Hestetorvet 5-7
Foto Oluf Høst april 2023
Ejendommen stod færdigbygget i 1902, og den fremstår nu særdeles velholdt med 17 andelsboliger samt p.t. 6 erhvervslejemål i stueetagen og 1 erhvervslejemål på 1. sal.
I gården er der overdækket parkering samt 4 bygninger fra omkring 1916, hvoraf den ene ligger i forlængelse af naboens "Den Gamle lade". De har tidligere været anvendt af skiftende erhvervsvirksomheder, men i dag anvendes de til depotrum m.v. og et stort fælles "havehus" i den have, som strækker sig bag Hestetorvet 3.
Ejendommens oprindelige indretning har ikke mindst været præget af tilstedeværelsen af "Grand Hotel - restauration og cafè"
Hestetorvet 5-7 blev i 1999 kåret som "årets hus" af den lokale "Foreningen for bygnings- og landskabskultur" efter at der i årene forud var foretaget en gennemgribende renovering.
Tidligere var her et par bygninger, der tilsammen var Roskilde Vognfabrik med tilhørende savværk og smedeværksted. Stedet nedbrændte i maj 1899, og 10 år senere kom det for en dag, at det var ejeren selv, der havde foranlediget branden påsat for at få udbetalt forsikringssummen
Vognfabrikken var opført relativt få år før i 1873, efter at også den tidligere ejendom var lagt øde efter en brand - en ejendom som var ombygget til et smede- og støberiværksted da branden opstod, og hvor en lille restaurationsvirksomhed "Dannevirke" tidigere havde haft til huse.
Hele den østlige side af Hestetorvet, herunder Hestetorvet 5-7, ligger nærmest lige oven på de forlængst forsvundne rester af den byvold, som Svend Grathe lod opføre rundt om bymidten omkring år 1150.
Hjørneejendommen har sin helt egen meget karakteristiske udsmykning med en lille tårnbygning.
Hvis man har lagt nakken tilbage og beundret tårnet, så er det næste nok at stille spørgsmålet: "hvad er der mon indeni" ?
Svaret er ret enkelt: "Ingenting" og den nærmeste beboer kan fortælle, at der er aflåst til tårnrummet, og at konstruktionen tager lidt stueplads - og det bliver der næppe ændret på.
Erhvervslejemålene i stueetagen har ikke overraskende skiftet ejere gennem tiderne, og i dag er der 6 forretninger.
fra nord mod syd ligger "Ro's Cykler, JO-KI's hundesalon, frisørforretningen "Grand Salon", "Kaffekilden", "Georges Bodega" og "Torvet's Kebab".
"Grand Salon" er etableret i 1937 af frisør Børge Andersen. Den blev siden overtaget af sønnen frisør Flemming Andersen, der helt frem til 2018 dagligt var at finde i forretningen.
Forretningens indretning er en ren "tidslomme" - dog står det ikke indrettet som i 1937, men med et interiør fra 1970'erne.
Børge og siden Flemming Andersen opbyggede gennem årene en større kreds af stamkunder, og det blev en tradition, at Flemming Andersens stamkunder blev indbudt til "Nytårskur" 1. nytårsdag - hvor en lille "reparationsgenstand" nok kan ha' været på sin plads.
Flemming Andersen afstod sin forretning i 2018, men han er stadig i 2023 at finde en dag om ugen i salonen.
1995
I juli 1995 blev der taget en række billeder af forretningerne i ejendommen af en ukendt fotograf. En af ejendommens nuværende beboere (2023) Bettina Brønnum Reimer har affotograferet dem fra andelsboligforeningens fotoalbum - billederne vil vække minder hos mange af de utallige roskildensere, der gennem årene har passeret Hestetorvet 5-7 til og fra stationsbygningen og busholdepladserne. Og vi får også bekræftet, at flere forretninger stadig er at finde på stedet, omend med et nyt udsende.
"George's Bodega" blev etableret i 1970 af Georg Minor, som drev stedet i mange år sammen med sin hustru. Der kom ny restauratør i 1991.
Uagtet at 1970 jo ikke er voldsomt mange år væk, så er det formentlig byens næstældste fungerende værtshus. Det ældste er "Teatercafèen" i Sct. Hansgade.
På billedet fra omkring 1970'erne bemærker man vin- og spiritusforretningen "Skjold Burne" længst mod nord. Det var købmandsforretningen Axel Nielsen, der flyttede hertil fra Algade 47 da denne bygning blev nedrevet i 1968. Længst til højre ser vi dækfirmaet "Bridgestone".
På billedet fra 1967 ser vi "Grand Cafeteria" og "Bistro Is" og i forgrunden nogle skotske spejdere der gæstede byen.
Da "Grand Cafè" lukkede i 1953 blev dens lokaler i stueetagen ombygget til 3 forretninger.
"Dittes Blomster" v/Kaj Brenøe med indgang på hjørnet - S.U.S., som faktisk "kun" fungerede som udstillingslokale for N. Christen-sens "rigtige" forretning med Kosangas og bygasartikler på Køgevej, og endelig "Tasso" der primært handlede med gasovne og kaminer, men siden også med køkkenmaskiner, og der var til-hørende værksted i gården. "Tasso" var ejet af Kai G. Nielsen, som boede privat i ejendommen i mere end 30 år, og fra 1953 til 1983 var medejer af denne.
Luftfotoet fra 1936 viser bl.a., at den udendørs servering havde gode dage når vejret tillod det - På Hestetorvet 1 var det "Afholdshotellet", dernæst i nr. 3 "Hotel Kronprinsen" og på hjørnet ved nr. 5-7 fandt man "Grand Cafè".
På torvets vestlige side kunne man naturligvis også få serveret udendørs på "Jernbanehotellet" og tæt på Algade lå "Landmandshotellet" - senere "Promenaden".
På billedet fra omkring 1912 ser man tre forretninger:
"Electra" - en elinstallatørvirksomhed med salg af elektriske artikler - bl.a. Osramlamper jfr. avisannoncering.
"Paasch og Larsen" var en filial af en fabrik, der fremstillee mejerimaskiner. Denne virksomhed havde værksted i gården, hvor man formentlig har kunnnet udføre reparationer.
"Winding-Jensen" annoncerer i 1910 med at man her kan få udstoppet dyr. Et gæt må være, at der også har været et udsalg af tilsvarende.
"Grand Cafè" / "Grand Hotel"
"Grand Cafè" er indrettet i stueetagen "omkring hjørnet" da ejendommen står færdig i efteråret 1902.
Der var formentlig tale om en traditionel cafè- og restaurationsvirksomhed med lejlighedsvise indslag af lidt musik og sang. Man kan på billedet fra 1910 se, at der i højre side er indrettet "Dame-Cafè" - på ingen måde usædvanligt i tiden.
I annoncering i november 1918 kan man konstatere, at navnet ændres til "Grand Hotel", men det har næppe betydet at der kom hoteldrift med værelsesudlejning i noget stort omfang - mere sandsynligt er det, at ejeren af "Grand Cafè" har fået rådighed over en lejlighed på en af de øvre etager, hvor man så har kunnet udleje nogle relativt få værelser og evt. indlogere nogle af de optrædende musikere, hvilket f.eks. var tilfældet både ved folketællingen i 1925 og 1930.
På billedet fra 1925 ses en tjener fra "Grand Hotel" sammen med ejeren Niels Hansen Brandts lille datter Else.
Da virksomheden ophører i 1953 bliver stedet igen omtalt som "Grand Cafè", så alt tyder således på at hoteldriften har været begrænset både i åremål og i omfang.
"Grand Cafè" fik en levetid på ca. 50 år, og man må sige, at der blev skiftet restauratør ganske mange gange.
Restauratørerne har primært kunne følges via folketællinger og avisannoncer.
Den første restauratør i 1902 hedder N. Møller, hvis enke Sofie Møller tage over da han dør. Det ser ud til at der efter 3-4 år igen kommer en ny restauratør - Carl Jørgensen, men at han hurtigt er væk igen, da han skal overtage driften af hotel Prindsen.
I 1907 annoncerer ejendommens ejer murermester Kindberg efter en ny restauratør, og det virker sandsynligt at det bliver den H.P. Andersen, hvis navn står på facaden omkring 1910.
H.P. Andersen "nøjes" ikke med at være forpagter og restauratør, for han køber hele ejendommen af Kindberg i oktober 1916, men det bliver kun for en kort årrække, da han videresælger allerede i juni 1919 til fire lokale investorer.
Avisannoncering viser at Christian Nielsen i januar 1913 overtager den daglige drift, men at han dør allerede i 1914, og det er hans enke Johanne der har overtaget jfr. folketællingen i 1916. Hun gifter sig igen, og nu er det så hendes nye ægtefælle Niels Hansen Brandt der står som restauratør.
Der sker de følgende år yderligere skift af restauratører, og den sidste bliver Juul Madsen i 1953. Sidstnævnte opgav driften af helbredsmæssige årsager, men fortsatte dog med den samtidige drift af Gershøj Hotel.
Det ser ud til at der i "Grand Cafè"s levetid har været mindst 11 restauratører - heraf 2 enker, som måtte overtage driften efter deres mænd, men de har med stor sikkerhed allerede været involveret kraftigt i driften - det var vist mere reglen end undtagelsen i starten af 1900'tallet.
Byggeriet i 1900-1902
og lidt om ejerforholdene
Lokalhistorisk arkiv -foto Kr. Hude - 2. april 1901
Den nuværende bygning blev rejst på en brandtomt, idet den tidligere bebyggelse "Fog & Larsen's vognfabrik" brændte i 1899. På tidspunktet for branden var karetmager m.v. O.P. Larsen eneejer, og han valgte altså at opføre en kombineret beboelses- og forretningsejendom i stedet for værkstedsbygningerne.
Finansieringsgrundlaget har været summen fra brandforsikringen, og han har desuden har fået finansiering med 1. prioritet af murermester Kindberg fra Køge, og det nævnes flere steder, at det netop var Kindberg, der forestod byggeriet.
O.P. Larsens økonomi var allerede inden branden i dårlig tilstand, og gamle kreditorer har næppe holdt sig tilbage, så projektet kollapsede for O.P. Larsen, som måtte se ejendommen gå på tvangsauktion nærmest inden den var færdigbygget, og det endte med at murermester Kindberg sikrede sig sit tilgodehavende ved at overtage ejendommen.
Det skulle nogle år senere vise sig, at branden faktisk var påsat på foranledning af O.P. Larsen - altså et fuldbyrdet eksempel på forsikringssvig - og denne sag, som skulle ende ret så tragisk, er beskrevet senere i teksten.
Det har næppe været Kindbergs oprindelige plan eller ønske at blive ejendomsbesidder i Roskilde , men han fortsatte som ejer frem til 1916, hvor han afhænder den til restauratør N.P. Andersen, som havde drevet "Grand Cafè" fra omkring 1907 til ultimo 1912.
N.P. Andersens ejerskab blev ret kortvarigt, idet han i juni 1919 sælger ejendommen til 4 lokale investorer, her i blandt guldsmedemester Chr. Andersen, hvis guldsmedevirksomhed i Karen Olsdatter Stræde i slutningen af 1920'erne blev til "Andersen & Enig" - en guldsmedevirksomhed der eksisterer den dag i dag på samme adresse.
Ejendommen skifter senere ejer - eller rettere ejere - flere gange, hvor det delte ejerskab via arv eller testamente skifter hænder for til sidst at havne hos Gerda Elise M. Nielsen (med 2/3) og Kaj G. Nielsen (med 1/3), som i 1983 sælger til den nuværende ejer "Andelsboligforeningen Hestetorvet 5-7"
.... og et lille sidespring
Brødrene Poul og Carl E. Knudsen etablerede deres stenhuggervirksomhed på Hestetorvet som nabo til Hestetorvet 5-7 i 1933.
Virksomheden flyttede til Kong Valdemars Vej 3 i 1947, hvor virksomheden stadig eksisterer med 3. generation Ole Knudsen som ejer.
I de sidste år på stedet overtog TAXA den træbygning, som fra starten havde været en del af stenhuggervirksomheden.
Udsigten fra Hestetorvet 5-7
(efter 1902)
Da man byggede det nuværende Hestetorvet 5-7, var det en af byens højeste ejendomme, og samtidig var ejendommen bygget på et af byens højestliggende områder, så tilsammen var alle forudsætninger for flotte panoramabilleder over byens tage og ned over Hestetorvet absolut tilstede, og de findes da også i ganske mange udgaver.
Foto Helle Bødker 2022
Kunstfotografen Jacob Surland's beskrivelse af Hestetorvet primært ved nattetide i 2019/2020 - dog således, at billedet med livet foran stationen er et såkaldt "time lapse" - et billede sammensat af mange, og i dette tilfælde taget hen over en dag fra morgen til aften.
Med godt 20 års mellemrum var Kristian Hude på besøg - i begge tilfælde ret sikkert efter aftale med Flensborgs boghandel, som efterfølgende udgav billederne som postkort i hel form eller beskåret.
Det ældste billede er publiceret i 1904, men kan meget vel være taget allerede omkring 1901/1902 - og måske fra en etage højere.
Det yngste billede fra 1927 må høre til Hudes seneste - han døde i 1929 og var i de sidste år stærkt sygdomsplaget.
Fog & Larsens vognfabrik
Ejendommen var opført i 1874, men fik kun en relativt kort "levetid" idet den brændte i 1899, og dermed gav plads til byggeriet af den nuværende ejendom.
Paradoksalt nok var byggeriet i 1874 også resultatet af en forudgående brand, så man må sige at stedet har sin særlige historie på det punkt.
Den helt oprindelige ejendom fra omkring 1830'erne var indrettet til værtshus og øludsalg - senest under navnet "Dannevirke" - men i 1873 købte jernstøber H. Chr. Wilhelmsen ejendommen med henblik på en ombygning til en jernstøber- og smedevirksomhed.
Men som nævnt brændte den nyerhvervede ejendom hurtigt efter købet ned til grunden, og en ny ejendom blev opført. Nybyggeriet har bestået af en beboelsesejendom (med facade mod Hestetorvet) og nogle bagvedliggende værksteds, lager- og staldbygninger.
Lokalhistorikeren Fanny Fang skriver i "Jul i Roskilde" 1952:
"Kronprindsens nærmeste nabo var en mindre beværtningsejendom "Dannevirke", hvorfra der også var øludsalg. Den købtes i 1873 af jernstøber H. Chr. Wilhelmsen, der her indrettede en fabrik, hvor han i opfindertrang satte en formue og sin tilværelse til i forsøg på at konstruere den kontinuerlige centrifuge. Hans forarbejder og modeller skal efter sigende være havnet på Maglekilde Maskinfabrik, hvorfra den brugelige centrifuge ved hans tidligere værkmester N.C.Nielsen endelig så lyset i 1878."
Fanny Fangs bemærkninger er vist ikke til at tage fejl af - det er i hvert fald en kendsgerning både at Wilhelsen gik fallit og måtte se sin ejendom blive sat på auktion, og senere at Maglekilde Maskinfabrik fik succes med den kontinuerlige centrifuge.
Da ejendommen kommer på auktion i 1883 er køberne vognmagerne Johannes Fog og Hans Andersen.
I 1886 sælger Hans Andersen sin halvpart af virksomheden til Ole Peter Larsen.
Ole Peter Larsen havde finansieret sit køb ved salg af sin landbrugsejendom ved Veddelev, og han havde sammen med Johannes Fog store forventninger til fremtiden idet Fog havde udviklet og patenteret en trehjulet vogn.
Det gik ikke som forventet, og økonomien skrantede.
Den 24. maj 1899 brænder det meste af værkstedsbygninger m.v. beliggende bag beboelsesdelen ud mod Hestetorvet.
Derefter følger et et forløb, som nogle år senere skulle vise sig at være tankevækkende.
Efter branden den 24. maj 1899 skriver Johannes Fog og O.P. Larsen en aftale med tilbagevirkende kraft til den 19. april, hvorefter Johannes Fog fritages for enhver form for forpligtelser, og O.P. Larsen overtager den brandhærgede ejendom, virksomheden, den etablerede gæld og ikke mindst forsikringssummen.
Johannes Fog modtager et beløb på 18.000 kroner som et led i denne handel, og han drager kort tid efter til København, hvor han etablerer ny karetmager-virksomhed.
O.P. Larsen udlejer midlertidigt en brugbar del af værkstedet til karetmager Jakob Larsen, sælger ud af brugbart bygningsmateriale efter branden, og giver sig så i kast med den store nybygning af den kombinerede beboelses- og forretningsejendom, som står der i dag.
O.P. Larsen frasælger også en del af grunden til Roskilde Kommune, som ønsker en udvidelse af Hestetorvet i området.
Som tidligere beskrevet kuldsejler projektet, som overtages af murermester Kindberg, og O.P. Larsen forsøger sig med en ny start som ejendomsmægler.
Det skulle i 1909 vise sig at branden i 1899 var påsat, og at det var O.P. Larsen der stod bag - altså en fuldbyrdet forbrydelse med forsikringssvig som mål.
O.P. Larsen, som i nogle år havde beskæftiget sig med ejendomshandel i Roskilde, forsvandt pludselig i 1909, og han blev fundet i Boserup Skov, hvor han havde taget sit eget liv.
I lommen havde han en kuvert med et brev, hvori han tilstod sin forbrydelse.
Han havde med trussel om fyring presset en medarbejder til formedelst 500 kroner at sætte ild til et bål, som han selv havde lagt til rette forinden, og derefter straks taget på bryllupsrejse efter sit nyligt gennemførte ægteskab.
Han navngav den pågældende medarbejder i sit brev, og det kom frem i sagen, at han efterfølgende havde betalt 100 kroner og derefter fyret medarbejderen. Omstændighederne taget i betragtning blev medarbejderen benådet for straf.
Karetmager og vognhistoriker Ole Jespersen har på en hjemmeside, som beskæftiger sig med karetmagerfaget omtalt hele forløbet.
Du kan læse den både spændende og fyldestgørende artikel her
Beværtningen "Dannevirke"
Det kræver lidt fantasi at forestille sig starten på historien om Hestetorvet 5-7, men man skal forestille sig at skomagermester Rasmus Rasmussen og købmand og agent Anders Borch mødtes ved Hestetorvet, som dengang kun var yderst sparsom bebygget helt nede ved Algade.
Året var 1835, og Borch - en af byens absolut rigeste mænd - ejede "Skades Vænge", som var det jordstykke der grænsede op til Hestetorvet. Det blev anvendt til alm. landbrugsdrift her i yderkanten af byen, og han var parat til at sælge en lille bid til Rasmus Rasmussen.
Der må vel være sat fire pinde i jorden for at illustrere jordstykkets størrelse - det var på 1045 kvadratalen - og handlen gik på plads, og så gik Rasmussen i gang med at bygge en mindre ejendom, som ret sikkert har skullet tjene som skomagerværksted og bolig for familien, og den stod færdig samme år. Grundstukket er på kortet vist med fuldt optrukne røde streger.
Når man i dag står på stedet er det næsten uvirkeligt at forestille sig, at det nybyggede hus lå nærmest på en pløjemark med pænt langt til naboen på hjørnet til Algade - og til den anden side mod syd var der åbne marker så langt øjet rakte.
Noget må være gået galt, for i 1846 køber Borch ejendommen tilbage - formentlig for at sikre sig et tilgodehavende.
Borch ejer igen ejendommen frem til 1850, hvor han sælger til værtshusholder Christen Hald.
Noget tyder på at ejendommen er ombygget til værtshus i Borchs nye ejerperiode og at porten i den forbindelse er fjernet. Det kan dog også være sket i Christen Halds korte ejerperiode.
I den periode er det oprindelige grundstykke tillagt en "strimmel" jord mod syd.
Det tillagte jord har muliggjort denne ombygning, da der jo i forbindelse med at porten fjernes, skulle sikres plads til at køre ind til gårdspladsen, og samtidig er det fremtidssikret at der kunne etableres indgang i den sydlige gavl.
Det er uvist om om Christen Hald Hald har fungeret som værtshusbestyrer inden han køber ejendommen, men det er absolut en mulighed.
Christen Hald erhverver yderligere 1025 kvadratalen jord af Anders Borch ( angivet på kortet med stiplede linier) , så det samlede areal nu er på 2070 kvadratalen. Måske er dette grundkøb incl. den lille strimmel ud mod Hestetorvet. Det lidt "skæve" grundformat skyldes, at der siden 1835 er gennemført ekspropriationer til anlæggelse af jernbanen tværs over Anders Borchs "Skades Vænge".
Værtshusholder Halds ejerskab skulle vise sig at blive af kort varighed.
Allerede i 1851 annonceres det i "Kjøbenhavns Kongelige Alene Priviligerede Adresse-Contoires efterretninger" at Hald er gået fallit, og ejendommen bliver sat på auktion, og igen er det købmand Anders Borch der køber ejendommen.
Annonceringen giver et fint indtryk af den ejendom som skomager Rasmussen byggede i 1835 - dog er den oprindelige port inddraget til værtshus eller beboelse.
Nu sker der det pudsige, at Anders Borch igen sælger til skomager Rasmussen i 1853 - og han skifter nu erhverv til at blive værtshusholder, og det går åbenbart bedre end ved hans første ejerperiode, for det er ham der først 20 år senere sælger til jernstøber Wilhelmsen, som straks nedlægger værtshuset og bygger om.
Det er i den periode at der sker store ting i området - der bliver bygget nyt i området ned mod Algade, og Jernbanen er kommet til byen i 1847, og vestsiden af Hestetorvet undergård ligeledes store forandringer.
Et senere kort fra 1979/80 viser situationen inden svinetorvet, som kommunen har ejet siden 1847, igen bliver privatejet og inddraget til byggeriet i 1899
Det eneste "rigtige" foto af beværtningen er så vidt vides fra 1865 - altså i Rasmus Rasmussens ejertid.
Om værtshusholderen er blevet kaldt "Rasmus Skomager" qua sit oprindelige erhverv og stedets oprindelige funktion er absolut uvist, men det er da svært ikke lige at sende en tanke til "Jacob Skomager" - værtshusholderen i Holbergs komedie "Jeppe på Bjerget" fra 1722, som vel også har været kendt i Roskilde.
Alt tyder på at der har været en beværtning på stedet fra omkring 1850 til 1873.
Stedet var kendt som "Dannevirke", men om den også fra starten havde det navn er uvist, men i 1859 er navnet nævnt i Roskilde Avis.
"Dannevirke" ses her afbildet på en tegning fra 1849 af en ukendt kunstner.
Tegningen blev senere affotograferet af Kristian Hude , og det er den affotografering der er vist her.
Det er naturligvis bygningen lige til højre for den helt nye stationsbygning, og man bemærker sig at der var sørget for at man kunne tøjre sin hest udenfor beværtningen.
Roskilde Kommune købte/eksproprierede i 1847 arealet mellem "Dannevirke" og stationsbygningen for at sikre pladsen til det svinetorv, som i praksis havde været der i mange år - en plads som på tidens kort er en del større end man lige umiddelbart fornemmer på tegningen.
Svinetorvet blev siden afviklet, og arealet indgik i det vi nu kender som Hestetorvet 5-7
Svend Grathes vold : "Byvolden"
Tegning af Mogens Suhr Andersen -ROMU - illustration fra Roskilde Bys Historie bind 1
Midten af 1100’tallet var præget af ufred og en borgerkrigslignende strid om kongemagten.
Svend Grathe blev i 1146 konge over Sjælland og Skåne, og hans fætter Knud regerede over Jylland, og de gennemførte begge flere forsøg på erobringskrige.
Svend Grathe befæstede i 1150 Sjællands hovedby Roskilde med et efter tidens forhold ganske imponerende fæstningsværk omkring byen – faktisk det største i sin tid på denne side af Øresund.
Byvolden havde form som en cirkel med en diameter på omkring en kilometer. Oven på en ca. 10 meter bred jordvold var der anbragt en træpalisade, og udenfor var der en voldgrav, som flere steder var vandfyldt. Også indenfor var der en smallere grav, som primært havde til formål at bortlede overfladevand – både for at sikre en relativ tør grund at arbejde på for dem der skulle forsvare byen – men selvfølgelig også for at beskytte by-arealet.
Senere arkæologiske udgravninger har meget præcist kunnet placere voldens beliggenhed, og i forhold til Hestetorvet 5-7 er det klart, at det stykke jord som ejendommen i dag er bygget på, har ligget lige indenfor volden, og meget tæt ved den port, som har givet afgang ind og ud af byen mod øst.
Om denne port dengang havde et navn i daglig tale vides ikke, men det er på det sted, som senere er blevet kaldt ”Røde Port”, hvor der først har været en egentlig port, og siden en markering af bygrænsen med en bom fra 1671 til 1851.
Ved bommen, som var bemandet, skulle der i den periode betales en afgift til kongen kaldet ”konsumtionsafgift” på alle forbrugsvarer m.v. der kom ind i byen.
Vi ved at denne bom først var placeret ca. ved Algade 57, og fra omkring 1779 ved nr. 63
Da jernbanen kom til Roskilde i 1847 var der en ny udfordring, for der kunne jo komme varer ind med toget. Derfor blev der bygget to pavilloner foran stationen, hvoraf den ene var til opkrævningen af afgiften - den anden var til billetsalg.
Det blev så en kort "fornøjelse", for allerede i 1851 blev afgiften ophævet, og siden blev også de to pavilloner fjernet.