Algade 12

Algade 12

(denne side er under opbygning)


Foto 2024 EDC-erhverv fra salgsannonce

Ejendommen Algade 12 stod færdigbygget i 1973 og fik navnet "Codanhus" efter bygherren.


Ejendommen er en erhvervsejendom i 4 etager samt kælder med detailhandel og en optiker i stueetagen og forskellige former for liberale erhverv m.v. på de øvre etager.


Mange år før 1973 stod der en gammel købmandsgård (matr. nr. 126) , hvis ejerforhold beskrives tilbage i 1742, hvor hørkræmmeren Oluf Hansen Aagaard fra København efter kun et års ejerskab sælger til købmand Anders Andersen Borch.  I 1779 tilkøbes naboejendommen (matr. nr. 125) af vognmand Lars Hansen, og den samlede ejendom forblev i Borch-slægtens besiddelse til 1882, hvor en af købmandsslægtens betroede medarbejdere - J.L. Schade - erhverver købmandsgården, som herefter omtales som "Schades gaard".


Schade havde allerede i 1860 overtaget selve købmandsforretningen, men blev så også ejer af ejendommen i 1882.


Schade sælger i oktober 1908 til andelsselskabet Roskilde Højskolehjem, som har sine aktiviteter her indtil 1971, hvor forsikringsselskabet Codan køber og nedriver den meget nedslidte ejendom.


I Roskilde Højskolehjems ejerperiode ombygges bl.a. dele af facade-ejendommen mod Algade og den vestre fløj, og nybygges en lille sal med kælder og et nyt mindre restaurationslokale med fælles indgangsparti. Senere bygges en stor sal med tilhørende kælder, hvor byens foreningsliv, forretningsliv, folkeskoler og danseskoler m.v. frem til 1971 gennemførte et utal af arrangementer. Der tilføres et nyt navn omkring 1946 : Hotel ROAR.


Foto 2016 KB 

Siden nybygningen i 1973 har der været forskellige detailhandlere i stueetagen.

I 2025 er det længst mod øst NEYE, som tilbyder alverdens lædervarer, kufferter, tasker, rygsække m.v. og diverse accessories.


I midten er det optiker Pernille Damgaard, og endelig er det BAHNE, som handler med alt til hjemmets indretning og en dametøjsafdeling.


Lokalhistorisk Arkiv - i 1980'erne

Hvor vi i dag finder BAHNE, lå fra omkring 1976/77 DB Brugsen.


Brugsen fik senere navnet SuperBrugsen i 1998 men flyttede i 1999 til Algade 47-51, hvorefter BAHNE overtog lokalerne.


Den første lejer at det største lejemål var et Møller Jensen supermarked. 


Det var et succesfuldt supermarked i Dragør, som ønskede at ekspandere med et tilsvarende supermarked i Roskilde.


Ejeren havde ifølge dagspressen truffet den - set med lokale øjne - noget besynderlige beslutning, at der ikke skulle være indgang fra Algade !!


Indgangen skulle være fra Læderstræde, hvor der blev etableret fælles parkeringsplads med Roskilde Bank.


En ansøgning om ny skiltning med vedlagte tegninger fra 1975 tyder dog på, at der alligevel er etableret indgang også fra Algade - 


Lidt uforklarligt findes der, så vidt vides, ikke tilgængelige billeder af dette supermarked, som dog også fik en kort tid i byen.


Lokalhistorisk Arkiv -1975

Lokalhistorisk Arkiv - 1993

FONA etablerede sig i Algade 12 i en periode frem til 1997, hvor forretningen flyttede til Skomagergade 19, og allerede i 2003 flyttede forretningen igen - denne gang til Skomagergade 5-7.

FONA-kæden lukkede i 2016.

I alle årene var det Erik Hansen (1943-2019), der stod i spidsen for den daglige drift.  Erik Hansen var kendt af de fleste i byen, og  altid omtalt som "Fona-Erik" eller "Erik Fona" - en gudsbenådet sælger med et yderst behageligt væsen, som gjorde ham meget afholdt i sin samtid. Han var en blandt en del initiativ-tagere blandt byens mest aktive detailhandlere, som mente at byens handelsstandsforening ikke var tilstrækkelig aktiv og fremsynet, og det førte til etableringen af en sammenslutning af en stor del af byens detailhandlere - navnet var "Stjernebutikkerne" -

der arbejdede for fælles åbningstider, markedsføring, uddannelse af personalet m.v., og der ydede han en stor indsats gennem mange år.

Foto Bennie Hansen - fra starten af 2000'tallet

Det var optiker Brandstrup der åbnede den første optikerforretning i 1973 - siden kom optiker Pernille Damgaard til som medindehaver, og i dag er det Pernille Damgaard, der alene viderefører forretningen.

Lokalvejviseren 1974

Andelsselskabet Roskilde Højskolehjem havde gennem årene fra 1908 og frem foretaget flere om- og tilbygninger, men som årene gik, og ejendommen fremstod ældet, var der tanker om at bygge en helt ny hotelbygning. Et skitseforslag til en ny hotelbygning udarbejdet af arkitekt Palle Jacobsen blev vist i "Jul i Roskilde" i 1950.


Det blev dog ikke til noget, og i 1971 blev der skrevet slutseddel med forsikringsselskabet CODAN, som havde de økonomiske kræfter til at bygge en helt ny forretningsejendom, og som ønskede at etablere et regionalt center for sin egen virksomhed.


Det ser ud til, at det var lidt ligegyldigt, hvem der var arkitekt i den periode, for der var åbenbart en nærmest fast skabelon for hvordan en forretningsejendom i hovedgaden skulle se ud - H. P. Nielsens ejendom i nr. 10 er skåret over samme læst, og det er desværre nemt at finde flere eksempler. 


Nedrivningsarbejdet gik i gang, og en af byens markante ejendomme med en lang, lang historie forsvandt.

Lokalhistorisk Arkiv o 1971

Lokalhistorisk Arkiv illustration fra 1950 

Lokalhistorisk Arkiv 1971

Jul i Roskilde årgang 1971

Lokalhistorikeren m.v. Arthur Fang ( 1882-1973) nåede lige at se både nedrivningen og den nye færdige bygning.


Han var naturligvis forbi i sin høje alder for at tage billeder af stedet.


Hans farve-diapositiver er i dag på lokalhistorisk arkiv - og de fremtræder her i en lettere restaureret udgave - farverne er næppe 100% naturtro.

Da nedrivningen blev gennemført i 1971, betød det et farvel til et bygningskompleks, som sandsynligvis rummede bygningsdele helt tilbage fra 1730'erne, og som gennem tilkøb og tilbygninger blev til en traditionel firelænget købmandsgård på Algade med en bagvedliggende stor have ud mod Læderstræde.


Bygningernes funktion ændrede sig væsentligt, da andelsselskabet Roskilde Højskolehjem købte ejendommen i 1907, hvor der blev ombygget og tilbygget i væsentlig grad. Igen i 1932 og 1937 blev der tilføjet væsentlige bygningsdele, men i 1971 blev ejendommen indhentet af tiden og er nu forsvundet. 


Et oversigtsbillede med tilhørende kommentarer viser herunder hovedtræk af ejendommens udvikling - og hvordan ældre nulevende Roskildensere husker ejendomskomplekset.

Garagebygningerne er nedrevet to gange  - De tidligste og formentlig ret primitive overdækninger lå lidt vestligere end vist på tegningen. Det var her de tilrejsende fraspændte deres køretøjer, og førte hesten/hestene ind i stalden ved siden af.

I 1937 blev de gamle bygninger nedrevet og nye mere tidssvarende opført helt mod øst.


Rejsestalden kunne jfr. bygningstegninger fra 1907 rumme ikke mindre end 65 heste. Dertil har den fungeret som pakhus, men over tid er pladsen til heste reduceret, og der blev bl.a. plads til en ret stor cykelparkering.


Rejsestalden blev vistnok revet ned nogle år før 1971, da den var i faldefærdig stand.


Bygningerne markeret med lyseblåt er de tidligste dele af bygningskomplekset.

Bygningerne mod øst incl. porten blev tilkøbt i 1779.


Efter 1907 blev der indrettet restauration, spisesal m.v. i den vestlige fløj.


Med rød stiplet linie er vist en oprindelig yderligere fløj mod vest, men den måtte lade livet i 1908, da den nye ejer byggede en mellembygning i et plan til indgangsparti og en udvidelse af restaurationsdelen af bygningen - herunder et lokale kendt som "palmehaven". Og dertil ikke mindst en højloftet sal - senere kendt som "lille sal". Der var kælder under hele denne tilbygning.


I november 1919 blev den tidligste del af vestfløjen voldsomt raseret af en brand, men der blev genopbygget i det følgende år. Nybygningerne fra 1908 tættest på branden slap med mindre skader, hvor det dog gik lidt hårdt ud over "palmehaven", som havde glastag.


I 1932 blev der bygget en scenebygning i forlængelse af salen.


Ca. to trediedele af den oprindelige bagbygning blev stående efter byggeriet i 1908, men også den måtte nedrives, da der igen blev bygget i 1937.


Der blev bygget en ny større sal med balkon og tilhørende foyer og adgangsforhold til de underliggende kælderlokaler.


Scenebygningen fra 1932 blev integreret i nybyggeriet.


Hotel ROAR


Lokalhistorisk Arkiv 1971

Lokalhistorisk Arkiv 1971


I april 1971 fik byen et sidste kig til Hotel Roar inden et stort plankeværk varslede, at nu gik nedrivningen i gang.


Bygningen var generelt nedslidt, og myndighedernes krav til brandsikring kunne ikke opfyldes uden væsentlige forandringer.

Dertil kom at stadsdyrlægen allerede i 1969 indstillede køkkenet til kassation, og de betydelige samlede økonomiske krav medførte andelsselskabets beslutning om at sælge til nedrivning. 


Selskabets bestyrelse havde den holdning, at salgsprovenuet skulle indgå i finansieringen af et nyt hotelbyggeri et andet egnet sted i byen, men andelshaverne bestemte med stort flertal, at selskabet skulle likvideres, og sådan blev det. Der var 1,4 mio. kroner til fordeling til 140 andelshavere, hvoraf langt de fleste havde en enkelt anpart, så lidt hovedregning siger 10 tus. kroner til hver, før der skulle afregnes skat af fortjenesten.


Roskilde Højskoleforening fortsatte og måtte finde nye lokaliteter til sin aktiviteter, men foreningen sygnede hen grundet vigende medlemstal.

Lokalhistorisk Arkiv - 1971

Tiden var åbenbart løbet lidt fra det oprindelige navn "Roskilde Højskolehjem", for omkring 1946 blev navnet ændret til "Hotel Roar", og det er det navn, som ældre Roskildensere kan huske.


I perioden siden 2. verdenskrig skete der ikke de store synlige ændringer i hverken facaden mod Algade eller i de bagvedliggende bygninger.


Der kom der dog den meget iøjnefaldende ændring, at rødstensfacaden mod Algade blev malet hvid.


Det skete meget præcist søndag den 14. juli 1968, hvor malermester Valther Hauch Jensen og tre svende klarede det hele på een dag - og en søndag for at forstyrre trafik- og det nærliggende forretningsliv mindst muligt.


Tiden var åbenbart løbet lidt fra det oprindelige navn "Roskilde Højskolehjem", for omkring 1946 blev navnet ændret til "Hotel Roar", og det er det navn, som ældre Roskildensere kan huske.


De to store vinduer i restaurationen blev sat ind i 1936.


I perioden siden 2. verdenskrig skete der ikke de store synlige ændringer i hverken facaden mod Algade eller i de bagvedliggende bygninger.


Der kom der dog den meget iøjnefaldende ændring, at rødstensfacaden mod Algade blev malet hvid.


Det skete meget præcist søndag den 14. juli 1968, hvor malermester Valther Hauch Jensen og tre svende klarede det hele på een dag - og en søndag for at forstyrre trafik- og det nærliggende forretningsliv mindst muligt.


Lokalhistorisk Arkiv - 1969

Lokalhistorisk Arkiv - 1968

De dele af bygningskomplekset, som blev i dagligdagen blev omtalt som Hotel Roar bestod - udover restaurationsvirksomheden ud mod Algade og i flere bagvedliggende lokaler inklusive "Palmehaven" - den såkaldt "lille sal" (fra 1908) i forlængelse af vestfløjen, og "den store sal" (fra 1938) , som lå som en vinkelbygning bag "den lille sal", og og endelig var der en kældersal under dele af "den store sal".


Man kom typisk til salene via porten ud mod Algade - men der var også adgang fra Læderstræde.

Store sal set fra Læderstræde - Roskilde Dagblad 1962

Privat foto - Britta Nielsen - fra 1950'erne

I betragtning af det liv, som udfoldede sig på Hotel Roar, er det tilgængelige billedmateriale af både den lille og store sal -  set udefra -  yderst sparsomt, og i en teknisk ringe kvalitet.


Der er dog ingen tvivl om at ældre Roskildensere straks vil nikke genkendede.  Det er dog nok de færrreste der også var klar over, at når man så bygningerne mod nord - hvor porten gik ud til Algade -  fremtrådte de stort set, som da bygningerne var en meget stor købmandsgård, som var på sit højeste aktivitetsniveau i 1800'tallet.

Privat foto - Britta Nielsen - fra 1950'erne

Privat foto - Britta Nielsen - fra 1950'erne

STIKORD/HUSKESEDDEL til den kommende beskrivelse af nogle af aktiviteterne på Hotel Roar :


Stedet hvor Roskilde Borgervæbning "trænede" march og tattoo i vintermånederne i 1950'erne - og senere årsparader helt frem til hotellets nedrivning.  Arrangement af såkaldte Humørparader.


Danseskoler : Jarnvig, Hans E., Lungbæk, Anne Marie Jeppesen


Musik - Jazzklubben "Birdland"  - afslutningskoncerter med Lis Haurbachs musikskole


Stedet hvor flere skoler holdt årsfest


Dilettantkomedier af lokale amatørskuespillere


Byfestbal og bal i forb. med dyrskuet


Arrangementer i "Palmehaven" - og "Zillertal" i den store sal med start i juni 1969


Biografforestillinger i den periode hvor BIO fik bygget en ny biograf


Turistforeningens arrangementer  - premiere på filmen "fra vår til høst" - 1100 fremmødte ved to forevisninger i 1953


stedet hvor de ansvarlige for brevdueflyvning/totalisator samledes søndag formiddag for at udrede resultatet.


15 m salonskydebane indrettet i kældersalen under den store sal


Lokalhistorisk Arkiv  1952 

blandt de mange aktiviteter: en frisørkonkurrence i 1952

Det var et sikkert forårstegn, når byens restaurationer satte deres udendørs serveringssteder op - i folkemunde kaldt "sporvogne".


På billedet fra 1950'erne ser man både "sporvognen" hos Hotel Roar og Hotel Prindsen -


Noget tidligere har der også været overdækket, udendørs serveringssteder  på Hestetorvet hos Jernbanehotellet og Grand Cafè i nr. 7

Lokalhistorisk Arkiv  - postkort fra forlaget Stender i 1950'erne1952 

Lokalhistorisk Arkiv  -bygningstegninger 1951

Tegningerne fra marts 1951, hvor Roar's indretning af en "sporvogn" blev godkendt af myndighederne,  viser de indtegnede store vinduer i hovedbygningen, at "sporvognen" strakte sig langs hele Hotel Roars facade, så der har været tale om en betydelig udvidelse af serveringsmulighederne i sommermånederne.

Roskilde Højskolehjem


Det var et til lejligheden nystiftet andelsselskab "Roskilde Højskoleforening" , der i 1907 købte den gamle købmandsgård, og i 1908 iværksatte en ombygning af nogle af de eksisterende ejendomme,  og efter nedrivning af dele af den tidligere vestfløj og baghuset tilføjede en nybygning - en sal, som skulle anvendes til møde- og foredragsvirksomhed, og en mellembygning med indgangsparti og en udvidelse af restaurationslokalerne, senere kendt som "Palmehaven".


I 1937/1938 blev der bygget en noget større sal bag den oprindelige, og gennem årene blev der foretaget diverse indvendige moderniseringer af både restauration, værelser og butikslejemålene.


Det var foreningen "Roskilde Højskolehjem" stiftet 1889,  der fra starten blev lejer af ejendommen, men dog således, at der fortsat blev udlejet til detailsalg i butikslokaler ud mod Algade.


Formålet med foreningen var dels folkeoplysende med foredragsvirksomhed, men også en politisk orienteret forening med væsentlig rod i det omkringliggende landbo-miljø,  typisk venstrefolk. En del af idègrundlaget var også, at når bønderne kom til byen for både at sælge og købe, kunne man efter behov opholde sig i foreningens lokaler - med eller uden forplejning.


Foreningen var lejer i Hestetorvet 1 fra 1889 til 1902, og herefter på hjørnet af Nytorv og Rådhustorvet, velvidende at ejendommen skulle nedrives, hvad den også blev i 1908, men inden da havde man altså erhvervet Algade 12.


Foreningen "Roskilde Højskolehjem" havde sin storhedsperiode i årene lige efter 1908, 

hvor der virkelig blev plads til foreningens aktiviteter, men foreningen sygnede derefter langsomt hen i takt med at tiderne skiftede, og ejeren - andelsskabet - reelt drev en mere traditionel hotel- og restaurationsvirksomhed.


Også andelsselskabet blev indhentet af tiden, for myndighederne stillede efterhånden så store krav til brandsikkerhed og hygiejne m.v.  at der ikke var økonomisk basis for at opfylde disse krav, så ejendommen sælges til nedrivning til forsikringsselskabet CODAN i 1971 for 2 mio. kroner.

"Den store sal" - 1936/38


Da den store sal blev bygget, foregik det i perioden 1936/38, hvor de sidste dele af købmandsgårdens gamle bagbygning først blev nedrevet, og nybyggeriet iværksat.


Salen blev indviet den 31. august 1938

Den store sal på Hotel Roar blev i 1938 godkendt af brandmyndighederne til at måtte rumme 687 siddende personer på gulvet, og 183 på balkonen.


Ved andre typer arrangementer uden den massive stoleopsætning, var salen godkendt til 1287 personer.


Lokalhistorisk arkiv - ukendt datering

Lokalhistorisk arkiv - byggesag 1937

Lokalhistorisk arkiv -  1937

Byggeriet af den store sal og en garagebygning 1936/38 - man ser, at der tidligere er tilbygget en scenebygning til den lille sal - denne bygning integreres i nybyggeriet og bygges højere, så scenetæpper/kulisser kan hejses op.


Scenerummet kunne herefter bruges "til begge sider" til salene efter behov.

Lokalhistorisk arkiv - 1937 - Indgangspartiet til den store sal

Lokalhistorisk arkiv - 1937 - set fra øst mod vest

Lokalhistorisk arkiv - 1937 - fra vest mod øst

Lokalhistorisk arkiv - 1937 - fra syd mod nord

I forbindelse med byggeriet i 1936/38 blev der foretaget en del indvendige ombygninger.

En af de væsentlige var, at adgangsforholdene m.v. til "den lille sal" blev udvidet, idet der i mellembygningen blev etableret en trappenedgang til kælderen, hvortil man flyttede garderobe og toiletter, som hidtil havde taget en stor del af det disponible areal.

Scenebygning til "den lille sal" - 1932

I 1932 blev der bygget en scene til "den lille sal". Tanken om en scene har sikkert været der fra starten i 1908, da "den lille sal" blev bygget, men det er uvist hvorfor den måtte vente. Det mest indlysende bud må være, at det blev for bekosteligt at gennemføre i forhold til Højskolehjemmets økonomi.


Da scenebygningn blev opført, blev det gjort således, at købmandsgårdens gamle bagbygning  - de ca. to trediedele, som fortsat stod efter byggeriet af "den lille sal" - kunne bevares.  


På tegningen af længde-tværsnittet kan man se, at der er etableret en terrasse med trappe ned til haven ud mod Læderstræde. 

En sådan terrasse var allerede bygget til den oprindelige "lille sal", og den blev altså bevaret, og har sikkert været meget påskønnet af ejendommens beboere.

Lokalhistorisk arkiv - 1932 - tværsnit fra nord  nord mod syd

Lokalhistorisk arkiv - 1932 - tværsnit fra øst mod vest

Genopbygning efter branden i 1919

Da man i 1971 nedrev de gamle bygninger, kunne man forledes til at tro, at vestfløjen var den originale, men bygningen blev hærget af en voldsom brand i november 1919, og genopført i 1920.


Det er uvist i hvilket omfang man kunne genbruge dele af den gamle bygning, som med stor sandsynlighed var bygget i 1842,  men meget tyder på at bygningen blev genopført i samme skikkelse, som den fik i forbindelse med en ombygning i 1908 - en ombygning som primært foregik i det indre.


"Den lille sal" ikke berørt af branden, men mellembygningen blev væsentligt beskadiget, men åbenbart ikke mere, end at det har kunnet repareres uden behov for myndighedsgodkendelser, således som det var tilfældet med sidefløjen.


På et udsnit af et af Kristian Hudes billeder af den gamle købmandsgård fra omkring 1905/1907 kan man se at indgangsdøren er placeret i den sydlige ende af bygningen - men den blev flyttet allerede i 1908 jfr. bygningstegningerne.


Lokalhistorisk arkiv - 1971 - foto Arthur Fang

Lokalhistorisk arkiv - 1920 - byggesagsarkivet

Lokalhistorisk arkiv - o. 1905/07  -udsnit af Kr. Huses billede

Bygningerne var brandforsikrede, men også i en tvivlsom stand, hvor bl.a. sundhedsmyndighederne allerede inden branden havde stillet krav om forbedringer.  Genopførelsen skulle altså leve op til nye krav, og renoveringen og ombygningen i 1908 skulle åbenbart vise sig allerede at være utilstrækkelig i forhold til tidens krav.


Umiddelbart efter branden, var der nogle initiativrige borgere der ønskede at benytte lejligheden til at skabe et stort "Sjællands forsamlingshus" - ikke mindst set i lyset af at højskolehjemmet havde haft en pæn succes med sine aktiviteter.


Aviserne refererede fra flere møder herom, og det skortede ikke på store ord og vurderinger af, at det ville være nemt at skaffe den nødvendige kapital - men det hele løb ud i sandet.


Også højskolehjemmet tænkte store tanker - bl.a. at den eksisterende sal skulle tilføres både en balkon og en scene - men trods en væsentlig udvidelse af andelskapitalen endte det hele med at man af økonomiske årsager begrænsede sig til at genopføre det brændte, hvilket i sig selv var en fornuftig modernisering.


Højskolehjemmet arbejdede også meget konkret med planer om at udstykke og frasælge den østlige del af bygningskomplekset - og der blev udstykket og indhentet kommunal tilladelse, og der forelå et købstilbud, men flertallet i andelsselskabet fravalgte til sidst denne finansieringsmulighed.

Branden i 1919

Dagbladet den 13. nov 1919 - montage

Omkring ved tre-tiden om eftermiddagen den 13. november 1919 udbrød der brand i højskolehjemmets vestre fløj i tagetagen, og ilden bredte sig hurtigt både i tagetagen og ned til 1. salen, og etageadskillelsen til stueetagen led også betydelig overlast. 


Inden brandvæsenet nåede frem efter et kvarters forløb, stod flammerne ud af taget, og et vanskeligt slukningsarbejde blev iværksat, men et par timer senere var branden under kontrol.


Branden nåede også at få fat i den vestre del af tagkonstruktionen i hovedbygningen ud mod Algade - men til den anden side i retning af foredragssalen blev ilden stoppet, men mellembygningen, der er i et plan  og delvist med glasoverdækning, blev væsentligt beskadiget af nedfaldende dele fra den noget højere brandramte fløj.


Ilden truede også med at brede sig til naboen i nr. 10, men det lykkedes at undgå dette, bl.a. fordi  lejeren af den truede ejendom indkaldte alle sine ansatte til at bidrage til brandslukningen. 


Både Dagbladet og Roskilde Avis omtalte branden, og du kan her læse to af artiklerne, som ret så udførligt beskriver begivenheden.


Det skulle vise sig, at brandårsagen let lod sig afklare.


Hotelforpagterens søn skulle i bad, og der blev varmet op med brænde i badeovnen.  Aftræksrøret fra badeovnen var gennem loftet ført op til tagetagen, hvor det vandret, og med lidt afstand til gulvet, blev ført frem til en skorsten.  Der var åbenbart blevet fyret kraftigt op, og aftræksrøret - som ifølge aviserne netop var blevet repareret - blev rødglødende, og måske på grund af en utæthed blev noget brændbart, som stod på loftet og tæt på aftræksrøret, åbenbart antændt.

Der var et ikke helt uinteressant efterspil, for branden havde afsløret, at brandvæsenets materiel ikke var optimalt til brande i så relativt høje ejendomme, for der var problemer med at få vandet op i en tilstrækkelig højde. 


Dagspressen fulgte op på emnet, og det endte med at brandvæsenet fik bevilget en ny motorsprøjte, som kunne levere det nødvendige tryk.

Byggeriet m.v. efter købet i 1907

Højskoleforeningen, som fra 1902 havde haft sine aktiviteter i hjørnebygningen mellem Rådhustorvet og Nytorv, måtte som forventet se at forberedelserne til at nedrive bygningen blev iværksat i 1907, så noget måtte gøres.


Det skulle heldigvis vise sig, at købmand Schade var interesseret i at sælge sin købmandsgård på Algade 12.


Der blev stiftet et andelsskab "Roskilde Højskolehjem", som for 103.000 kroner erhvervede ejendommen - dels for dele af de midler som andelshaverne skød ind, og dels ved et lån på 75.000 hos "Bondestandens Sparekasse".


Den gamle købmandsgård var jo ikke indrettet til højskoleforeningens virke, så kapitalen blev anvendt til en del om- og nybygninger - ikke mindst en sal til foreningens foredragsvirksomhed, som sikkert har haft en meget høj prioritet, og den samlede byggesum blev 59.000 kroner.


Andelsselskabet kunne herefter glæde sig over tilføjelsen af en ganske stor sal - en mellembygning med indgang, toilet- og garderobefaciliteter og nogle rum, som blev en del af de nyindrettede restaurationslokaler - og endelig et nyt køkken i kælderen.


Allerede den 10. maj 1908 blev det nye højskolehjem indviet efter en hæsblæsende byggeperiode, hvor salen med nød og næppe var blevet brugbar til den store dag.


I Roskilde Museums årsskrift 1988 har Vibeke Andersson skrevet Højskoleforeningens historie i anledning af et kommende 100 års jubilæum - og du kan læse artiklen her


Lokalhistorisk arkiv - 1928

Her ses den lille sal fra 1908 - vistnok det eneste kendte billede.

Billedet er dateret til 1928, og det var netop det år hvor vægudsmykningen står færdig i slutningen af året


Udsmykningen er udført af billedkunstneren Troels Trier (1879-1962) fra Vallekilde, og det er motiver fra mytologien, som symboliserer ugens dage. 

Lokalhistorisk arkiv - postkort fra o. 1908

Lokalhistorisk arkiv - turistbrochure efter 1937

Mellembygningen tilførte  - udover adgangsforhold, toiletter, garderobe og et medlemslokale til højskoleforeningens medlemmer - også et lidt spektakulært restaurationslokale, med botanisk udsmykning og glasoverbygning, og ikke overraskende blev dette lokale benævnt  "palmehaven".

 

Niveauforskellen til de øvrige restaurationslokaler ud mod Algade gav anledning til, at der blev bygget en imponerende trappeadgang - og både trappen og glasoverdækningen blev bibeholdt, da man efter branden i 1919 måtte rydde op og retablere lokalet.


Lokalhistorisk arkiv - postkort fra o. 1908

Et lille kuriosum: det var helt almindeligt, at de lokale boghandlere udgav postkort med  markante bygninger, byens liv m.v.


Dette postkort - udgivet af en boghandler i Hellerup - har dog en eklatant fejl, som vel kun kan forklares med, at det ikke var en lokalkendt.


Det ligner meget, men den såkaldte spisesal som vises på kortet,  er en sal på hotel Prindsen beliggende på 1. sal i dette hotels fløj langs Sankt Ols Gade.


Kortet er afsendt i 1911, så det er formentlig udgivet kort tid efter at Højskolehjemmets bygning stod klar til gæster i 1908.


Den imponerende opdækning i salen ligger milevidt fra højskoleforeningens virke med oplysende foredrag og anden form for møde-virksomhed,  og hvor man i 1908 fik flere års drømme om en velegnet sal opfyldt.


Højskolehjemmet havde i øvrigt en ganske stor "spisestue", men den lå i vestfløjen som en del af restaurationen, og der var ikke vinduer i det rum.



Arkitekt J. Stigaards tegninger fra september 1907 blev godkendt af bygningsinspektøren den  24. januar 1908.

Tegningerne i byggesagsarkivet er noget ramponerede og med svage og hvide streger og skrift på blåt papir, men lader sig med nutidens hjælpemidler gengive i en rimelig kvalitet 

Lokalhistorisk arkiv - nybygning 1908 set fra øst mod vest

Lokalhistorisk arkiv - Sal og terrasse set fra haven - syd mod nordset fra haven 

På oversigtstegningen - rekonstrueret efter arkitekt Stigaards tegninger - er med rødt markeret byggeriet i 1908.


Bemærk at den gamle bagbygning  - som blev delvist nedrevet for at gi' plads til nybyggeriet - stadig støder helt op til den nye sal - dog uden adgang mellem bygningerne.


Der er kælder under hele nybygningen, men der var ikke umiddelbart adgang hertil i forbindelse med indgangen til mellembygningen.


Først i forbindelse med det senere store byggeri i 1936/38 blev der etableret en trappenedgang til kælderen, hvortil garderobe- og toiletforhold blev flyttet.


Det var et stort ønske fra højskoleforeningens medlemmer, at der var et værelse, hvor man kunne opholde sig uden "købetvang" i forhold til restaurationen - og det ønske blev opfyldt i forb. med mellembygningen. 


Der blev dertil projekteret en noget eksotisk nyskabelse - et lokale med karakter af en mindre botanisk have med ovenlys.


Det botaniske element blev dog over tid fortrængt af behovet for plads til restaurationsgæsterne, men "Palmehaven" bestod helt frem til nedrivningen i 1971 - om end planterne efterhånden forsvandt, så kun navnet var tilbage.


Lokalhistorisk arkiv - 1907 - byggesagsarkivet

Lokalhistorisk arkiv - 1907 - byggesagsarkivet



Schades gård



Slægten Borchs ejerperiode