Algade 63-65

Algade 63-65


Fra 1958 var gadenumrene Algade 57-65 

og mellem 1901 og 1958 Algade 43-52


(Denne side er under konstruktion)


Foto KB 2022

Algade 63-65 er bygget i to etaper startende fra øst mod vest i 1961, og det samlede kompleks stod færdigbygget i 1963 som en blandet erhvervs- og boligejendom i 4 etager og kælder m. parkering.

Nr. 63 er opdelt i postadresserne 63 a-b-c, og e-f. Nr. 65 er opdelt i 65 a-b-c-d.


I gadeplan er der (2023) 10 butiks/erhvervslokaler, og på 1. sal er der 7 lejemål anvendt til liberalt erhverv, og på de øvrige etager er der 43 privatboliger - tilsammen byens største ejendom af sin art.


Ejendommen er kendt som "von Meyerens ejendom" - efter slægten von Meyeren, som fra 1875 drev købmandsvirksomhed i den østligste del af husrækken - og som over tid fra 1923-1936 opkøbte husrækken nr. 57-65. Ejendommen er fortsat i slægtens eje.


Stedet var tilbage fra 1700'tallet bebygget med en række lave lerklinede og stråtækte bindingsværkshuse.


Da konsumtionsafgiften (datidens moms) blev indført af kongen i 1671 blev byens indfaldsveje forsynet med bomme, hvor afgiften blev opkrævet. Således også ved indfaldsvejen fra København, og bommen blev først placeret ud for det sted, som vi inden nedrivningen kendte som nr. 57, og omkring 1797 blev bommen flyttet til nr. 63, inden den blev fjernet i 1851, hvor afgiftsopkrævningen på denne facon blev ophævet.


Bommene markerede samtidig bygrænsen, så store dele af bebyggelsen har været uden for bygrænsen tilbage i tiden.


Ejendommen ligger lige øst for stedet, hvor den gamle byvold omkring Roskilde krydsede det nuværende Algade.


Denne byvold blev etableret omkring 1150 af Svend Grathe - den ene af de tre berømte bejlere til den danske trone i midten af 1100'tallet - Svend, Knud og Valdemar. Oven på denne vold med en ydre voldgrav har der været et palisadeværk, hvori der har været en gennemgang mod øst.


Hestetorvet var indenfor volden, og hvad der lå mod øst var altså uden for volden.


Over tid forsvandt den gamle vold i takt med at behovet for et sådant forsvarsværk forsvandt, men der var fortsat etableret en byport frem til 1700'tallet - den som siden har givet os navnet "Røde Port".

Foto KB 2022

Erhvervslejemålene i stueetagen har haft en del forskellige lejere siden 1963.

Hvis man primo 2023 ser hvad der gemmer sig bag glasruderne, kan man fra den vestlige ende og i retning mod Røde Port finde:

"Akupunktur Behandlingscenter" - dameekviperingsforretningen "Borch" - frisørforretning m.v. "Brandt" - "Soft Gold", der sælger kjoler, tasker, tørklæder, puder o.lign. - cykelforretningen "Roskilde Station Cykler" - støvsugerforretningen "Støvsugerbanden" - skønhedsklinikken "Bachau Beauty" - frisørsalon "City Salon" - en klinik for fodterapi og endelig "Algade Rens".


Lokalhistorisk Arkiv 1961

Lokalhistorisk Arkiv 1960

1961 var det sidste år, hvor byens borgere kunne se husrækken Algade 57-65. Nedrivningen begyndte og en ny stor samlet bebyggelse skulle rejse sig frem mod 1963, hvor "Von Meyerens ejendom" stod færdig.

Det Kongelige Bibliotek , Sylvest Luftfoto - omkring 1956

Omkring 1956 ser man på luftfotoet både husrækken 57-65 incl. lagerpladsen til købmandsforretningen - bunkerne af kul fortæller, at vi stadig er tæt på afslutningen af 2. verdenskrig, og at kul, koks og brænde stadig var meget benyttet til husenes opvarmning.


Oliefyrene dukkede op lidt senere, og på billederne fra 1960 ser man, at fyringsolie nu også var en del af købmand v.Meyerens tilbud.

Lokalhistorisk Arkiv - Fotograf Hude - omkr. 1905

Lokalhistoriesk Arkiv ca. 1904

Lokalhistorisk Arkiv ca.  1900

Hudes billede fra 1905 - billedet af begravelsesoptoget - formentlig med "Roskildes Ligbærerlaug af 1869" som arrangør - set fra Hestetorvet, og billedet fra nogle få år senere set fra den anden side afslører, at der nærmest ikke er sket noget med husrækken fra denne periode og frem til nedrivningen i 1961.

Algade 57


Lokalhistorisk Arkiv 1961

Lokalhistorisk Arkiv 1943

Det er yderst sparsomt hvad der er af billedmateriale som viser Algade 57, som på billedet fra 1961 - tæt på nedrivningen - ses sammen med Algade 55. Billedet fra 1943 viser med tydelig skiltning bygningens anvendelse i mange år, nemlig en del af købmand von Meyerens købmandsforretning, hvorfra der blev solgt støbegods, f.eks. støbejernskakkelovne og vinduesrammer.

Algade 57 som acissebod/bomhus


"Riget fattes penge" har vist været en kendsgerning siden ruder konge var knægt - og opfindsomheden m.h.t. at opkræve skatter og afgifter har aldrig fejlet noget, og det gjorde sig også gældende, da kong Kristian den 5. i 1671 indførte konsumtionsafgiften eller "acisse" som betyder tillægsafgift.

Alle landets købstæder skulle opkræve denne afgift, når der blev indført varer til borgernes forbrug, og det blev pålagt de lokale bystyrer at organisere dette. Efter lidt indledende praktiske udfordringer gled det hele lidt nemmere, da det blev besluttet at byerne kunne beholde en mindre andel af afgiften.

Det foregik sådan, at opgaven blev udliciteret til de interesserede via auktioner for kortere årrækker, og der skulle betales et betydeligt beløb til byen for at få opgaven - en beløbsstørrelse som blev afgjort ved auktionerne. Realiteten var naturligvis, at kun byens absolut rigeste havde mulighed for at byde - og deres andel af afgifterne lagde yderligere rigdom til konsumtionsforpagternes formuer.

Udsnit Fr.den 5.'s atlas 1753

Roskildes praktiske mulighed for at sikre en effektiv opkrævning var at opsætte bomme og etablere nødvendige bygninger til mandskabet ved byens fire indfaldsveje : ved Røde Port, Ringstedgade, Sankt Ols Gade og Hersegade.


For at sikre adgangen til byen fra møllerne ved Maglekilde og nordpå, blev der yderligere opstillet en bod ved Maglekilde.


Acisseboden - eller bomhuset som var et andet navn for det samme - ved indkørslen fra øst, var som nævnt placeret ved Røde Port - eller rettere ud for Algade 57.

Bommen var her frem til ca. 1797, hvor den blev flyttet små 50 meter mod øst til Algade 63.


På Frederik den 5.'s atlas fra 1753 er stedet tydeligt vist - ligesom portene ved indgangen til Ringstedgade og Hersegade er indtegnet.


Du kan se hele kortet her



Der findes intet billede eller lignende af bommen ved Røde Port, og det gælder også portene ved Ringstedgade og Hersegade, men accisseboden ved Maglekilde findes faktisk den dag i dag - omend kraftigt ombygget.

Bygningen ligger på Maglekildevej 9 på hjørnet til Hedegade.


Yderligere findes en tegning, hvor man kan se bommen i Sankt Ols Gade

Maglekildevej 9 - foto KB 2016

Det kongelige bibliotek 1835

Algade 59


Indtil omkring 1846 lignede bygningen Algade 59 sandsynligvis til forveksling naboerne i nr. 55-57, og Algade 57 og 59 flyttede gennem årene lidt rundt på arealstørrelsen.  Vi var i en tid, hvor der ikke var brandsikre mure mellem ejendommene, så det var en smal sag at udvide/indskrænke lejemålene efter behov. Men i 1846 blev der bygget nyt - en to etages ejendom med en meget høj kælder og dertil kviste i tagetagen.


Denne ejendom stod frem til nedrivningen i 1961.

Lokalhistorisk Arkiv omkr. 1911

Det var murermester Frederik Bruun der i 1846 købte den gamle stråtækte udlejningsejendom og straks rev den ned for at bygge nyt.


Ejendommen er sandsynligvis blevet opført med salg for øje, for allerede i 1848 videresælges den til købmand Funder, som var ejer af flere af naboejendommene. Han flytter selv ind i ejendommen - det er lidt uklart om han også etablerer købmandsforretning i den høje kælderetage - men vi ved at senere ejere udlejer til værtshusdrift.


Også den senere ejer S. von Meyeren var i 1890 - inden han selv købte ejendommen -  flyttet ind i stuelejligheden, som helt sikkert i højere grad har levet op til tidens krav i forhold til hvad nabolaget kunne byde på.


Den nye bygning adskilte sig markant og positivt fra de omkringliggende lave bygninger, og man kunne forestille sig, at det skulle være startskuddet til at noget tilsvarende skete hos naboerne - men det skulle vise sig ikke at blive tilfældet, for bygningen stod som en ensom majestæt frem til 1961.





Ved folketællingen 1890 kan vi se at gæstgiver Hans Hansen med familie bor i kælderetagen, og i mange år frem var der værtshus her.


Jfr. avisanoncering har navnet på kældercafèen i 1905 været "Skibet", men der er kort efter skiftet navn til "Cafè Landbohjem".


Omkring 1911 var det N.Christiansen der var vært på "Cafè Landbohjem".

Det ser det ud til at værtshusdriften er ophørt mellem 1920 og 1925,  for ved folketællingen 1925 bor der en maler og vaskeriejer Zentio med familie i kælderen.

En lille notits i Roskilde Avis i 1920 vidner om at værtshuset absolut havde sine standarder.

Roskilde Avis 4. maj 1920

Lokalhistorisk Arkiv omkr. 1911

Algade 61