Frederiksborgvej 38 og Trægården 5-9

Frederiksborgvej 38 - 40, 48 og

Trægården 5-9

Foto KB 2018

Det vi i dag (2019) kender som "Trægården", består af 2 store etageejendomme, hvor den ene blok ligger helt ud til Frederiksborgvej, og den anden ligger lidt tilbagetrukket med sit eget vejnavn, nemlig Trægården.


Den største af ejendommene er i 6 etager med 60 boliger, som blev opført i 1953. Den lidt mindre ejendom ud til Frederiksborgvej er opført i 1967 i 3 etager og rummer 48 boliger.


Begge ejendomme er opført af tømrermester Aage V. Jensen, og ejerskabet overgik siden til "Aage V. Jensens Fonde", som i dag er Danmarks største ejendomsbesidder med arealmæssigt hovedvægt på naturpleje og dyrebeskyttelse.


Ejendommen fra 1953 har siden 2014 været en andelsboligforening - ejendommen fra 1967 har siden 2005 bestået af  ejerlejligheder med en samlet ejerlejlighedsforening.


Nord herfor ligger 3 mindre private bebolsesejendomme, Frederiksborgvej 38E, 40A,B og C og 48, som ikke umiddelbart opfattes som en del af "Trægården", men som ikke desto mindre ligger på det grundareal, som oprindeligt var en del af området omkring "Trægården", og som har spillet en større eller mindre rolle i historien om "Trægården".


Alle ejendommene er opført på et areal, hvis historie kan skrives tilbage til 1761, og hvor den helt oprindelige "Trægården" var en mindre  landbrugsejendom - en 15 fags bygning med en 6 fags tilbygning og avlsbygninger mod øst.


I 1781 er kun stuehuset tilbage, og nu var ejeren domorganist Struch.


I 1830 blev stedet overtaget af en særdeles kendt Roskildeborger, nemlig Niels Christian Sveistrup, som ud over at være kaptajn for den lokale borgervæbning også var ejer og vært på hotel Prindsen, og han anlagde en ganske stor privat have, som fra 1844 også blev benyttet af nogle af byens foreninger til sommeraktiviteter. Det var senere ejere, der udviklede det til en egentlig restaurationsvirksomhed m.v.


Bygningerne har gennemgået flere forandringer og udvidelser gennem tiderne, og det satte ikke mindst sit præg på bygningerne, at de under 2. verdenskrig blev ombygget til en civilforsvarskaserne.


Arealet var så stort, at man uden problemer kunne opføre den store 6 etagers bygning i 1953 og lade den gamle træbygning stå, men da 2. etape af det store byggeri skulle igangsættes, måtte den gamle bygning lade livet - men da var den også så nedslidt, at det ikke var det helt store tab - men en æra var slut, og historien vil bestå !

Det senest kendte billede af Trægårdens vestlige ende er fra tidligt i 1960'erne - formentlig efter 1962.  Den gamle pavillon ser lidt afpillet ud, idet en veranda er fjernet. Døren er et vidne om at den har været der.  I stueetagen har el-installatør Knud Svarre Nielsen indrettet sit lager.

Lokalhistorisk Arkiv - Sylvest-luftfoto formentlig fra sidst i 1940'erne, tidligt i 1950'erne, før 1952

Der findes et par luftfotos af Trægården fra perioden efter krigens ophør og frem til 1952, hvor anlægsarbejdet til 1. etape af det nye ejendomskompleks blev påbegyndt.


På dette tidspunkt tjener bygningen fortsat som kaserne for civilforsvaret. I træerne lidt nordøst for bygningen aner man mellem træerene det brandslangetårn, hvis fundament måtte bortsprænges, da der skulle ryddes til nybyggeri.


Det er lidt uklart hvor længe bygningen rummede en egentlig kaserne, men civilforsvaret forlod stedet endeligt i 1962. Det ses ikke beskrevet i lokal-litteraturen hvad bygningen herefter blev brugt til.


Det er dog kendt, at den store sal på 1. sal blev benyttet til badminton, og at Roskilde Garden i en periode benyttede 1. salen i den vestlige pavillon-bygning til sine musiske øve-aktiviteter. Der har også spillet bordtennis i nogle af lokalerne. Endelig ved vi at el-installatør Knud Svarre Nielsen havde lagerlokale i pavillonbygningen i en periode.


Bygningen blev nedrevet omkring 1965/66

Historien om civilforsvars-kasernen i Roskilde tager sin begyndelse i 1938, hvor myndighederne under indtryk af frygten for kommende krigshandlinger etablerede Statens Civile Luftværn, og som en del heraf blev Civilbeskyttelsestjenestens Udrykningskolonner (CBU) etableret i 1941. En af disse udrykningskolonner blev placeret i Roskilde på Trægården med et tilhørende garageanlæg på Sct. Ibsvej, lige øst for Havnevej, overfor gasværket.

Det er mere end sparsomt hvad der er skrevet herom, men der findes en række billeder og bygningstegninger, hvoraf man kan udlede noget om aktiviteterne.

Lokalhistorisk Arkiv - ukendt datering efter 1941

Noget tyder på at der har været omkring 90-100 mand i udrykningskorpset. Den store sal har været indrettet til sovesal, hvor man på billedet kan tælle skønsmæssigt tæt på 90 etagesengepladser - officererne har sandsynligvis sovet andetsteds i bygningen.

Lokalhistorisk Arkiv 1943

Lokalhistorisk Arkiv - ukendt datering efter 1941

Kasernelivet har budt på masser af beredskabsøvelser, men sikkert også masser af vente/fritid. Vi kender til en enkelt begivenhed, hvor CBU'erne blev tilkaldt til en alvorlig sag Det var modstandsbevægelsens største sabotage-aktion i Roskilde-området, hvor Herringløse Maskinsnedkeri i august 1943 blev lagt i ruiner. Modstandsbevægelsen havde forinden "trukket lidt i trådene", så den underforståede forholdsordre til brandvæsenet og CBU'erne var at "skynde sig langsomt" ved tilkaldelse, og sabotagen blev en succes.


Du kan læse mere om denne begivenhed her

Da kasernen blev oprettet i 1941/1942, er man utvivlsomt rykket ind i lokalerne som de stod - indrettet til et forlystelsesetablissement og restauration. Der sker da også en ombygning af ejendommen, men først løbet af 1943, så indtil da har forholdene nok været tvivlsomme.


En væsentlig ændring var at store dele af den overdækkede og åbne veranda blev inddraget til spisesal.


I 1944, da det danske politi blev opløst på besættelsesmagtens foranledning, blev der meget hurtigt etableret et lokalt vagtkorps på 10 mand, som fik station på Trægården. Det var dog kun i en måneds tid, idet vagtkorpset blev væsentligt udvidet og fik vagtstation på Rådhuset

Lokalhistorisk Arkiv - plantegning maj 1943

Roskilde Kommune - byggesagsarkivet 1951

Foto Jacob Surland 2020

CBU havde sit store garageanlæg på Sankt Ibs Vej.


Det blev måske lidt for småt, for i 1951 blev der yderligere opført en garagebygning til CBU i Munkebro.


Garagerne ligger der fortsat i 2020 - nu ejet af Roskilde Kommune - og bygningen fremtræder noget forsømt.

Jul i Roskilde 1942

Lokalhistorisk Arkiv - ukendt datering efter 1941

Illustration fra Jul i Roskilde 1985

Annoncen for aktiviteterne på Trægården tyder på en virkelig storhedstid for etablissementet.


Annoncen er ikke dateret, men den kan tidfastsættes til omkring 1935-40, fordi luthsangeren Jens Friis Hansen boede på Sct. Jørgensbjerg i den periode, og han var en kær gæst på "Per Døvers Kro" - en kro indrettet i pavillonbygningen mod vest.


Samme Jens Friis Hansen må ha' været ganske kendt i sin samtid - så kendt at forfatteren Ib Koch-Olsen i "Jul i Roskilde" 1985 skriver en artikel om hans liv og levned på ikke mindre end 8 sider. Der er dog inklusive et par helsides-billeder, som vidner om, at det har været en årgang med mangel på artikler !

Stumfilm fra 1933, ukendt fotograf

Trægården var et yndet udflugtsmål, og Carlsberg Funktionærforening ankom den 10. juni 1933, hvor man bl.a. hyggede sig med fugleskydning, skiveskydning og andre aktiviteter, og så vidt man kan se, gik ingen tørstige fra stedet.


Udflugten blev filmet, og du kan se den korte stumfilm på godt 5 minutter fra Filmcentralen her

Ved den traditionelle folketælling i 1916 har Trægården et usædvanligt stort beboerantal - og nogle specielle beboere, nemlig 21 menige soldater, 1 korporal og 1 underkorporal.


Baggrunden var den, at Danmark under 1. verdenskrig indkaldte en sikringsstyrke som supplement til den stående hær. I Roskilde var planen at indkvartere de ialt 80 mand privat, og der blev annonceret efter værter, men da man gjorde status et par dage før indvarteringen skulle finde sted, var det kun Trægården der havde reageret positivt. Hvordan man fandt en løsning vides ikke, men i 1916 boede der altså stadig 23 soldater på Trægården.


Der findes billedmateriale som viser, at der også har været indkarteret sikringsstyrker i roklubbens gamle bådehus på havnen


Sikringsstyrken blev langsomt nedtrappet og var endeligt hjemsendt i 1919.


Hvis man ser på de øvrige beboere, så bemærker man at restauratør Niels Julius Schmidt bor sammen med tre relativt unge kvindelige ansatte fra Trægården og tjenestekarlen Marius i den separate beboelsesejendom, som siden blev til Frederiksborgvej 40.

Det er måske lidt usædvanligt, for Schmidt havde inden han blev restauratør i mange år drevet Schmidts Conditori på Algade 15 sammen med sin hustru Henriette, og der bor hun stadig !!


Cand.mag. Per Steenholdt er også faldet over den måske lidt pikante historie og har gjort sig sine tanker i en artikel i ugeavisen Paperboy i maj 2017.


Du kan læse artiklen her


Roskilde Avis 20. januar 1913

Trægården blev hjemsted for fugleskydningsselskabets aktiviteter i årene 1910-1939, d.v.s de jævnlige skiveskydninger og ikke mindst den årlige fugleskydning.


På billedet ses d'herrer skydebrødre samlet til fejring af selskabets 175 års jubilæum i 1912.


Bemærk den åbne terrasse, som ved ombygningen i 1943 i væsentlig grad blev inddraget i stueetagen.

Lokalhistorisk Arkiv - 1912

Lokalhistorisk Arkiv - 1913

Fugleskydningerne fandt sted i haven nord for Trægården tæt på Berte Margrethes Anlæg. Onde tunger ville vide, at den dag sprang de adelige jomfruer fra klosteret for livet på deres daglige tur i parken - en sjov skrøne, men sikkerheden var som den skulle være.


På billederne ses fuglekongen fra 1913, malermester Christian August Hansen, som omgivet af skydebrødrene bliver hyldet for sin nye værdighed. Lige bag ham til venstre står - med hatten om i nakken - den legendariske smedemester Niels Dreyer, som netop har skudt fuglen ned for Chr. A. Hansen. Niels Dreyer blev kongeskytte ikke mindre end 7 gange, og altså en fremragende skytte.  Til højre for fuglekongen sidder med det karakteristiske store skæg conditor N.J. Schmidt, som var kendt fra Schmidts conditori på Algade 15. På dette tidspunkt havde han dog overladt driften til sin kone og søn, for ud over at være skydebroder, var han nu ejer og restauratør på Trægården.


Traditionen byder, at når fuglen er skudt ned, får den nye fuglekonge hængt kongebåndet om sin hals - og man kan ved selvsyn se i baggrunden, at den fugl der blev sat op om morgenen var godt og grundigt skudt ned.


For fuldstændighedens skyld skal nævnes, at når mange af skydebrødrene bærer hvid kittel, så er det for at beskytte mod krudtslam - de er sikkert gået på omgang.


Du kan læse mere om fugleskydningen i 1913 og om selskabets historie siden 1787 her

Den store festsal på Trægården, som lå på 1. sal,  har dannet rammen om mange gode middage og arrangementer - herunder revyer, ikke mindst med lokale amatører. Skydebrødrene har naturligvis været der, men den har været anvendt ved så mange andre begivenheder, og den fine opdækning på billedet er bestemt ikke til en fugleskydningsfrokost. Til gengæld blev lokalet i 1911 udsmykket med de gamle fugleskydningsskiver frem til 1939.


Det gør en smule ondt at tænke på, at salen skulle ende som en sovesal for civilforsvaret og senere igen lagde gulv til en  - ihvertfald om vinteren - iskold badmintonhal.

Lokalhistorisk Arkiv - mellem 1911 og 1939

Som tidligere nævnt, så er billeder af Trægården fra perioden efter 1945 en mangelvare - til gengæld er perioden efter 1911 skildret ganske ofte på traditionelle billeder og postkort - sidstnævnte også i farvelagte udgaver.

Menukort fra indvielsesfesten

Den 14. juni 1910 var en meget stor dag i Trægårdens historie, for her blev den nye bygning med "søjlegang" og åben balkon på 1. sal officielt indviet med en stor middag med taffelmusik for indbudte gæster, herunder pressen fra både Roskilde og København.

Arrangementet blev efterfølgende rosende omtalt i både Dagbladet og Roskilde Avis, og dertil i 2 Københavnske aviser, som tilsyneladende var lettere imponerede over det store etablissement i så lille en by.


Der havde allerede i maj måned været de første arrangementer i den nye bygning, som må siges at være opført i lyntempo. Tegningerne til bygningen er godkendt sept./okt. 1909. Der blev gravet ud til kælder i december, og bygningen kunne altså tages i brug allerede i maj 1910.


Det var et stort brød restauratør Peter Nielsen havde slået op, efter at han havde erhvervet Trægården i 1903 og nu satsede på aktiviterne i en nybygget ganske stor restaurations- og teaterbygning - måske for stort ?  Allerede i 1911 blev conditor N.J. Schmidt medindehaver, og i 1912 blev Schmidt eneindehaver, og han drev stedet til 1918. Han døde i 1919, og hans enke overtog ejendomsretten, som også indbefattede en beboelsesejendom i havens nordlige del tæt på Sct. Ibsvej, hvor hun flyttede ind og boede - formentlig til sin død - hun er registreret på stedet så sent som 1940.

Roskilde Avis den 16. juni 1910

Lokalhistorisk Arkiv - bygningstegninger 1909

Lokalhistorisk Arkiv i perioden 1900-1909

I år 1900 tilføjes en pavillonbygning til den eksisterende længebygning mod øst.


Iflg. Arthur Fang er det en bygning, som tidligere i perioden 1875 til 1899 havde fungeret som en pavillonbygning i Tivoli. Den blev benyttet af Tivolis Harmoniorkester.


Den blev købt til Trægården i oktober 1899 og blev taget i brug den 24. maj år 1900

Harmoniorkestrets Pavillon i Tivoli - Illustreret Tidende - 1875

Måske er det en anelse overset, at der meget tidligt var en længebygning mod øst -  formentlig opført efter 1875. Tivolipavillonen blev tilkøbt, og den stod der frem til omkring 1966, men længebygningen blev nedrevet og erstattet af den kendte ny toetagers bygning fra 1909/1910.


Det er uvist hvornår og af hvem bygningen er opført, og til hvilket formål den var indrettet. Bygningen har tilsyneladende haft en relativ kort levetid - opført sandsynligvis efter 1880 og væk igen i 1909 - så kort tid at den ikke når at fremgå af noget kendt bykort.

Billedet fra perioden mellem 1900 og 1909 viser ganske fint den gamle længebygning - helt dækket af vildvinsblade.


Bygningens anvendelse er ukendt, men sandsynligvis alm. beboelse fra starten.


Til højre i forgrunden foran længebygningen aner man en grøft, der førte vandet fra Kobbermøllen videre gennem "Brudeengen" og frem til Haraldsborg Mølle

Lokalhistorisk Arkiv - 1900-1909

Lokalhistorisk Arkiv - billede af Ludvig Holmboms maleri - 1900-1909

Også maleren Ludvig Holmbom, som Arthur Fang i 1953 i en artikel i "Jul i Roskilde" kaldte en gammel Roskilde-original, har foreviget Trægården. Perioden er mellem 1900 og 1909, og maleriet gi'r en ny variant af længebygningens dimensioner - men stilen er naivistisk, og pavillonbygningen er roteret lidt, så et sandhedsvidne er Holmbom ikke !

Postkort 1900-1909

Roskildes Turisthåndbog 1906

Roskilde Dagblad den 9. jino 1899

Ballonopstigning - ukendt datering og oprindelse

En ballonopstigning er nok ikke lige det første man vil knytte sammen med Trægården, men ikke desto mindre fortæller overpakmester P.V. Mortensen herom i sine barndomserindringer fra 1890'erne beskrevet i Jul i Roskilde 1953.


Roskilde Dagblad kan i 1899 fortælle om sådan ballonopstigning den 11. juni.


Den første danske bemandede ballonopstigning fandt sted i 1806, og det var derefter en yndet forlystelse, som kunne trække "folk af huse" -sikkert til stor glæde for restauratøren.


Også Ronald Larsen, som var søn af Trægårdens restauratør Sofus Larsen fra omkring 1920, har fortalt barndomserindringer fra stedet til Jul i Roskilde 1990.


Han fortæller at der var et hønsehus et sted i haven, og så har han en drabelig fortælling om en "kæmpe slædebakke" i forbindelse med skydebrødrenes skydemål. Når man ser på billederne fra fugleskydningen i 1913 får man sine tvivl - mon ikke der er sket en sammenblanding af nogle barndomsoplevelser - men at der har været fine kælkeforhold et andet sted på det ret stærkt skrånende terræn ned mod Sct. Agnes er sikkert rigtigt.


Du kan læse historierne her

Illustration fra Jul i Roskilde 1953

Billedet er formentlig det eneste der findes af Trægårdens dansesal.


Det er vist i Jul i Roskilde årgang 1953 med teksten :  "Trægårdens gamle dansesal bag i haven - Chr. Sørensen spiller til børnefest i konfettiregn"


Hvis man tager ordene for pålydende, har dansehallen været placeret i den nordlige del af Trægårdsarealet, hvor der da også er indtegnet nogle større bygninger fra omkring 1875/1880


Fanny Fang nævner, at det var her de første revyer i Roskilde begyndte i 1880'erne.

Perioden fra omkring 1900

og tilbage til 1830

Det forekommer lidt besynderligt, at Trægårdens historie på et ret sikkert grundlag kan beskrives fra omkring år 1900 og frem til i dag, men at perioden mellem 1840 og 1900 i væsentlig grad må basere sig på antagelser og formodninger, som dog i nogen grad kan sandsynliggøres, men absolut også kan nærme sig forsøg på kvalificerede gætterier.

Fra 1840'erne og tilbage i tiden er der igen lidt mere "fast grund under fødderne".


Generelt set har der ikke blandt byens lokalhistorikere gennem tiderne været interesse for at fortælle historien, og det uagtet at Trægården fra 1840'erne har været en væsentlig del af byens forlystelsesliv.


Det følgende afsnit tager udgangspunkt i den antagelse, at der i perioden fra omkring 1880 til ind i 1890'erne er opført nogle ikke helt ubetydelige bygninger i området ud for Sct. Ibs Kirke - sikkert i flere omgange og sandsynligvis nogle lette trækonstruktioner alene til sommerbrug. En af bygningerne har dog haft en størrelse, som kunne rumme en balsal med scene og balkon.


Det er et opgør med den gængse opfattelsen af, at det er hele Trægården vi ser på billederne fra omkring århundredeskiftet, og at længebygningen til højre for "Tivolipavillonen" skulle rumme den omtalte balsal med tilhørende køkkenfaciliteter. Antagelsen om at det forholder sig anderledes, baserer sig bl.a.  på en vurdering af, at denne bygnings dimensioner har været for små til de arrangementer, der blev annonceret i perioden  - i 1889 fortæller værten, af han kan dække op til 1400 !!


MEN der findes ikke noget rigtig håndfast om denne antagelse - og noget kan dukke frem, så historien skal skrives om.

Lokalhistorikeren Fanny Fang (1883-1962) ser ud til at være den eneste, der har skrevet et længere sammenhængende stykke om Trægårdens historie. Det sker i en kronik i Roskilde Tidende i marts 1952 i anledning af at området delvist ryddes i forbindelse med byggeriet af den nye store beboelsesejendom.

Desværre indeholder artiklen ikke nogle mere præcise beskrivelser af forholdene omkring de ældste bygninger og deres beliggenhed  - og nogle unøjagtigheder omkring årstal har også sneget sig ind.


Du kan læse artiklen her


Roskilde Avis 17. sept 1909

Den 17. september 1909 annonceres med bl.a. "Roskilde-Rejsen 1909" - navnet på de revyer der blev spillet i Trægården fra 1880'erne og mange år frem.


Det interessante ved dette udklip fra Roskilde Avis er ikke mindst, at der også annonceres for Roskilde Haandværkerforenings bal - samme sted og samme tid - men det er så tilføjet, at ballet foregår i den lille pavillon.


Det er nærliggende at komme til den slutning, at revyen så har været i "den store pavillon", og den kunne meget vel være identisk med det, som i andre sammenhænge omtales som den store dansesal.


Det kunne igen ligne en bekræftelse af, at arrangementerne ikke har været i længebygningen mod syd.

Trægården lagde også plads til en Sct. Hansfest i 1882, og det var i form af en bazar til fordel for etablering af et asyl på Sct. Jørgensbjerg. En hel del af byens kendte borgere stod bag arrangementet, og ifølge annoncen var det ikke så få oplevelser man her kunne få for 25 øre i entré.

Resultatet af denne bazar har næppe kunnet finansiere et nyt asyl, men har sikkert sammen med andre tilsvarende arrangementer givet et pænt bidrag, og der blev da også bygget et asyl i 1883/84 i Asylgade 20, et asyl som gav navnet til Asylgade, som førhen havde haft det lidt besynderlige navn Sladdergade.


Som man kan se, har Trægården også haft besøg af selskabet Matula - formentlig en omrejsende gøglertrup, som ikke underdriver egne fortræffeligheder.

Roskilde Avis 3. juni 1882

Dagbladet 15. maj 1895

Roskilde Avis sept. 1890

Helt tilbage fra 1844 kan man med jævne mellemrum se annoncering i den lokale presse om at nogle foreninger henlægger deres sommeraktiviteter til Trægården, og stedet omtales ofte som "foreningens sommerlokaler" uden en nærmere præcisering, som i samtiden sikkert også har været overflødig.

Op gennem 1860'erne og 1870'erne øges mængden af annoncering og arten heraf - i 1868 afholder sangforeningen generalforsamling på Trægården, og i slutningen af 1870'erne inviteres f.eks. til både keglespil,  stort bal, grundlovsfester m.v.


Der må i det hele taget ha' været en større åben plads - i 1885 afholdes et stort anlagt politisk møde i Provstevænget, og i annonceringen inviterer man til efterfølgende fællesspisning på Trægården. Der var tilrejsende fra store dele af Sjælland, og ifølge aviserne 5-6000 deltagere. De har næppe allesammen taget turen ned til Trægården, men det har været et pladskrævende arrangement. Man må vel iøvrigt gå ud fra at ordet "fællesspisning" dækker over fælles spisning af de medbragte frokostkurve. Det forekommer dog sandsynligt at en god restauratør har kunnet gøre lidt forretninger den dag.

I 1895 blev et tilsvarende arrangement afholdt på selve Trægården, og her var der 3000 deltagere !!


Det står klart, at der hen over tid er sket en udbygning af faciliteterne fra sikkert meget beskedne lokaler til noget betydeligt større - i betragtning af at de kun var til sommerbrug, kan det godt ha' været pavillonbygninger i træ i varierende størrelser.


Man kan i annoncen fra Dagbladet i maj 1895 se hvad det kostede at komme til bal, og man bemærker sig specielt, at det koster 10 øre ekstra hvis man vil ha' adgang til balkon.

Bemærk, at der i annoncen fra 1890 omtales "to dansesaloner" på festpladsen.


Det passer fint med det tidligere viste billede fra "trægårdens gamle dansesal" med tilføjelsen "bag i haven" - og det må stå klart, at begrebet "Trægården" i den periode må knytte sig til nogle bygninger et pænt stykke nord for den senere beliggenhed.

Traps kort fra 1896 viser med al tydelighed, at det oprindelige forlystelsesetablissement lå ud for Sct. Ibs Vej.

Bygningerne må være opført efter 1875, da de ikke ses beskrevet i brandtaksationer inden da. Det ældste kort er netop fra 1875, men det er kopieret og formentlig opdateret ca. 1882. Det er yderst tvivlsomt om ejeren i årene 1875-1880 har haft økonomi og kræfter til at udvikle Trægården, så alt tyder på at det er sket efter 1880.


På begge kort ses en mindre bygning mod syd - på det ældste kort er det formentlig den tidligere ejer kaptajn og gæstgiver N.C.Sveistrups lysthus - det er næppe den samme bygning på kortet fra 1896 omend dimensionerne kan undre. På det tidspunkt kan det næsten ikke være andet end den længebygning, hvortil man 4 år senere tilføjede pavillon-bygningen fra Tivoli.


Det er uvist hvornår det gamle forlystelses-etablissement bliver nedrevet - det forretningsmæssigt mest fornuftige ville vel være at afvente byggeriet i 1909/10 - men det er jo set med nutidens viden om udviklingen.  Det er dog ret sikkert, at om ikke før, så må dele af bygningerne lade livet til fordel for nybyggeri omkring år 1900 - måske noget før. Det er uvist om det er en ren nybygning eller om det er en tilbygning til en eksisterende ejendom. Ejendommen ligger der den dag i dag som Frederiksborgvej 40.


Helt mod nord ses også en bygning kaldet "Bleghuset" - nu Frederiksborgvej 48 - som også har været en del af historien om Trægården.

Udsnit TRAP 1896

Udsnit af org.kort fra 1875 - kopieret og formentlig ajourført ca. 1882

I 1874 dør den mangeårige ejer af Trægården, kaptajn og gæstgiver Sveistrup. Han var også ejer af det, som dengang hed gæstgivergården Prindsen, og det sættes til salg samlet. Det viser sig at være umuligt trods 2 auktioner, men en kreds af borgere beslutter sig for at etablere et aktieselskab, som skal gennemføre en nedrivning af den gamle gæstgivergård og opføre et nyt og mere tidssvarende hotel. Selskabet køber hele herligheden for 48.000 kroner i januar 1875. Trægården bliver udlejet, men i 1880 bliver Trægården solgt til restauratør Christian Nielsen, og meget tyder på at det primært er ham, der opfører de ret store bygninger mod nord, og måske også længebygningen mod syd.  Hans efterfølger omkring 1890 er restauratør M. Hansen, og det sandsynligvis ham, eller hans efterfølger restauratør Sandberg der om- eller tilbygger dele af de nordlige bygninger til en ny beboelsesejendom, det senere Frederiksborgvej 40, og som senere restauratører benytter som bolig.

N.C.Sveistrup ( 1786-1874)

I perioden fra omkring 1817 og frem til 1874 støder man i den lokalhistoriske litteratur igen og igen på navnet N.C. Sveistrup.

Han havde en militær karriere fra omkring 1807 til 1817, hvor han opnåede rang af kaptajn. Ifølge familietraditionen, skulle han i 1808 ha' været indkvarteret på Prindsen, og her ha' mødt sin senere hustru Agathe Johanne Hansen. Det var madam Rosted der regerede på Prindsen, men da hendes egne 3 børn alle var afgået ved døden, havde hun taget Agathe til sig - planen var at hun skulle oplæres og overtage Prindsen. Sveistrup køber Prindsen nogle få dage før giftemålet i november 1817, og købet omfatter også det såkaldte "Trægårdsvænge" - et mindre stykke jord helt nord for det oprindelige sydlige byggeri. Det havde madam Rosted tidligere købt af sin nabo i Algade, organist Struch.

I 1830 bliver Sveistrup den reelle ejer af hele Trægårdens areal - og alt falder juridisk på plads i 1837, hvor Sveistrup har overtaget hele organist Struchs tidligere ejendom.

Sveistrup er særdeles interesseret i at indrette en have på arealet - dog næppe før 1830, men med hjælp af sin betroede gartner Rasmus Jensen får han over tid opfyldt sine ønsker.

Sveistrup involverer sig betydeligt i byens foreningsliv - han bliver naturligvis skydebroder i fugleskydningsselskabet og bliver fuglekonge 2 gange i hhv. 1827 og 1834, og bliver æresmedlem i 1852.

Han bliver chef for den lokale borgervæbning i 1828 - og han bliver udnævnt til æresborger i Roskilde. Han var med til at etablere en forskønnelseskommitè, som førte til, at der blev anlagt smukke stier i byen og forskellige haveanlæg blev åbnet for offentligheden. Trægårdens haveanlæg blev også ved nogle lejligheder åbnet i.f.b. med velgørenhedsarrangementer, men det er dog lidt uklart i hvilket omfang - det var først efter hans død at haven for alvor blev inddraget i aktiviteterne på Trægården og blev et stort aktiv for skiftende restauratører.

Sveistrup går i 1830'erne i gang med at indrette sin senere så højt berømmede have på Trægårdsarealets sydligste del, godt hjulpet af sin betroede gartner Rasmus Jensen.


Helt mod syd - nogenlunde der hvor Klostervang i dag munder ud i Frederiksborgvej - har der fra gammel tid ligget et gammelt stråtækt hus. Det er uvist om det er det, der forsynes med tegltag og  bygningsmæssigt opdateres - eller om der er tale om en nybygning.


I højre side af maleriet ser vi en port, som så må ha' været den naturlige adgang til området når man kom ned ad Frederiksborgvej - men ihvertfald indledningsvis til en privat have.


Selvfølgelig har Sveistrup og nærmeste familie og venner benyttet lysthuset med stor glæde - men han var mildest talt også en travl mand med mange gøremål, og han boede jo kun godt 500 meter derfra- så hvor ofte og i hvor mange år er et godt spørgsmål,  men spørgsmålet er interessant i forhold til den senere udvikling af Trægården.



Roskilde Museum - "Sveistrups lysthus"- ukendt kunstner omkring 1850

Roskilde Avis 8. maj 1847

Roskilde Avis 18. maj 1844

Det er helt sikkert, at Sveistrup lod opføre en bygning til gartneren Rasmus Jensen på sin grund - og det var på den allernordligste del af grunden, som Sveistrup købte allerede i 1817. Brandtaksationen i 1847 fortæller om en ejendom i nogenlunde samme størrelse som lysthuset mod syd, og den er formentlig opført 1846/47  Rasmus Jensen og familie er ved folketællingen 1845 registreret på Trægårdens jord.


Rasmus Jensen og fru Magdalene tegner fæstekontrakt med Sveistrup ultimo 1847, og fæsteskødet omtaler en ejendom bygget "i indeværende år"


Som det fremgår af annoncen i Roskilde Avis, driver Rasmus Jensen og ret sikkert også hans kone sideløbende med gartneropgaven en vaske- blege- og rulleforretning, og huset blev kaldt "Bleghuset", og det giver jo god mening i forhold til hvad der foregik på stedet.


Det er ret sikkert, at Rasmus Jensen omkring 1840 flytter ind i lysthuset i forbindelse med haveetableringen, for så siden at flytte til det nye hus, da Sveistrup i 1844 ser en idè i at flytte "Roskilde Klub"s sommeraktiviteter til Trægården. "Roskilde Klub" holdt ellers til på Prindsen. Hvordan det i en periode er lykkedes at kombinere familiebolig med mødelokaler vides ikke.


Det er nemlig en kendsgerning, at "Roskilde Klub" fra 1844 henlægger sommeraktiviteterne til Trægården, og annoncerer herom. I Jul i Roskilde 1930 fortæller Chr. Jacobsen ungdomserindringer, og han skriver bl.a. " I klubben tilbragte jeg i min ungkarletid mange behagelige aftener med avislæsning, billard- og kortspil og ved samvær med en hel del af byens gode mænd" - disse erindringer relaterer sig til Hotel Prindsen -  både det gamle og det nye Hotel Prindsen -  og der nævnes desværre ikke noget om sommeraktiviteterne. I en annonce i 1850 fortælles det, at klubben henlægger "conversationerne" til Trægården, som tidligere i sommermånederne.


Som tidligere beskrevet, tyder alt på at aktiviteterne udvises de kommende år - flere foreninger og arrangementer kommer til -  og på et tidspunkt udvides faciliteterne i den nordlige del af haven ud for Sct. Ibsvej - for så igen i starten af 1900'tallet at flytte tilbage til området, hvor Sveistrups lysthus lå.

Perioden fra omkring 1840'erne

og tilbage i tiden

Cand. mag. Per Steenholdt har beskæftiget sig indgående med den tidligste del af Trægårdens historie helt tilbage til 1761.

Det er egentlig tankevækkende, hvor meget man i dag er i stand til via moderne teknologi og digitaliserede gamle arkiver og den fornødne entusiasme og indsigt kan få belyst. Tidligere tiders lokalhistorikere havde ganske anderledes arbejdsvilkår -  så meget større respekt for dem !!


Du kan læse et fyldigt notat udarbejdet af Per Steenholdt her


Sammenfattende og meget kortfattet er historien, at der tilbage i 1761 var 2 gårde på stedet, nemlig Trægården og Plantørgården - fra 1762 med samme ejer. Det er også tilfældet i 1781, men der er kommet ny ejer, domorganist Struch, hvis søn efter faderens død overtager og afhænder i flere omgange mellem 1817 og 1837. Kaptajn Sveistrup - ejeren af Prindsen - ender som ejer af  hele området fra Klostervang til Sct. Agnes frem til sin død i 1874. Det er i Svejstrups tid at der etableres en lysthave med bl.a. frugttræer - i stedet for den oprindelige nok mere landbrugsorienterede udnyttelse af arealet.

Eva Tønnesen har skrevet bogen "Gæve og grumme mænd i Roskilde" - udgivet som årbog 2018 for Historisk Samfund for Roskilde Amt.


Et af de 24 afsnit er vist i Roskilde Dagblad i november 2018. Det omtaler familien Struck, som er registreret som ejer af trægårdsarealet i 1781 og frem til 1830.  Du kan læse artiklen her


Der er en uoverensstemmelse mellem Per Steenholdt og Eva Tønnesens beskrivelser m.h.t. det tidspunkt, hvor Struck erhverver ejendommen - og det skyldes utvivlsomt at Eva Tønnesen har støttet sig til en kilde, som ikke har været opmærksom på, at der selv i de officielle beskrivelser i perioden er sket en sammenblanding af matrikelnumre og grundtakstnumre.


Til gengæld får vi en god forklaring på hvorfor tobaksspinder Struchs søn blev organist.

I forbindelse med udgravningen til kælderen under den "nye" bygning i 1909 dukkede der ret uventet hele tre bronzesværd frem af jorden.


Nationalmuseet blev tilkaldt, og museumsinspektør Hans Kjær har til "Jul i Roskilde" 1929 fortalt historien om fundet. Du kan læse artiklen her


Sværdene er en offergave, som er henlagt direkte i en kilde, som må ha' været der i bronzealderen, men siden er tildækket med senere tiders opfyld.



Frederiksborgvej 38 E

KB 2018

Ejendommen Frederiksborgvej 38 E bidrager i lokalhistorisk perspektiv ikke med meget væsentlige informationer.


Grunden er frastykket Trægårdens areal i 1936 af den daværende ejer restauratør Hammerfeldt og solgt for 5000 kroner, og der er opført en bungalow i tidens stil.


Det fremgår af beskrivelsen af forlystelsesetablissementet Trægården i perioden omkring 1880-1900, at det bl.a. er på dette areal, at så mange er gået til og fra diverse arrangementer og sikkert nydt de gode sommerdage og aftener.


Frederiksborgvej 40A, B og C

Foto Mette Egedal Bruun 2022

KB 2018

Byggesagsarkivet 1929/30

Byggesagsarkivet 1918/19

Tegningerne fra Roskilde Kommunes byggesagsarkiv dateret 1918/19 viser formentlig bygningens originale udseende.  Byggesagen i 1918/19 hvor direktør, restauratør og conditor Schmidt var ejer, omhandler en mindre indvendig forandring.


I 1929/30 er det enkefru Schmidt der ejer ejendommen, og hun tilføjer på tidspunktet en lille tilbygning mod syd i eet plan , hvor der ovenpå indrettes en fin altan, som findes den dag i dag.

Lokalhistorisk Arkiv - mellem 1900 og 1936

Ejendommen, som vi ser den før 1936, er utvivlsomt den samme, som står der i dag, og det er tydeligt at der er sket en del om- og tilbygning.


Ejendommen er i dag indrettet til 3 ejerboliger.


Ifølge BBR-registret er den oprindelige ejendom opført år 1900, og det er sandsynligvis restauratør Sandberg ( måske hans forgænger M.Hansen) der byggede ejendommen, som senere tjente som bolig for skiftende restauratører - Peter Nielsen, senere conditor og restauratør Schmidt, og efter ham enkefru Schmidt.


Billedet af den oprindelige bygning er fra før 1936, da bungalowen i nr. 38E endnu ikke er opført - man aner til højre en bygning, som meget vel kan være rester fra de helt gamle trægårdsbygninger - hvoraf nogle også måske også har måttet lade livet for at gi' plads til nybyggeriet.

Frederiksborgvej 48

KB 2018

Frederiksborgvej 48 - lige ud til det lille stræde Skt. Agnes - ligger et eenfamilies-hus, som ifølge BBR-registret er opført 1885 med mange efterfølgende om- og tilbygninger.


Vi ved, at der på stedet oprindeligt blev bygget en 7-fags bindingsværks ejendom i 1846, men om der er noget tilbage af den, er nok tvivlsomt. Dette hus blev kaldt "Bleghuset" fordi der i mange år var en vaske-blege- og rulleforretning på stedet.


Det er til gengæld helt sikkert, at jorden tilbage før 1781 var en del af "Plantørgården", hvor tobaksplantør Dehm sandsynligvis har dyrket tobaksplanter.

Det er således nemt at forestille sig, at det lille grundstykke har været et lille hjørne af en større tobaksplantemark. Hele "Plantørgården" blev på et tidspunkt solgt til ejeren af "Trægården, og siden blev begge ejendomme solgt til domorganist Struch.

Omkring 1812/13 blev jorden solgt til madam Rosted, som ejede og drev gæstgivergården Prindsen. Hun solgte i 1817 til den navnkundige kaptajn Sveistrup, som også overtog Prindsen. Det var ham der opførte "Bleghuset" som fæstebolig,  og den var i hans eje frem til hans død i 1874.


Det lille jordstykke med fæsteboligen blev frastykket i 1881 og solgt til murer Niels Peter Nielsen for 3.000 kroner, og nogle få år senere igen solgt til landpost Lars Jensen.


Det er få beskåret at bo på et grundstykke med så meget indbygget "historisk vingesus"

Jakob Zeuner har i sin bog "Sankt Agnes - fra nonnekloster til nutid" skrevet om ejerne af Frederiksborgvej 48  fra 1932. Det er meget spændende og tankevækkende læsning om livsvilkårene dengang.


2 uddrag fra bogen er samlet og kan læses her