Ejendommen Algade 12 stod færdigbygget i 1973 og fik navnet "Codanhus" efter bygherren.

Ejendommen er en erhvervsejendom i 4 etager samt kælder med detailhandel og en optiker i stueetagen og forskellige former for liberale erhverv m.v. på de øvre etager.

Mange år før 1973 stod der en gammel købmandsgård (matr. nr. 126) , hvis ejerforhold beskrives tilbage i 1742, hvor hørkræmmeren Oluf Hansen Aagaard fra København efter kun et års ejerskab sælger til købmand Anders Andersen Borch.  I 1779 tilkøbes naboejendommen (matr. nr. 125) af vognmand Lars Hansen, og den samlede ejendom forblev i Borch-slægtens besiddelse til 1882, hvor en af købmandsslægtens betroede medarbejdere - Schade - erhverver købmandsgården, som herefter omtales som "Schades gaard".

Schade sælger i oktober 1908 til andelsselskabet Roskilde Højskolehjem, som har sine aktiviteter her indtil 1971, hvor forsikringsselskabet Codan køber og nedriver den meget nedslidte ejendom.

I Roskilde Højskolehjems ejerperiode ombygges bl.a. dele af facade-ejendommen mod Algade og den vestre fløj, og nybygges en lille sal og et nyt mindre restaurationslokale med fælles tilhørende  indgangsparti fra starten, og senere bygges en stor sal med tilhørende kælder, hvor byens foreningsliv, forretningsliv, folkeskoler og danseskoler m.v. frem til 1971 gennemførte et utal af arrangementer. Der tilføres et nyt navn omkring 1946 : Hotel ROAR.

I april 1971 fik byen et sidste kig til Hotel Roar inden et stort plankeværk varslede, at nu gik nedrivningen i gang.

Bygningen var generelt nedslidt, og myndighedernes krav til brandsikring kunne ikke opfyldes uden væsentlige forandringer.

Dertil kom at stadsdyrlægen allerede i 1969 indstillede køkkenet til kassation, og de betydelige samlede økonomiske krav medførte andelsselskabets beslutning om at sælge til nedrivning. 

Selskabets bestyrelse havde den holdning, at salgsprovenuet skulle indgå i finansieringen af et nyt hotelbyggeri et andet egnet sted i byen, men andelshaverne bestemte med stort flertal, at selskabet skulle likvideres, og sådan blev det.

Roskilde Højskoleforening fortsatte og måtte finde nye lokaliteter til sin aktiviteter, men foreningen sygnede hen grundet vigende medlemstal.

De dele af bygningskomplekset, som blev i dagligdagen blev omtalt som Hotel Roar bestod - udover restaurationsvirksomheden ud mod Algade og i flere bagvedliggende lokaler inklusive "Palmehaven" - den såkaldt "lille sal" (fra 1908) i forlængelse af vestfløjen, og "den store sal" (fra 1938) , som lå som en vinkelbygning bag "den lille sal", og og endelig var der en kældersal under dele af "den store sal".

Man kom typisk til salene via porten ud mod Algade - men der var også adgang fra Læderstræde.

I betragtning af det liv, som udfoldede sig på Hotel Roar, er det tilgængelige billedmateriale af både den lille og store sal -  set udefra -  yderst sparsomt, og i en teknisk ringe kvalitet.

Der er dog ingen tvivl om at ældre Roskildensere straks vil nikke genkendede.  Det er dog nok de færrreste der også var klar over, at når man så bygningerne mod nord - hvor porten gik ud til Algade -  fremtrådte de stort set, som da bygningerne var en meget stor købmandsgård, som var på sit højeste aktivitetsniveau i 1800'tallet.

STIKORD/HUSKESEDDEL til den kommende beskrivelse af nogle af aktiviteterne på Hotel Roar :

Stedet hvor Roskilde Borgervæbning "trænede" march og tattoo i vintermånederne i 1950'erne - og senere årsparader helt frem til hotellets nedrivning.  Arrangement af såkaldte Humørparader.

Danseskoler : Jarnvig, Hans E., Lungbæk

Musik - Jazzklubben "Birdland"  - afslutningskoncerter med Lis Haurbachs musikskole

Stedet hvor flere skoler holdt årsfest

Arrangementer i "Palmehaven" - og "Zillertal" i den store sal med start i juni 1969

Biografforestillinger i den periode hvor BIO fik bygget en ny biograf

Turistforeningens arrangementer  - premiere på filmen "fra vår til høst" - 1100 fremmødte ved to forevisninger i 1953

stedet hvor de ansvarlige for brevdueflyvning/totalisator samledes søndag formiddag for at udrede resultatet.

Det var et til lejligheden nystiftet andelsselskab "Roskilde Højskoleforening" , der i 1907 købte den gamle købmandsgård, og i 1908 iværksatte en ombygning af nogle af de eksisterende ejendomme,  og efter nedrivning af dele af den tidligere vestfløj og baghuset tilføjede en nybygning - en sal, som skulle anvendes til møde- og foredragsvirksomhed, og en mellembygning med indgangsparti og en udvidelse af restaurationslokalerne, senere kendt som "Palmehaven".

I 1937/1938 blev der bygget en noget større sal bag den oprindelige, og gennem årene blev der foretaget diverse indvendige moderniseringer af både restauration, værelser og butikslejemålene.

Det var foreningen "Roskilde Højskolehjem" stiftet 1889,  der fra starten blev lejer af ejendommen, men dog således, at der fortsat blev udlejet til detailsalg i butikslokaler ud mod Algade.

Formålet med foreningen var dels folkeoplysende med foredragsvirksomhed, men også en politisk orienteret forening med væsentlig rod i det omkringliggende landbo-miljø,  typisk venstrefolk. En del af idègrundlaget var også, at når bønderne kom til byen for både at sælge og købe, kunne man efter behov opholde sig i foreningens lokaler - med eller uden forplejning.

Foreningen var lejer i Hestetorvet 1 fra 1889 til 1902, og herefter på hjørnet af Nytorv og Rådhustorvet, velvidende at ejendommen skulle nedrives, hvad den også blev i 1908, men inden da havde man altså erhvervet Algade 12.

Foreningen "Roskilde Højskolehjem" havde sin storhedsperiode i årene lige efter 1908, 

hvor der virkelig blev plads til foreningens aktiviteter, men foreningen sygnede derefter langsomt hen i takt med at tiderne skiftede, og ejeren - andelsskabet - reelt drev en mere traditionel hotel- og restaurationsvirksomhed.

Også andelsselskabet blev indhentet af tiden, for myndighederne stillede efterhånden så store krav til brandsikkerhed og hygiejne m.v.  at der ikke var økonomisk basis for at opfylde disse krav, så ejendommen sælges til nedrivning til forsikringsselskabet CODAN i 1971.