Hjørneejendommen har sin helt egen meget karakteristiske udsmykning med en lille tårnbygning.

Hvis man har lagt nakken tilbage og beundret tårnet, så er det næste nok at stille spørgsmålet:  "hvad er der mon indeni" ? 

Svaret er ret enkelt: "Ingenting" og den nærmeste beboer kan fortælle, at der er aflåst til tårnrummet, og at konstruktionen tager lidt stueplads - og det bliver der næppe ændret på.

"Grand Salon" er etableret i 1937 af frisør Børge Andersen. Den blev siden overtaget af sønnen frisør Flemming Andersen, der helt frem til 2018 dagligt var at finde i forretningen. 

Forretningens indretning er en ren "tidslomme" - dog står det ikke indrettet som i 1937, men med et interiør fra 1970'erne.

Børge og siden Flemming Andersen opbyggede gennem årene en større kreds af stamkunder, og det blev en tradition, at Flemming Andersens stamkunder blev indbudt til "Nytårskur" 1. nytårsdag - hvor en lille "reparationsgenstand" nok kan ha' været på sin plads.

Flemming Andersen afstod sin forretning i 2018, men han er stadig i 2023 at finde en dag om ugen i salonen.

I juli 1995 blev der taget en række billeder af forretningerne i ejendommen af en ukendt fotograf. En af ejendommens nuværende beboere (2023) Bettina Brønnum Reimer har affotograferet dem fra andelsboligforeningens fotoalbum - billederne vil vække minder hos mange af de utallige roskildensere, der gennem årene har passeret Hestetorvet 5-7 til og fra stationsbygningen og busholdepladserne. Og vi får også bekræftet, at flere forretninger stadig er at finde på stedet,  omend med et nyt udsende.

"George's Bodega" blev etableret i 1970 af Georg Minor, som drev stedet  i mange år sammen med sin hustru. Der kom ny restauratør i 1991.

Uagtet at 1970 jo ikke er voldsomt mange år væk, så er det formentlig  byens næstældste fungerende værtshus. Det ældste er "Teatercafèen" i Sct. Hansgade.

Da "Grand Cafè" lukkede i 1953 blev dens lokaler i stueetagen ombygget til 3 forretninger.

"Dittes Blomster" v/Kaj Brenøe med indgang på hjørnet - S.U.S., som faktisk "kun" fungerede som udstillingslokale for N. Christen-sens "rigtige" forretning med Kosangas og bygasartikler på Køgevej, og endelig "Tasso" der primært handlede med gasovne og kaminer, men siden også med køkkenmaskiner, og der var til-hørende værksted i gården. "Tasso" var ejet af Kai G. Nielsen, som boede privat i ejendommen i mere end 30 år, og fra 1953 til 1983 var medejer af denne.

"Grand Cafè" er indrettet i stueetagen "omkring hjørnet" da ejendommen står færdig i efteråret 1902. Den åbnede den 30. august.

Restauratøren N. Møller havde inden da drevet den lille cafè i Jernbanehotellets kælder.

Der var formentlig tale om en traditionel cafè- og restaurationsvirksomhed med lejlighedsvise indslag af lidt musik og sang. Man kan på billedet fra 1910 se, at der i højre side er indrettet "Dame-Cafè" - på ingen måde usædvanligt i tiden.

I annoncering i november 1918 kan man konstatere, at navnet ændres til "Grand Hotel", men det har næppe betydet at der kom hoteldrift med værelsesudlejning i noget stort omfang - mere sandsynligt er det, at ejeren af "Grand Cafè" har fået rådighed over en lejlighed på en af de øvre etager, hvor man så har kunnet udleje nogle relativt få værelser og evt. indlogere nogle af de optrædende musikere, hvilket f.eks. var tilfældet både ved folketællingen i 1925 og 1930.

På billedet fra 1925 ses en tjener fra "Grand Hotel" sammen med ejeren Niels Hansen Brandts lille datter Else.

Da virksomheden ophører i 1953 bliver stedet igen omtalt som "Grand Cafè", så alt tyder således på at hoteldriften har været begrænset både i åremål og i omfang.

Brødrene Poul og Carl E. Knudsen etablerede deres stenhuggervirksomhed på Hestetorvet som nabo til Hestetorvet 5-7 i 1933.

Virksomheden flyttede til Kong Valdemars Vej 3 i 1947, hvor virksomheden stadig eksisterer med 3. generation Ole Knudsen som ejer.

I de sidste år på stedet overtog TAXA den træbygning, som fra starten havde været en del af stenhuggervirksomheden.

Ejendommen var opført i 1874, men fik kun en relativt kort "levetid" idet den brændte i 1899, og dermed gav plads til byggeriet af den nuværende ejendom.

Paradoksalt nok var byggeriet i 1874 også resultatet af en forudgående brand, så man må sige at stedet har sin særlige historie på det punkt.

Den helt oprindelige ejendom fra omkring 1830'erne var indrettet til værtshus og øludsalg - senest under navnet "Dannevirke" - men i  1873 købte jernstøber H. Chr. Wilhelmsen ejendommen med henblik på en ombygning til en jernstøber- og smedevirksomhed. 

Men som nævnt brændte den nyerhvervede ejendom hurtigt efter købet ned til grunden, og en ny ejendom blev opført. Nybyggeriet  har bestået af en beboelsesejendom (med facade mod Hestetorvet)  og nogle bagvedliggende værksteds,  lager- og staldbygninger.

Da ejendommen kommer på auktion i 1883 er køberne vognmagerne Johannes Fog og Hans Andersen.

I 1886 sælger Hans Andersen sin halvpart af virksomheden til Ole Peter Larsen.

Ole Peter Larsen havde finansieret sit køb ved salg af sin landbrugsejendom ved Veddelev, og han havde sammen med Johannes Fog store forventninger til fremtiden idet Fog havde udviklet og patenteret en trehjulet vogn.

I 1892 tilkøber Fog & Larsen et større stykke jord syd for vognfabrikken - Roskilde Kommune står som sælger af et areal, som i mange, mange år havde tjent som en del af svinetorvet i torvets sydlige ende. Roskilde Kommune havde selv sikret sig råderet over arealet gennem ekspropriation i 1847.

Det gik ikke som forventet for Fog & Larsen, og økonomien skrantede.

Den 24. maj 1899 brænder det meste af værkstedsbygninger m.v. beliggende bag beboelsesdelen ud mod Hestetorvet.

Derefter følger et et forløb, som nogle år senere skulle vise sig at være tankevækkende.

Efter branden den 24. maj 1899 skriver Johannes Fog og O.P. Larsen en aftale med tilbagevirkende kraft til den 19. april, hvorefter Johannes Fog fritages for enhver form for forpligtelser,  og O.P. Larsen overtager den brandhærgede ejendom, virksomheden, den etablerede gæld og ikke mindst forsikringssummen.

Johannes Fog modtager et beløb på 18.000 kroner som et led i denne handel, og han drager kort tid efter til København, hvor han etablerer ny karetmager-virksomhed.

O.P. Larsen udlejer midlertidigt en brugbar del af værkstedet til karetmager Jakob Larsen, sælger ud af brugbart bygningsmateriale efter branden, og giver sig så i kast med den store nybygning af den kombinerede beboelses- og forretningsejendom, som står der i dag.

O.P. Larsen frasælger også en del af grunden til Roskilde Kommune, som ønsker en udvidelse af Hestetorvet i området.

Som tidligere beskrevet kuldsejler projektet, som overtages af murermester Kindberg, og O.P. Larsen forsøger sig med en ny start som ejendomsmægler.

Det kræver lidt fantasi at forestille sig starten på historien om Hestetorvet 5-7, men man skal forestille sig at skomagermester Rasmus Rasmussen og købmand og agent Anders Borch mødtes ved Hestetorvet,  som dengang kun var yderst sparsom bebygget helt nede ved Algade.

Rasmus Rasmussen havde bygget den oprindelige ejendom på hjørnet af Hestetorvet 4/Algade 50, og han var åbenbart frisk på nye opgaver.

Året var 1835, og Borch - en af byens absolut rigeste mænd - ejede "Skades Vænge", som var det jordstykke der grænsede op til Hestetorvet. Det blev anvendt til alm. landbrugsdrift her i yderkanten af byen, og han var parat til at sælge en lille bid til Rasmus Rasmussen.

Der må vel være sat fire pinde i jorden for at illustrere jordstykkets størrelse - det var på 1045 kvadratalen - og handlen gik på plads, og så gik Rasmussen i gang med at bygge en mindre ejendom, som ret sikkert har skullet tjene som skomagerværksted og bolig for familien, og den stod færdig samme år. Grundstykket er på kortet vist med fuldt optrukne røde streger.

Når man i dag står på stedet er det næsten uvirkeligt at forestille sig, at det nybyggede hus lå nærmest på en pløjemark med pænt langt til naboen på hjørnet til Algade - og til den anden side mod syd var der åbne marker så langt øjet rakte. 

Hvad der præcist skete ved vi ikke, men i 1846 køber Borch ejendommen tilbage - måske for at sikre sig et tilgodehavende, eller måske fordi Rasmus Rasmussen havde nye planer, og fordi ejendommen var interessant som investering. 

Borch ejer igen ejendommen frem til 1850, hvor han sælger til værtshusholder Christen Hald.

Noget tyder på at ejendommen er ombygget til værtshus i Borchs nye ejerperiode og at porten i den forbindelse er fjernet. Det kan dog også være sket i Christen Halds korte ejerperiode.

I den periode er det oprindelige grundstykke tillagt en "strimmel" jord mod syd.

Det tillagte jord har muliggjort denne ombygning, da der jo i forbindelse med at porten fjernes, skulle sikres plads til at køre ind til gårdspladsen, og samtidig er det fremtidssikret at der kunne etableres indgang i den sydlige gavl.

Det er uvist om om Christen Hald Hald har fungeret som værtshusbestyrer inden han køber ejendommen, men det er absolut en mulighed.

Christen Hald erhverver yderligere 1025 kvadratalen jord af Anders Borch ( angivet på kortet med stiplede linier) , så det samlede areal nu er på 2070 kvadratalen. Måske er dette grundkøb incl. den lille strimmel ud mod Hestetorvet. Det lidt "skæve" grundformat skyldes, at der siden 1835 er gennemført ekspropriationer til anlæggelse af jernbanen tværs over Anders Borchs "Skades Vænge".

Værtshusholder Halds ejerskab skulle vise sig at blive af  kort varighed.

Allerede i 1851 annonceres det i "Kjøbenhavns Kongelige Alene Priviligerede Adresse-Contoires efterretninger" at Hald er gået fallit, og ejendommen bliver sat på auktion, og igen er det købmand Anders Borch der køber ejendommen.

Annonceringen giver et fint indtryk af den ejendom som skomager Rasmussen byggede i 1835 - dog er den oprindelige port inddraget til værtshus eller beboelse.

Nu sker der det pudsige, at Anders Borch igen sælger til skomager Rasmussen i 1853 - og han skifter nu erhverv til at blive værtshusholder, og det går åbenbart godt, for det er ham, der først 20 år senere sælger til jernstøber Wilhelmsen, som straks nedlægger værtshuset og bygger om.

Det er i den periode at der sker store ting i området - der bliver bygget nyt i området ned mod Algade, og Jernbanen er kommet til byen i 1847, og vestsiden af Hestetorvet gennemgår ligeledes store forandringer.

Et senere kort fra 1879/80 viser situationen inden  svinetorvet, som kommunen har ejet siden 1847, igen bliver privatejet af Fog & Larsen i 1892, og inddraget til byggeriet i 1899

Det eneste "rigtige" foto af beværtningen er så vidt vides fra 1865 - altså i Rasmus Rasmussens ejertid.

Om værtshusholderen er blevet kaldt "Rasmus Skomager" qua sit oprindelige erhverv og stedets oprindelige funktion er absolut uvist, men det er da svært ikke lige at sende en tanke til "Jacob Skomager" - værtshusholderen i Holbergs komedie "Jeppe på Bjerget" fra 1722, som vel også har været kendt i Roskilde.

Alt tyder på at der har været en beværtning på stedet fra omkring 1850 til 1873. 

Stedet var kendt som "Dannevirke", men om den også fra starten havde det navn er uvist, men i 1859 er navnet nævnt i Roskilde Avis.

"Dannevirke" ses her afbildet på en tegning fra 1849 af en ukendt kunstner.

Tegningen blev senere affotograferet af Kristian Hude , og det er den affotografering der er vist her.

Det er naturligvis bygningen lige til højre for den helt nye stationsbygning, og man bemærker sig at der var sørget for at man kunne tøjre sin hest udenfor beværtningen.

Roskilde Kommune købte/eksproprierede i 1847 arealet mellem "Dannevirke" og stationsbygningen for at sikre sig pladsen til svinetorvet, som i praksis havde været der i mange år - en plads som på tidens kort er en del større end man lige umiddelbart fornemmer på tegningen.

Svinetorvet blev som tidligere beskrevet solgt til Fog og Larsen i 1893  og arealet indgik i det, som vi nu kender som Hestetorvet 5-7

Selve torvepladsen, som vi i dag kender som Hestetorvet, kan formentlig skrives tilbage til 1100'tallet, og meget tidligt er det blevet stedet, hvor der blev handlet stude, grise og heste.

Reesens kort fra 1677 viser "Heste-Market", og det er måske fordi den primære handel har været med heste, og at handelen med stude er blevet mindre i omfang,  men det er helt sikkert at der også blev handlet med grise i mange år frem.

Alt tyder på at det har udviklet sig sådan, at der blev handlet heste i den nordlige ende ved Algade, og at grisehandlen er sket i den sydlige ende, men det er så vidt vides først i 1870 (Trap II) at navnet Svinetorvet finder vej til et kort.  Man må formode at navnet glider lidt ud af det daglige sprog efter at Fog & Larsen køber arealet i 1892, og at det i folkemunde i en kortere periode bliver til "Fog & Larsens plads", men grisehandlen fortsatte stadig i området i mange år. I 1919 etablerede Roskilde Foderstofforening sig lige overfor Hestetorvet på Algade, og også her blev etableret grisehandel, og der blev i 1930 bygget en meget stor hal specielt til grisehandel, som sikkert hurtigt har gjort en ende på grisehandelen på Svinetorvet.

Hestetorvet og Svinetorvet er gennem årene benyttet til så meget andet en handel med dyr, hvilket jo som hovedregel "kun" skete en gang om ugen.

Pladsen er som skabt til overskuelige begivenheder, som f.eks. byfester og tilsvarende arrangementer,  og mange processioner er samlet på Hestetorvet, før de begav sig ud på turen til Stændertorvet.

Her kunne folkemængden samles og se på, når der efter 1847 ankom fornemme delegationer til byen med toget.

I Roskilde Avis kunne man i august 1864 se, at der var mulighed for en karruseltur i intet mindre end en karrusel i 2 etager !!

Man bemærker sig, at stedet var "Fog & Larsens Plads", og så var ingen i tvivl.

En tilsvarende annonce finder vi i 1869, hvor der i den grad er kommet "markedsgøjl" til byen med  bl.a.  meget stærke mænd, som kunne underholde med lidt af hvert. Stedet var markedspladsen ved Jernbanestationen, og mon ikke det var omkring Svinetorvet.