotellet - overtjener Svend Clausen - som i en periode fra 1982 og nogle år frem bl.a. bød på en historisk menu, nemlig menuen fra Gustav Wieds så kendte "Ædedolkenes klub". Et klik på menuen gør den en smule mere læsevenlig.


Hvordan det helt præcist blev arrangeret fortaber sig sikkert i tågerne hvis man har deltaget, men skulle det gi' appetit på at se scenen fra DR's filmatisering, så se bare her


Det ville være mærkeligt andet, end at overtjener Clausen i folkemunde måtte høre sig selv omtalt som "OverClausen"


Den 1. oktober 1979 var det Per Winther-Andersen, Klaus Mitzler og Carl Schødt der overtog forpagtningen, men de måtte hurtigt sande, at hoteldrift i disse tider var en vanskelig opgave, og allerede i juli 1980 gik hotellet i betalingsstandsning, men lykkedes dog med at fortsætte driften indtil 15. oktober, hvor nøglen blev drejet om.

Foto Lokalhistorisk Arkiv  - midt i 1990'erne efter 1992 

Opsætningen af udendørs men overdækket servering - i folkemunde kaldet "Sporvognen" -  var i mange år en sikker bebuder af sommerens komme - og omvendt ved nedtagning meldte om tid til efterår og vinter.


Hvornår denne tradition startede er lidt uvis - de tidligst kendte billeder af "Sporvognen" er fra omkring 1948.


I 1981 blev der etableret udendørs servering med borde og stole direkte på fortovet - og altså ingen sporvogn  -  men i 1984 vendte "Sporvognen" tilbage i en moderniseret udgave.


Sidst i 1990'erne blev tilføjet yderligere et afskærmet serveringsområde med trægulv - det var i sydlig retning mod gademidten - og således at det fortsat var muligt at passere igennem på fortovet - dette serveringsområde blev ikke helt overraskende kaldt "Bivognen"


I dag står borde og stole igen på fortovet - og det kan tilføjes, at det tidligere gav god mening afskærme gæsterne i forhold til biltrafikken i Algade, men nu går det trods alt lidt fredeligere for sig med den kombinerede fodgænger- og cykeltrafik.

Foto Lokalhistorisk Arkiv  - sidst i 1980'erne

Foto Lokalhistorisk Arkiv  - omkring 1948-1950

Den 1. juli 1967 overtog direktør Frede Volfing forpagtningen af Prindsen, og igen bød de kommende år på  mange ændringer i det gamle hus. Nyt køkken, ombygning af restauranten, nyindretning af nogle af værelserne og salonerne på 1. sal.


Den lille sal i stueetagen blev indrettet til en bodega, som fik navnet "Prinsessen", og ikke mindst dette tiltag skulle vise sig at blive en stor succes. Trængslen i bodegaen var i 1972 så stor, at et større mødelokale ud mod Rosenhavestræde måtte inddrages til det polulær sted.


Malermester Franz Goldbach fortæller i Jul i Roskilde årgang 2000 om etableringen af "Prinsessen" og om nogle erindringer fra stedet, som blev nedlagt, da Kulturhuset holdt sit indtog i Prindsen i 1982.


Du kan læse artiklen her

Illustration fra Juli i Roskilde 2000 - Frede og Kate Volfing med sønnen Carit i midten  ved bardisken i "Prinsessen" i 1976

Oversigtsplan nov. 1967  - før og efter de planlagte nedrivninger

I 1966 blev ejendomskomplekset overtaget af Landmandsbanken. Det har næppe været af lyst, men sikkert den forretningsmæssigt mest fornuftige løsning i kølvandet på at familien Jacobsen, som havde været forpagtere fra 1916 og ejere siden 1918, opgav at drive hotellet videre.

Banken fremlagde hurtigt planer for en udvikling af ejendommen, og da disse var realiseret, fremstod ejendommen og arealet som planlagt frem til 2001/2002, hvor en nybygget bagbygning skabte den bygning, som vi kender i dag. 


Planen indebar, at den gamle garage/staldbygning i forlængelse af de nuværende bygninger i Rosenhavestræde blev nedrevet for at skabe tidssvarende parkeringspladser, og den daværende ejendom med bagbygninger med adressen Sankt Ols Gade 6 (som banken erhvervede) blev nedrevet.


Det var oprindeligt tanken at bygge en forlængelse af Prindsens fløj langs Sankt Ols Gade på det frigjorte areal, men planen blev skrinlagt, og muliggjorde den senere så vellykkede tilbygning og de gode tilkørselsforhold til parkeringsarealerne.


Lokalhistorisk Arkiv - Sankt Ols Gade 6 omkring 1910

Lokalhistorisk Arkiv - Sankt Ols Gade 6 1966

Det Kongelige Bibliotek - luftfoto Sylvest omkring  1932

 Familien Jacobsens æra fra 1916 - 1967

De første i rækken af nye ejere siden Prindsens ejendom blev opført i 1875/76 var ægteparret Lauritz og Edith Jacobsen, som trådte til som forpagtere i 1916. 

I 1918 købte de ejendommen af det aktieselskab, der allerede i 1874 havde taget initiativ til at byen kunne få et stort og tidssvarende hotel - men som åbenbart ikke på sigt så sig selv som ejere.


Ægteparret varetog den faglige drift i fællesskab, og da Lauritz Jacobsen døde i 1921, fortsatte fru Edith Jacobsen (født Abery) som ejer, men nu med støtte af sin søn Walther Abery Jacobsen.

Under anden verdenskrig købte de fire søskende Walther, Ada, Hans og Carl Holger ( organiseret som et interessentskab) ejendommen af deres mor, og det var Walther Abery Jacobsen der blev direktør og bevillingshaver.


Den 1. juli 1966 overtog Den Danske Bank ejendommen - dog således at interessentskabet fortsatte som forpagter indtil april 1967  - men en æra var slut.


De fleste sætter vist pris på at rejse og få oplevelser, og en del af fornøjelsen er vel også at kunne fortælle om sine "globetrotter-aktiviteter" ved hjemkomsten.


Et synligt bevis kunne være et kuffertmærke - så behøvede man ikke engang at fortælle til sine omgivelser hvor man havde været henne, når man bevægede sig rundt med sine kufferter.


Prindsen havde naturligvis også sit kuffertmærke - billedet viser et kuffertmærke fra omkring 1951, og man bemærker, at det var i den periode, hvor man jfr. retskrivningsordbogen skrev prins uden "d"  -  og "sporvognen" fortæller, at tegningen viser et sommerbillede.



Prindsens kuffertmærke 1951

Prindsens restaurant 1951 - Illustration fra Jul i Roskilde 1994

Foto Lokalhistorisk Arkiv april 1940

Det faldt i familien Jacobsens lod i 1940 at være værter for nogle ret så uvelkomne gæster, som markerede deres tilstedeværelse ved at opstille bevæbnede vagter ved indgangen.


Roskildes brandinspektør Ole Jacobsen, som var søn af hoteldirektør Walther Abery Jacobsen, fortæller særdeles læseværdigt i "Jul i Roskilde" 1994 om sin familie og en lang række fortællinger om livet på Prindsen.


Også tiden under besættelsen bliver fyldigt omtalt, og herunder historien om vagterne ved hotellet.


Ifølge Ole Jacobsen stod de der fra besættelsens første dage og cirka en måneds tid frem - og så aldrig mere. På det tidspunkt spurgte den ledende tyske officer, som sammen med en del officerskolleger havde indkvarteret sig, om hvordan danskerne så på situationen, og han fik uden omsvøb fortalt som sandt var, at hotellet formentlig hurtigt måtte lukke hvis vagterne skulle stå foran indgangen, og allerede næste dag var vagterne væk.


Du kan læse Ole Jacobsens beretninger her.

Prindsen havde indrettet en billardsalon i perioden fra omkring 1932 til 1940. Den lå på 1. sal i fløjen mod Sankt Ols Gade.

Her var der først var en større sal, som fra 1906 lagde rum til bl.a. byens første biograf.

Da biografen flyttede til Algade i 1932 blev der indrettet til billard, men da tyske soldater i 1940 blandede sig i fornøjelsen, holdt Roskildenserne sig hurtigt væk.

Billardsalonen blev derfor nedlagt, og lokalet udlejet til lager for den møbelforretning, der lå i stueetagen.



Prindsens billardsalon i 1930'erne - Illustration fra Jul i Roskilde 1994

Roskilde Avis 2. februar 1931

Som det fremgår af annoncen, lagde Prindsen den 3. februar 1931 rammer til en koncert med intet mindre end et "neger-jazzband". 

Anmeldelsen i Roskilde Avis den 5. februar fortalte, at kun et par bænkerækker var fyldt, men absolut en positiv anmeldelse, som du kan se her


Allerede i 1925 havde "Sam Wooding & His Chocolate Kiddies" i København vakt furore med den i tiden aldeles anderledes musik og show.


Det ser ud til at besøget i Roskilde var uden den store trup af dansere, men det ændrer ikke ved at Sam Wooding var en af tidens store stjerner, som optrådte i det meste af verden.


Du kan her se en optagelse fra 1926 i Leningrad ( nu Sankt Petersborg) som  viser klip fra koncerten og klip fra dagligdagen i Leningrad.



Sam Wooding og koncerten i København i 1926 er beskrevet af Erik Wiedemann, og ikke mindst anmeldelserne fra de københavnske dagblade er værd at stifte bekendtskab med.


Du kan læse artiklen her

 Prindsens have

Ikke mindst i familien Jacobsens tid var der mange aktiviteter i Prindsens have  - for en have skulle der være til et "rigtigt" hotel på de tider.


Problemet for Prindsen var dog det, at efter at nybygningen i 1875/76 incl. staldbygning med tilhørende gårdsplads var gennemført, var der ikke plads til en have.


I 1893 fandt aktieselskabet dog en løsning, da det lykkkedes at erhverve en stor del af haven bag Bryggergården - naboen i Algade 15.


Det var ikke nogen stor have - fra starten vel omkring 1400-1500 kvm., som endda blev reduceret noget, da man i 1948 foretog en længe tiltrængt udvidelse af den østlige del af Sankt Ols Stræde.


Det må ha' betydet, at hvis det var et arrangement, som også involverede hotellet ( som jo sikkert var ejerens primære ønske), så skulle gæsterne ud af hotellets dør til Rosenhavestræde, og gå den korte vej til haven på den anden side af strædet.


Og når der skulle serveres i haven, måtte tjenere m.v. den samme vej, og således fungerede det fra 1890 og helt frem til omkring 1964/65, hvor haven blev frasolgt hotellet.


I dag er haven forsvundet. Omkring 1965 opførte kommunen en række pavillonbygninger, som husede Teknisk Forvaltning frem til 2005, hvor bygningerne blev nedrevet og erstattet af dels en parkeringsplads, og dels et mindre areal på hjørnet af Sankt Ols Stræde og Rosenhavestrædet, som siden er indrettet til et lille torv foran indgangen til Roskilde Museum.  Torvet er indrettet med nogle bænke og ikke mindst Bjørn Nørgaards keramikskulptur "Ragnarok" 

Originalkort 1905/06 på Roskilde Museum - beskåret foto

Udsnit - Det Kongelige Bibliotek - Sylvest, omkring 1948

I betragtning af at Prindsens have fungerede i ca. 70 år og i en periode, hvor fotografiet forlængst havde vundet indpas, så kan det undre, at der stort set ikke findes billeder fra haven eller aktiviteterne i haven. Der findes nogle få gruppeopstillinger af keglespillende herrer, en del luftfotos, og nogle enkelte billeder af muren langs Sankt Ols Stræde ( indtil 1905 Skanderborggade), og det er så det.


Det senest kendte billede er et luftfoto fra omkring 1948, hvor man kan se at Sankt Ols Strædet er udvidet, og at der tilsyneladende stadig arbejdes på dette  -  der ser ud til at være stillet et plankeværk op ud imod Sankt Ols Stræde, og man lægger også mærke til, at "Sporvognen" er stillet op ved Prindsens facade.

Lokalhistorisk Arkiv 1948

Sankt Ols Stræde blev udvidet i 1948 til den nuværende bredde, og det betød at en gammel kampestensmur og en række lindetræer måtte lade livet - og et nyt plankeværk blev sat op for at skærme Prindsens have og de østlige arealer bag Bryggergården.


Allerede i 1905 var man startet på denne udvidelse i strædets vestlige del, og i den forbindelse forsvandt det gamle navn Skanderborggade.



Der har helt sikkert været været afholdt fugleskydning i Prindsens have, og den logiske placering for skydningen har være i retning mod Bryggergårdens store gavl, som set fra skytternes side har været mod syd.

Fugleskydningsselskabet havde sin første skydning i haven i 1947, så når man på et luftfoto fra perioden 1928-1933 ret tydeligt ser et skydemål på væggen, forekommer det meget sandsynligt, at det er Håndværkerforeningen, der har stået bag skydningerne på dette tidspunkt, men også andre foreninger har dyrket denne "sport", således som det stadig sker.


Der har også været en keglebane i haven, og den har været placeret parallelt med gavlmuren og har været overdækket, og den ses under skydemålet.

Og der blev ikke gået på kompromis med sikkerheden - geværet var fastgjort, så det kun kunne ramme lige omkring skydemålet, så keglespil og fugleskydning kunne godt kombineres.

Udsnit - Det Kongelige Bibliotek - Sylvest, 1928-1933

 Prindsen og byens foreningsliv m.v.

Det er måske lidt svært i nutiden helt at forstå, hvordan et hotel gennem så mange år kan ha' været et så markant samlingspunkt for Roskildenserne og byens foreningsliv og en masse andre aktiviteter - fester, møder, udstillinger, auktioner, biografteater, fugleskydninger og meget mere, men sådan har det altså været.


Da Prindsen fejrede sit 75-års jubilæum i 1951 fortalte direktør Walther A. Jacobsen til Roskilde Tidende, at ikke mindre end 71 forskellige foreninger fra by og land havde tilknytning til Prindsen.


At fortælle om alle disse foreninger og alle andre aktiviteter vil nok blive lidt uoverskueligt, men der er en del foreninger og aktiviteter, hvis tilknytning til stedet har været så langvarig, at de bør omtales.

Lokalhistorisk Arkiv, spilleværelse på Prindsen - ukendt datering. Foreningens medlemstavle som ses på væggen er fra 1918

Borger- og Haandværkerforeningen", senere "Roskilde Borger- Håndværker- og Industriforening" ( stiftet 1840), har haft lokaler på Prindsen helt tilbage til 1866 - altså tilbage til tiden før det nuværende "Prindsen" blev bygget i 1875/76.

Foreningen bidrog med 8.000 kroner til nybygningsprojektet, og fik egne lokaler i stueetagen i fløjen langs Rosenhavestræde.


Foreningen rådede over en læsestue, en billardsalon, en stue til kortspil ( som ses på billedet) og et bestyrelsesværelse, og der var indgang fra Rosenhavestræde.


Foreningens årlige bal var et tilløbsstykke.


Forfatteren Gustav Wied skrev i sin roman "Livsens ondskab" nogle linier om et sådant bal - ikke nødvendigvis Håndværkerforeningens bal, men borgerskabet får hans satiriske pen at mærke.

Du kan læse det meget korte uddrag her.


I 1972 blev  læsestuen inddraget til en udvidelse af "Prinsessebodegaen", og indgangen til de øvrige lokaler flyttet til bygningens nordende.

Foreningen har helt selvfølgeligt også haft adgang til Prindsens have, hvor der har været bl.a. keglespil og fugleskydning.


Lejemålet ophørte i 1988, hvor foreningen flyttede til Hedegade 54 og endelig til ejendommen Hersegade 9 i 1956.


Foreningens lejemål på Prindsen strakte sig således fra 1866 til 1988 -  122 år - dog afbrudt af et par år fra 1878/1881 på "Isefjord" i Skomagergade 21 grundet utilfredshed med lejestigninger på Prindsen - præcis som det også var tilfældet i 1988, men denne gang var det uigenkaldeligt slut.


Da foreningen i 1990 havde 150 års jubilæum, blev der udgivet et jubilæumsskrift.

Du kan læse jubilæumsskriftet her.



"Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab" gennemførte i årene 1947 til 1964 sine fugleskydninger i Prindsens have og fugleskydningsfrokosterne i den store sal.

I 1965 blev fugleskydningerne flyttet til haven hos håndværkerforeningen i Hersegade 9, hvor skydningerne fortsat foregår.

I perioden fra 1965 til 1990 blev frokosterne fortsat gennemført på Prindsen, så der var en livlig trafik mellem lokaliteterne i den periode, men siden 1991 foregår hele arrangementet på "Håndværkeren"


Lang tid inden fugleskydningerne startede i Prindsens have, har fugleskydningsselskabet ved mange lejligheder benyttet sig af Prindsen på den ene eller anden måde.


En annonce fra 1877 fortæller, at selskabet samlede sig ved Prindsen før der var afgang til Boserup, hvor datidens fugleskydninger fandt sted.


Selskabet har gennemført hjorteskydninger ( indendørs skiveskydning) på Prindsen - første gang den 2. februar 1880 - og det var ved den lejlighed med damer, og der var efterfølgende dilettantkomedie, spisning og bal.

Siden har selskabet holdt mange generalforsamlinger og diverse selskabelige arrangementer på stedet.


Fugleskydningsselskabet har en lokalhistorisk meget interessant hjemmeside roskildefugleskydning.dk, som også beskriver tiden på Prindsen


Lokalhistorikeren Lotte Fang skrev i forbindelse med selskabets 200 års jubilæum en bog "Skydebrødrene gennem 200 år" som fortæller om selskabets historie.

Du kan læse bogen her


Foto Bennie Hansen - fugleskydningsfrokost 1987

Marineforeningen har sine medlemmer blandt "søens folk" med en fortid eller tilknytning til marinen eller handelsflåden eller interesse for det maritime.


I en lokal sammenhæng er det en relativt ung forening stiftet 1916 på Prindsen.


Foreningen samler sine medlemmer til selskabeligt samvær af forskellig karakter, og i de første år holdt man arrangementerne på skift mellem Prindsen, Højskolehjemmet og Trægården. I 1925 blev Centralcafèen i Skomagergade rammen om aktiviteterne, og her indrettede man i 1931 sit første "klublokale" kaldet "kahytten". Det betød at foreningen fik lov til at udsmykke et lokale med diverse effekter af maritim karakter - et lokale som så var reserveret på aftalte tidspunkter til foreningens medlemmer.


I 1959 blev udsmykningen flyttet til Prindsen, som på samme måde efter aftale reserverede lokalet, som i daglig tale hed "Marinestuen", og denne aftale bestod helt frem til 1985.

Prindsens have blev nu rammen om marineforeningens fregatskydninger, og marineforeningens medlemmer benyttede sig også af muligheden for et spil kegler.


Da prindsens have blev afhændet, flyttede marineforeningen sine fregatskydninger til Håndværkerforeningen i 1965 - præcis som fugleskydningsselskabet også flyttede sine fugleskydninger på samme tidspunkt.


Marineforeningen har siden 1990 boet i eget hus på Elisagårdsvej 10, og du kan følge aktiviteterne på foreningens hjemmeside roskildemarineforening.dk


Ved marineforeningens 100 års jubilæum i 2016 blev der udgivet et jubilæumsskrift, som du kan læse her

Frimurerlogen "Sankt Johannes Logen Sankt Laurentius" blev stiftet på Prindsen i 1878.


Inden da var frimurerordenens brødre henvist til at tage rejsen til København, men da antallet af togafgange til og fra København var begrænsede, betød et logemøde også en overnatning i København, og det var selvsagt ikke noget der befordrede interessen for at deltage.


De få lokale logebrødre tog da også initiativ til at etablere en lokal loge  - naturligvis i samråd med og accept fra den Københavnske "moder"-loge.


Logen havde sine møder på Prindsen frem til 1924, hvor man af ukendte årsager flyttede til Jernbanehotellet frem til 1940.

Herefter flyttede logen tilbage til Prindsen frem til 1967, hvor logen fik lokaler i Odd Fellowlogen i Skolegade. 


I 1972 fik logen opfyldt sit store ønske om at få sin egen bygning, så man ikke i de lånte/lejede lokaler skulle bygge logen op til hvert møde, for efterfølgende at skulle gemme det hele væk igen.


Ejendommen Helligkorsvej 68 - tidligere ejet af Jehovas vidner - blev købt og indrettet til logens formål, men senere igen afhændet, og logen har nu sin adresse på Klokkervej 4. 


På adressen Klokkervej 4 har i øvrigt også den kvindelige frimurerloge "Freja" sine loge-lokaler.


Sct. Laurentius' jubilæumsplatte

Danseskolerne har sat deres præg på Prindsens daglige liv. Det er jo ikke just foreninger, men set fra Prindsens side, har det givet lige så meget liv som de mange øvrige brugere.


En af byens ældste danseskoler blev etableret af Sigrid Borde i 1912, og det foregik på Jernbanehotellet, men flyttede til Prindsen i 1917.

Nu blev det fruerne Berner og Holme der satte sig i spidsen, indtil Annemaria Jeppesen overtog i 1949.

I 1954 etablerede Annemaria Jeppesen sig i en nybygget ejendom på adressen Ved Klostermuren 14. Den største del af ejendommen var til boligformål, men der var også en pænt stor danse/gymnastiksal i stueplan.

Hendes danseskole havde undervisning og arrangementer på Prindsen helt frem til 1973, hvor det sidste afdansningsbal fandt sted, men efter 1954 er dele af undervisningen foregået i den nye sal, ligesom også hotel Roar blev benyttet - også til afdansningsballer.


Annemaria Jeppesen har i "Jul i Roskilde" 1982 og 1998 skrevet om hhv. tiden før og efter 1947, der er sikkert stadig en del der vil nikke genkendende til livet på danseskolen.


Du kan læse artiklerne her


Et andet danse-og balletinstitut havde til huse på Prindsen.

Erna Colding havde sit institut her med afstikkere til hotel Roar.


I "Jul i Roskilde" 1996 fortæller Erna Colding som sit liv, og du kan læse artiklen her.

Helle Andresen ( som ses på billedet) fortæller i 2020, at hun i årene omkring 1961 til 1966 gik til dans hos Annemaria Jeppesen sammen med to mindre søskende. I starten foregik det på Prindsen, men efter et par år flyttede holdet med de større til ”privaten”, hvor der var danse- og gymnastiksal. I de år foregik afdansningsballet ikke på Prindsen, men på hotel Roar, men efter ballet gik mange traditionen tro til Prindsen og drak kaffe m.v.  Det årlige julearrangement var også i de første år henlagt til Prindsen.

Afdansningsballet havde sine traditioner, idet det altid sluttede med kottillon; "som jeg husker det fra 1960’erne, kom alle "de store" ind i formations-indmarch, gik ud i kvadriller, og dansede lanciers. Og så samledes de på midten af gulvet, og de små kom ind med kotillon-blomster på stænger i hænderne, og dannede kreds udenom de store. Og naturligvis havde man festtøj på, incl. hvide blondehandsker til pigerne og hvide handsker til drengene".

 

Fra Helle Andresens private album 1965 

Illustration fra Jul i Roskilde 1982 

Lokalhistorisk Arkiv 1905

Allerede i 1905 var der danseskole på Prindsen, og for den stod danselærer Scheiding fra Tivoli's Pantomimeteater.


På foranledning af Prindsens forpagter på tidspunket J.C. Thorning indøvede Scheiding en skotsk dans for de to mindste, og drengen i det skotske antræk knælende foran er Thornings søn Just.

For de øvrige lidt ældre unge mennesker blev der indøvet en tarantel, og formålet var en optræden i forbindelse med børnehjælpsdagen den 23. juni 1905.


Drengen mellem de to skotskklædte børn er Poul Henningsen - den senere så kendte P.H. ( skribent, arkitekt m.v. - ikke mindst kendt for P.H.-lamperne) søn af forfatteren Agnes Henningsen, som havde boet i Roskilde siden 1899. Yderst til højre som programsælger ser man Johan Wied, den ældste søn af Gustav Wied.  Mon ikke forældrene har været forbi og se forestillingen!

 

"Den Private Kegleklub" blev stiftet i 1874 af en mindre kreds af byens forretningsfolk, og det blev vedtægtsbestemt, at der kun kunne være 12 selvsupplerende medlemmer. 

Keglebanen lå først i købmand Carl Müllers have i Skomagergade, men blev omkring 1884/85 flyttet til haven bag Bryggergården, og var fortsat kun til glæde for en snæver kreds.


Da Prindsen i 1893 erhvervede en del af Bryggergårdens have, fulgte keglebanen med, og nu var der adgang til løjerne for en meget større kreds - selvfølgelig efter aftale med Prindsen, som ganske sikkert har sikret sig retten til at forpleje de raske keglespillere.

Vi ved med sikkerhed at både Håndværkerforeningen, Fugleskydningsselskabet og Marineforeningen har benyttet keglebanen, og der har sikkert også været medlemmer af andre foreninger, som har muntret sig med denne sommerforlystelse.


Ifølge lokalhistorikeren Arthur Fang, var der omkring 1960 tilløb til nye ejere, og kegleklubben har set sig for en ny placering, og vi ved at den var væk i 1963. 


I "Jul i Roskilde" 1960 har Arthur Fang skrevet om "Den private Kegleklub", og det er en artikel som hører til de mest muntre fra hans hånd - faktisk særdeles morsom.


Artiklen er tilføjet informationer om tiden efter 1960.


Du kan læse artiklen her.


I 2020 fortæller Jens Holger Ingvorsen - søn af apoteker Helmuth Ingvorsen, som var medlem af kegleklubben omkring 1960 - at kegleklubben består i bedste velgående.


I 1963 blev der etableret en ny keglebane i haven bag Domapoteket i Algade, og i 1972, da arealet skulle bruges til parkering m.v. bag Algade 2-4, blev den flyttet til haven ved virksomheden Nunc i Kamstrup.


Kegleklubben består altså, men den helt oprindelige keglebane er ikke overraskende gået til efter mange års udendørs beliggenhed.


Lokalhistorisk arkiv og Jul i Roskilde 1960

Roskilde Dagblad  16. febr. 1905

Gl. Roskilde Amts selskabelige forening blev stiftet i 1876, og som navnet lyder, var medlemsskaren ikke mindst fra Roskildes opland.


Foreningens formål fremgår også af navnet, idet foreningen i mange år arrangerede baller, teaterforestillinger, sommerfester m.v., og som det fremgår af annoncen fra 1905 også "præmie-maskerade og bal".


Det fremgår af annoncen, at man ikke kan købe billet på selve aftenen, men skal henvende sig til foreningens repræsentater, som ikke overraskende har bopæl i det gamle Roskilde Amts mange små byer.


Avisannoncering fortæller også, at foreningen ydede bidrag til diverse sociale formål.


Foreningen fejrede sit 60-års jubilæum i 1926, og må formodes på tidspunktet fortsat at ha' været aktiv, men den er så vidt vides ikke eksisterende mere.

Roskilde Klub- og Læseforening stiftet 1866 i den gamle gæstgivergård, og den flyttede helt naturligt ind på "den nye Prindsen" i 1876.


Klubben har måske fungeret med de så kendte engelske klubber som forbillede eller inspiration - et sted hvor borgerskabets herrer mødtes med ligesindede, og hvor man kunne læse dagens avis.  Klub- og læseforeningen havde til daglig et betragteligt antal blade og aviser - ifølge et notat fra stiftelsesåret bl.a. Berlingske Tidende, Fædrelandet, Dagbladet, Folkets Avis, Dags-Telegrafen, Adresseavisen, Folkets Nisse, Figaro, Illustreret Tidende, Freya, Roskilde Avis, Rigsdagstidende, Dansk Maanedsskrift, Industriforeningens Qvartalsskrift og Fra alle Lande.

Det borgerlige islæt blev understreget af, at foreningens medlemmer gennem mange år støttede op om den konservative liste til byrådsvalgene.

 De første forretninger i Prindsen's facade

Lokalhistorisk arkiv - udateret - omkring år 1900

Lokalhistorisk arkiv - udateret - omkring 1912

Johs. Bieglers isenkramforretning er den første på hjørnet af Algade/Sankt Ols Gade og etableret i 1876. Forretningen blev solgt til Hans Peter Nielsen i 1906.


Det er uvist om det er Bigler med frue der står foran forretningen, men det forekommer sandsynligt.


Til gengæld er det helt sikkert, at det er Hans Peter Nielsen og sønnerne Poul og Svend der vises på billedet fra omkring 1912.  

November 1966 flytter forretningen over gaden til Algade 10, hvor virksomheden havde opført en ny ejendom.

Det udaterede billede, hvor hele personalet er stillet op foran indgangen, viser at der er sket en ombygning af facaden. Det er formentlig fra sidst i 1920'erne.


Bemærk, at man lidt ned ad Sankt Ols Gade kan skimte porten ind til Prindsens gård, og lidt længere nede ser man det, som med stor sandsynlighed er møbelforretningen/snedkermester A. Chr. Nielsen & Søn.

Lokalhistorisk arkiv - udateret - omkring sidst i 1920'erne

Fra 1908 og frem til omkring 1967 var herreekviperingsforretningen Carl Jacobsen - senere Carl Jacobsens Eftf. - en del af Prindsens kendte facade.

Der har med stor sandsynlighed været en tilsvarende forretning inden da. I 1904 annoncerer R. Mathiasen med "gode og billige konfirmationshabitter" og diverse andre herreekviperingsartikler med hotellet som adresse. Denne forretning har dog ikke været der fra hotellets start, da meget tidlige billeder ikke viser nogen forretning på stedet.


Forretningen, som i mange år havde været ejet af Poul Christensen, flyttede omkring 1967/68 til Algade 40.


Lokalhistorisk arkiv - 1965/66

Lokalhistorisk arkiv - omkring 1917

...og en lejer i staldbygningen

Lokalhistorisk arkiv - 1939

Lokalhistorisk arkiv - ukendt datering før 1937

Et hotel fra 1896 måtte naturligvis ha' en staldbygning, og den blev bygget i forlængelse af fløjen langs Rosenhavestræde.


En plantegning med ukendt datering viser ikke mindre en 35 båse til gæsternes heste, hvilket tiden nok efterhånden er løbet fra.


Lige overfor ser man 4 "retirader" - det var før tiden med "træk-og-slip".


I 1939 ombygger hotelejer Jacobsen ca. en trediedel af den sydlige ende til 3 garager med indkørsel fra Prindsens gård og et mødelokale med adgang fra Rosenhave-stræde.

Der går dog kun få år før hele den oprindelige staldbygning udlejes til den elektromekaniske virksomhed "Dynamotor".

Denne virksomhed har vokseværk, og i 1949 tilbygges 80 kvm. i Prindsens nordligste ende af gården.

Virksomheden eksisterer i hvert fald frem til midten af 1960'erne -  måske til den gamle staldbygning nedrives i 1967.

Prindsens tidligste år

Den 1. november 1906 åbner der et biografteater på Prindsen.

Det var 2 lokale forretningsfolk der indbød til de kommende forestillinger i biografen, og det var Roskildes første permanente biografteater. Kinografen i Algade 2 åbnede først året efter.


Der havde dog allerede i nogle år været forevisning af film på Prindsen, idet omrejsende biografteatre lejede sig ind, og det foregik i en sal på 1. sal i fløjen mod Olsgade.


Den senere så kendte "Bio" kunne altså skrive sin historie tilbage til 1906, og det var i 1914 at den blev solgt til Edvard Møller, som i 1932 flyttede "Bio" til Algade 25.

Hele familien var involveret i driften, og det blev sønnen Leif Kops Møller der efter faderens død i 1954 overtog bevillingen. Dette gik dog ikke helt gnidningsfrit, idet sangeren Aksel Schiøtz først fik bevillingen, men efter voldsomme lokale protester trak han sig, og familien Møller kunne fortsætte driften. Den "gamle Bio" lukkede i 1981 og blev overtaget og ombygget af Leif og Mie Hübertz, som havde Kino, men i 1989 lukkede biografen endeligt.


Den oprindelige biograf var åbnet i stumfilmens tid, og en "rigtig" biograf skulle ha' en pianist, som evnede at akkompagnere og  improvisere i forhold til de viste film.


I "Jul i Roskilde" 1954 fortæller Ellen Asborg, som i perioden 1919 til 1930 var pianist i Bio, om sine oplevelser, og giver samtidig et fint tidsbillede.


Du kan læse artiklen med Ellen Asborg her


Ellen Asborg ville dog kun akkompagnere hver anden uge, så omkring 1918 tog Edvard Møllers datter Lykke ( senere gift Carstensen)  tjansen som pianist de øvrige uger som kun 17 årig, og det fortalte hun om som 95-årig til Peter Foersom i "Jul i Roskilde" i 1996.


Du kan læse Lykke Carstensens fortælling her 

Roskilde Dagblad 30. oktober 1906

Illustration fra Jul i Roskilde 1954

Det er noget uklart hvorfor der blev etableret en separat adgang til biografsalen, hvortil der jo i mange år tidligere på anden måde må ha' været adgang.


Dateringen af billedet er ukendt - kan være fra tidligst 1906 og til op i 1930'erne.

Som man kan se på billedet, var der på tidspunktet først en udvendig trappe, hvorefter resten af vejen til 1. sal var en indvendig trappe i et trappetårn tilbygget fløjens nordlige ende inde i Prindsens gård.


Meget tyder på at der er også tidligere er foretaget en ombygning i nordenden af "Sankt Ols Gade-fløjen" for at etablere bedre adgangsforhold, 


Trappetårnet er nedrevet senest i forb. med nybyggeriet i 2001/2002.


Prindsen har fra starten haft ikke mindre end tre større sale. 

Den største var "Teatersalen" på 1. sal i fløjen mod Rosenhavestræde, og under den i stueetagen et lidt mindre sal kaldet "Spejlsalen".

På 1. sal i fløjen mod Sankt Ols Gade lå yderligere en ganske stor sal - omkring tre fjerdedele af "Teatersalens" størrelse.

I disse sale har byens og oplandets borgere og øvrige gæster haft mange oplevelser - og de tre sale har hver deres særlige historie.

Lokalhistorisk Arkiv - fotograf Carolsfeld-Kause - år 1900 ved Industriforeningens 60 års jubilæum

"Teatersalen" eller i daglig tale "Prindsens store sal" er gennem årene fotograferet ved mange lejligeder med mange forskellige bordopdækninger. Her fornemmer man virkelig den pragt, som i 1999 blev genskabt og omdøbt til "Guldaldersalen"

Der er dog en markant forskel, idet de store lysekroner var gaslamper - elektriciten kom først til Roskilde i 1906.


"Spejlsalen" fungerede også som en festsal i et mindre format end "Teatersalen" på 1. sal - det var trods alt ikke alle arrangementer der havde en størrelse der passede til den store sal.


Det var "Spejlsalen", der i 1967 blev indrettet til "Prinsessebodegaen".


Nu er lokalet indrettet til reception for gæsterne til Zleep Hotel med indgang gennem porten til Prindsens gård.


Lokalhistorisk Arkiv - ukendt datering

Roskilde Museum - ukendt datering - formentlig o. 1900

Fløjen langs Sankt Ols Gade havde sin særlige status - lidt groft sagt lidt mindre "mondæn" end hovedbygningen og fløjen med "Teatersalen".

Det var en del af planlægningen, at Sankt Ols gade-fløjen bl.a. skulle anvendes til gæstgiveri for kuske og tjenere, og der lå da også i stueetagen i nogle år en restauration med navnet "Den lille Prins".


Ønskede man at arrangere et bal, fest eller andet møde med fri offentlig adgang, blev man henvist til salen på 1. etage. "Teatersalen" var forbeholdt foreningslivet og naturligvis teaterforestillinger.


Det gav anledningen til stiftelsen af "Gl. Roskilde Amts Selskabelige Forening", idet de unge landboere var fortørnede over ikke at kunne holde deres baller og fester i "Teatersalen", men som forening var det muligt.

Fløjen var det foretrukne mødested for byens fagbevægelse inden Fællesorganisationen erhvervede "Fjordvilla" i 1899.

Prindsen var også auktionshus i mange tilfælde, og det er sandsynligvis foregået i Sankt Ols Gade salen.


Tegninger, som desværre er udaterede, viser, at der på et tidspunkt er sket en ombygning, så der i den nordlige ende af fløjen er tilføjet et trapperum, hvorved salens areal er blevet lidt reduceret, og udsynet gennem vinduespartiet fra salen mod nord er blevet erstattet af en ny væg.

Yderligere er der senere tilføjet et udvendigt trappetårn fra den indre gaard.


Man kan kun gisne om forløbet og om årsagerne - måske har adgangsforholdene simpelthen været underdimensionerede fra starten - ingen tænkte i hvert fald på biografforestillinger i 1875 - eller man har gjort sig nogle sikkerhedsmæssige tanker omkring så stor en sal med ind- og udgang kun i den ene ende. 


Som tidligere beskrevet blev salen ikke mindst anvendt til biografforestillinger fra 1906 og frem til 1932. 

Herefter blev der indrettet en billardsalon, som blev lukket i 1939, hvorefter den blev brugt til møbellager for butikken i stueetagen. Omkring 1945/46 blev der ombygget til 7 hotelværelser.

I årene fra 1876 til 1918 blev hotellet drevet af skiftende forpagtere.


Den første var A. Christensen, og han nærmest revolutionerede menukortet med lækre sager i et hidtil uset omfang. Man kan sige at det var på en lidt"billig" baggrund, idet man hos forgængeren i den gamle gæstgivergård kun kendte til en eneste festmenu: forloren skildpadde, kalvesteg og kransekage.


A. Christensen afløstes af Schmiegelow, og senere kom Mathiesen ( tidligt i 1890'erne) og omkring 1894 Haagen Jensen, og de sidste år før 1898 var det Haagen Jenses enke der drev hotellet.


I perioden 1898 til 1906 var værtsparret J.C. Thorning og Marie Thorning.


De blev afløst af Carl Jørgensen og derefter Gyldenhøj helt frem til 1916, hvor Lauritz og Edith Jacobsen først blev forpagtere og fra 1918 ejere af hotellet.



Lokalhistorisk arkiv - Marie og J.C. Thorning - montage af to portrætter - foto P. Elfeldt -  ukendt datering

Værtsparret fra 1898 til 1906 - J.C. Thorning (1856-1919) og fru Marie Thorning (1850-1931) fandt deres helt egen plads i Prindsens historie.

De var begge veluddannede til opgaven. Han med en blandet karriere, hvor han først blev uddannet typograf. Siden drog han til England, hvor han startede som professionel soldat og derefter blev han rejsekurèr, hvorefter han skiftede spor og blev hushovmester hos engelske adelsmænd. Han vendte hjem til Danmark og blev hushovmester og privatsekretær for greven af Frijsenborg i Østjylland.

Marie fik sin uddannelse i et større herregårdskøkken og blev siden oldfrue på en anden herregård. Også hun drog til England og blev oldfrue ved det danske gesandtskab, men vendte hjem efter et par år og blev oldfrue på Frijsenborg, hvor hun mødte sin senere mand J.C. Thorning. De fik fine tilbud om andre opgaver, men fandt hotelbranchen spændende, og efter at have høstet erfaringer flere andre steder, havnede de i 1898 på Prindsen.


Prindsen fik dermed et energisk og dygtigt værtspar, hvis interesser gik langt ud over den traditionelle hoteldrift.


Marie Thorning har været noget af en iværksætter, som udviklede sin helt egen engelske sauce kaldet "Victoria Sauce", som ikke bare hotellets gæster kunne nyde. Den blev først solgt lokalt, og det udviklede sig, så konservesfirmaet Beauvais siden tog sig af distributionen. 


Eva Tønnesen har i 2014 til Historisk Samfund for Roskilde Amt's årbog skrevet om "Stærke kvinder i Roskilde" og her er Marie Thorning og hendes liv med sin mand og Prindsen fyldigt omtalt.

Du kan læse artiklen her.


Også lokalhistorikeren, cand.mag. Per Steenholdt har i en lille artikel i ugeavisen Paperboy i 2018 skrevet om Marie Thorning og hendes engelske sauce - og dertil lidt betragtninger om Gustav Wied, som iøvrigt var en god ven af J.C. Thorning.

Du kan læse artiklen her.



Lokalhistorisk arkiv -Just Thorning - ukendt datering omkring år 1900

Man kan ikke omtale ægteparret Thorning uden også at nævne deres søn Just.


Det var vist mest hans far der var "bidt af en gal englænder" og der findes flere billeder, hvor Just fremtræder i skottekostume - et kostume som J.C. Thorning havde hjembragt fra en af sine forretningsrejser til England.


Det må ha' vakt nogen opsigt i den lille provinsby, når far og søn promenerede, og sønnen var i sit skotske kostume, og måske endnu mere når der kun blev talt engelsk.


Just Thorning har til Jul i Roskilde 1956 fortalt om sine forældre og om sin opvækst på Prindsen - og der er et væld af anekdoter og interessante informationer fra Roskilde omkring århundredeskiftet.

Du kan læse artiklen her


Just Thorning fortæller f.eks., at det er ham der står på det kvalitetsmæssigt lidt ringe billede af interiøret i Prindsens restauration. Han står med et saltkar og en "plat de menage" i hånden. Bemærk båsene med mulighed for at trække et forhæng for - og i loftet naturligvis en gaslampe.

En af ægteparret Thornings forgængere var forpagter Mathiesen. Han er ikke specielt beskrevet i lokallitteraturen, men en lidt usædvanlig sag fortæller om, at historien om Prindsen ikke har været en fest for alle på stedet.


Der sker det noget usædvanlige, at 2 medarbejdere politianmelder Mathiesen med anklage om at han har anvist dem et sundhedsfarligt lokale til nattesøvnen og almindeligt ophold i dagtimerne.


Politiet møder op og beordrer forholdene forbedret, hvilket Mathiesen lover straks at gøre - men politirapporten afslører også, at velviljen absolut har haft sine begrænsninger.


Der har indsneget sig lidt politijargon i rapporten - forkortelsen "Compt:" betyder "comparenten" - (ifl. fremmeordbogen "den der efter tilsigelse møder for retten" - og altså i dette tilfælde for politimyndigheden)


Det er svært at forestille sig, at der efterfølgende har været et hjerteligt forhold mellem Mathiesen og de ansatte.

Lokalhistorisk arkiv - politirapport 1893

Den berømte gæst

Der har sikkert boet mange kendte mennesker på Prindsen efter 1876, men skal man pege på en enkelt, så er det svært at komme uden om Holger Drachmann (1846-1908).


Maleren og digteren Holger Drachmann var i 1882 på toppen af sin karriere - boede i Gothersgade i København, men kunne ikke finde arbejdsro, og boede et stykke tid på kroen i Dragør mens han så sig om efter en ny lejlighed.


Hans forlægger fik nys om, at der kunne blive en ledig bolig i Palæet i Roskilde, og gode kræfter bakkede op om hans ønske om at flytte hertil.

I forventning om at det hele ville falde på plads, indlogerede han sig med sin familie på Prindsen midt i november 1882, men der opstod lidt stilstand i myndighedernes godkendelse. Situationen blev ikke bedre af, at der opstod sygdom i hele familien, og Drachmann var tæt på at opgive lejemålet.

Det hele falder dog på plads den 5. december, og familien kan flytte ind på Palæet og fejre julen, og de boede der til udgangen af januar 1884.


Familien faldt ind i rytmen i provinsmiljøet i Roskilde, og Drachmann fik den arbejdsro han ønskede sig ( dog bortset fra at han fandt anledning til at klage over støj fra værtshuset "Skandinavien" i Domkirkestræde).

Han fik et særligt forhold til Klosterkilden, og med lidt god vilje kunne P.S. Krøyers portræt godt ligne Drachmann på bænken ved Klosterkilden, hvor han ofte sad.


Du kan læse om Drachmann og Klosterkilden her



P.S.Krøyer 1902 "H.Drachmann i Skagens plantage"

Et helt nyt Hotel Prindsen bygges

Den 19. marts 1874 døde ejeren kaptajn Svejstrup efter at ha' ejet den gamle gæstgivergaard/hotel i 57 år.


Stedet var med en oprindelse fra omkring 1731/32  ganske nedslidt og helt utidssvarende, så det var nok ingen stor overraskelse, at der ikke var interesserede eller seriøse købere, da Svejstrups ejendomme blev sat til salg på auktion - hverken ved første eller anden auktion.


En kreds af byens fremsynede borgere med borgmesteren i spidsen tog i september 1874 initiativ til at danne et aktieselskab, hvis formål var at erhverve de gamle bygninger - herefter nedrive dem, og endelig at opføre det nye og tidssvarende hotel, som skulle være byen værdigt.


Initiativtagerne var borgmester og justitsråd Blechingberg, agent Søren Borch, kancelliråd Glückstadt, købmændene H.J. Kornerup, P.A. Schram og Carl Madsen, kgl. agent og brygger P. Nielsen og tømrermester Weber.


Opfordringen bar frugt, og med et indskud på 1000 rigsdaler for en aktie, blev der tegnet tilstrækkelig egenkapital til at projektet kunne igangsættes.


Initiativtagerne havde i grove træk skitseret hvordan de tænkte sig det nye hotel indrettet, og det blev anslået at hele projektet ville komme til at koste omkring 90.000 Rigsdaler og en kommende licitation i maj 1875 skulle vise, at man skønnede at der skulle bruges ikke mindre end 730.000 mursten til byggeriet.


Den 29. april 1875 blev der afholdt generalforsamling i den gamle bygning, og allerede den 10. maj 1875 begyndte nedrivningen af gæstgivergården

Det var arkitekt og professor Ove Petersen (1830-1892), der tegnede det nye Prindsen, og der blev lagt tegninger frem allerede ved det nystiftede aktieselskabs generalforsamling i april 1875.


Han var i sin samtid en overordentlig velanskrevet arkitekt, som medvirkede ved et utal af byggerier af næsten enhver art.  Blandt hans mest kendte byggerier er Det Kongelige Teater, Dagmarteatret, Hotel D'Angleterre.


Det var dog ikke alle der var lige fornøjede med alle detaljer i den bygning, som rejste sig.


Håndværkerforeningen var blandt aktionærerne, og på foreningens generalforsamling i november 1875  - kort før rejsegildet - blev der anket over at der ikke var en balkon i teatersalen, og der var bestemt ikke tilfredshed med hovedporten, der blev kaldt "den smalleste port i Roskilde". Det blev en lokal vittighed, at den åbenbart noget korpulente arkitekt Petersen ikke selv kunne komme ind gennem porten.


En af initiativtagerne til byggeriet af Prindsen var kgl. agent og brygger P. Nielsen, som efter at Prindsen stod færdig overlod det til Ove Petersen at rejse en ny bygning på den gamle bryggerigrund Skomagergade 1. Også denne ejendom er nu en markant del af dagens bybillede med mange lighedstegn med Hotel Prindsen, og den er siden omtalt som "Prinsessen".



Ove Petersen - ukendt datering og fotograf

Udsnit af Kornerups kort fra 1894

Professor Jakob Kornerup tegnede i 1894 et kort over Roskilde, som han mente det så ud "i ældre tider" - og her vises også arealet hvor hotel Prindsen senere blev bygget. Som det fremgår, lå Sankt Olai Kirke med tilhørende kirkegård her.


I 1934 skulle det ved en udgravning vise sig, at Kornerups placering af den forlængst nedrevne kirke var tæt på virkeligheden - den lå dog lidt sydligere, nemlig præcis overfor det sted, hvor Palæstræde løber ud i Sankt Ols Gade.


Nutidens arkæologer og historikere er til gengæld enige om,  at den "St. Petri Kirke" som også vises på kortet må være en misforståelse - der lå ingen kirke lige her, men Kornerup argumenterede med, at der måtte være en sammenhæng til det oprindelige "Sankt Pederstræde" og en kirke med hans navn i området.


Da man i juni 1875 gravede ud til nybyggeriet, stødte man ikke ret langt nede i jorden på 30-40 menneskeskeletter.

Den første antagelse var, at man var stødt på kirkegården til den forsvundne kirke.


Det viste sig dog, at skeletterne lå i lag og uden spor af kister, så antagelsen ændrede sig til, at der måtte være tale om enten en del ofre for en krig, eller mere sandsynligt en epedemi.

To gange i byens historie har pesten raset, og i 1711 var det så alvorligt, at man mener at henved halvdelen af byens befolkning døde, og at det gik så hurtigt, at de nedlagte kirkegårde fra middelalderen blev taget i brug igen.


Det var således det mest sandsynlige, at det var en pestgrav fra 1711, der blev fundet.


Den 8. juni blev alle skeletterne taget op og begravet igen på Gråbrødre kirkegård.

Annonce i "Vejviser og Skattebog" 1894/95

Byggeriet må ha' stået færdigt i september 1876, for inden da annonceres der efter medarbejdere til det nye hotel med tiltrædelse den 1. oktober.


Den officielle indvielse fandt sted ved et større arrangement den 10. oktober, hvor omkring 150 mennesker var samlet.


Roskilde Avis beretter om begivenheden den 12. oktober, og det har været en mindeværdig begivenhed i den nye store sal med masser af taler, en skål for mangt og meget og alle de involverede, og derefter bespisning med efterfølgende hyggeligt samvær i mindre grupperinger i de mange nye selskabsværelser og saloner - og efter avisens orientering skulle det ha' trukket ud til de helt små timer - og nu kunne hotel Prindsen starte sit nye liv.


Håndværkerforeningen fortæller f.eks., at de nye foreningslokaler vil blive taget i brug fra den 17. oktober, og at der vil blive indbudt til indvielsesfest senere på måneden.


Foreningslivet og det øvrige sociale liv i Roskilde fortsatte i de nye rammer, og efter alt at dømme var alle tilfredse med forandringen og Prindsen.