Karen Olsdatter Stræde 4a og 4b

Karen Olsdatter Stræde 4A og 4B


Foto KB 2022

Ejendommen fremstår i dag som en blandet beboelses- og erhvervsejendom, hvoraf den sydligste del er den ældste  fra omkring 1. halvdel af 1800'tallet og i 2 etager med udnyttet tagetage. Ejendommen har gennem årene gennemgået betydelige bygningsmæssige forandringer.  Endnu tidligere var der på stedet en meget lille lerklinet ejendom fra tidligt efter den store brand i området i 1735.


Den nordlige del i en etage er først bygget midt i 1950'erne - oprindeligt så den flugtede med bogtrykker Møllers naboejendom, men i 1986 udvidet med ca. en meter i vestlig retning ud mod Karen Olsdatter Stræde, så den derefter flugtede med den oprindelige bygning.


Den oprindelige bygning er fra starten en fritliggende bagbygning til Skomagergade 28, som havde udkørsel til Karen Olsdatter Stræde, men byggerier på Karen Olsdatter Stræde 2 og senere 4B har ændret det visuelle indtryk, så hele bygningsrækken nu fremstår som en naturlig del af Karen Olsdatter Stræde.


Det ændrer dog ikke ved at Karen Olsdatter Stræde 4A og 4B er en del af bygningskomplekset "Holmboms gård" med primær facade ud mod Skomagergade 28, som er beskrevet her.


Forretningerne i facaden er i dag  (2022)  "Tea:licious Cafè" i nr. 4A, og "Det kollektive klædeskab" - en forretning med bl.a. second-hand dametøj og accessories i 4B.

Foto KB 2022

I mange år kunne man finde "Holmbom Sport" i nr. 4A og 4B.

Forretningen blev etableret af Kaj Holmbom i 1979, og da han i 1993 afviklede sin isenkramforretning i Skomagergade 28, helligede han sig driften af sportsforretningen i sine sidste arbejdsår.


I 1996 solgte han forretningen til Arne Storringgaard, som drev tilsvarende forretninger i Køge og Ringsted.


Navnet "Holmbom Sport" bevares, og på et tidspunkt flyttes forretningen til "den anden side af gaden" i Skomagergade 32/Karen Olsdatter Stræde, indtil han "lukker og slukker" i 2003, og navnet "Holmbom Sport" forsvinder fra bybilledet men lever videre som "Inter Sport", som lukker på adressen i 2022.


Forretningen "Friluftsland" flyttede ind lokalerne i Karen Olsdatter Stræde efter at "Holmbom Sport" flyttede, indtil også den forretning flyttede til "den anden side af gaden"  Skomagergade 32, hvor forretningen stadig befinder sig ( 2022) 


Foto KB 2022

Det var ganske almindeligt, at byens store købmands- og håndværkergårde i tidligere tider -  mere eller mindre officielt -  blev navngivet efter deres ejere, og ofte gik ejendommene i arv fra generation til generation, så navnene blev ganske fasttømrede. De fleste af disse gårde er nu forsvundet, men der er dog nogle få tilbage f.eks. Djalma Lunds gård, Bryggergården og i Ringstedgade kan man stadig finde navnet Kornerupsgård efter en nu forsvundet købmandsgård.


"Holmbom's gård" er nok ikke et navn, som har vundet hævd i folkemunde, men gården har ikke desto mindre været rammen om både håndværksvirksomhed og købmandsvirksomhed siden 1800'tallet, og har siden 1893 været i Holmbom-slægtens eje, så det er med god grund at navnet kan findes på indgangsporten mellem Karen Olsdatterstræde 2 og 4A.

  byggesagsarkivet 1986 -efter om- og tilbygning

  byggesagsarkivet 1986 - før om- og tilbygning

I 1986 foretages en om- og tilbygning, hvor bygningen bliver tilføjet små 2 meter i vestlig retning ud mod Karen Olsdatter Stræde, så den derefter flugtede med den oprindelige bygning, hvor den tidligere havde flugtet med bogtrykker Møllers naboejendom.


Teknisk forvaltning - ukendt datering

Lokalhistorisk arkiv - omkring 1976

På de to billeder fra før 1986 - ses det tydeligt, at nr. 4B ligger tilbagetrukket i forhold til 4A. 

Billedet taget af teknisk forvaltning må være det yngste, idet man ser at nr. 8 har fået en "ansigtsløftning".

Billedet fra Lokalhistorisk arkiv er tidligere, men efter 1974/75, hvor ejendommen "Vikinghus" Skomagergade 21 stod færdig.


Bygningen 4B er opført i 1950'erne på et areal, som indtil da havde været ubebygget.

På billedet fra mellem 1948 og 1950 kan man konstatere, at nr. 4B endnu ikke er opført - senere bygningstegninger viser, at det er sket inden 1957.

Hvis man vil nærstudere luftfotoet skal man være opmærksom på, at husrækken mod vest i Karen Olsdatter Stræde i væsentlig grad skygger for østsidens stueetage i nr. 2, 4A og 4B

Det Kongelige Bibliotek - foto Sylvest mellem 1948 og 1950

Illustration "Jul i Roskilde" " 1947

Billedet fra 1947 er anvendt som illustration til en artikel af lokalhistorikeren Fanny Fang om Karen Olsdatter Stræde.


Til venstre i billedet ser man nr. 4A, hvor der tættest på er en tobaksforretning og længere ned mod Skomagergade en frisørsalon med det karakteristiske laugsskilt.

Frisørsalonen har været der siden 1934, hvor frisør Evald Tvedesøe fik tilladelse til at opsætte sit skilt.


For enden af gaden kan man se at IRMA har etableret sig på den modsatte side.



I Fanny Fangs artikel fra 1947 ofres ikke mange ord på nr. 4, som hun egentlig regner for en bagbygning til Skomagergade 28 - hvad den faktisk også er.


Dog skriver hun: "Skomagergade Nr. 28 har endnu Ejendom, Grund og Udkørsel ud i Strædet, - man husker Fiskehandler Jensens store Aalekar, der inde fra Gaarden sendte Vandstrømme ud i Strædet til Afløb."


En annonce fra 1887 bekræfter at denne fiske- og vildthandel må ha' ligget der i en del år, og at nytårstorsk åbenbart også dengang var en tradition.

Roskilde Dagblad 24. dec. 1887

Lokalhistorisk Arkiv omkring 1909

Nr. 4A ser omkring 1909 lidt mistrøstig ud - bag vinduerne gemmer der sig tilsyneladende private boliger, men ingen tvivl om at der længere tilbage i bygningen er værksteder - og som skiltningen viser et snedkerværksted.


Det er nogle år efter at malermester Holmbom har overtaget i 1893, hvor han ret hurtigt har indrettet sit malerværksted, så Povelsens snedkerværksted har ligget på 1. sal.


Også her er det tydeligt, at det først er mange år efter ( i 1950'erne) at arealet mellem nr. 4 og nr. 6 bliver bebygget

Marmillod 1765

Ehlers 1791

Et lille udsnit af Marmillods kort fra 1765 viser, at der oprindeligt har været en ganske lille ejendom længst mod nord i området bag Skomagergade 28 og 30 - 

Korttegningen er dog ikke helt nøjagtig, men Ehlers kort fra 1791 viser dels den rette sammenhæng, og at den lille ejendom kunne se ud til at være udbygget lidt( medmindre Marmillods tegning også her er unøjagtig?)

I 1845 ser man at hele bagbygningen som vi kender den i dag er opført.

Tronier 1845

Geodatstyrelsen 1879/80

Lokalhistorikeren og cand.mag Per Steenholdt har i 2022 kortlagt de tidligste ejerforhold ved en gennemgang af tingbøger, brandtaksationer og folketællinger.


Det har vist sig, at ejendommen frem til omkring 1787/88 har bestået af 2 ejendomme med hver deres matrikelnummer 32 og 33, og først ved provsteenke Anna Gøje's køb af begge ejendomme på det tidspunkt, er de to ejendomme blevet sammenlagt til grundtakstnummer 63 og senere igen matr.nr. 275a som i dag.


Ejendommen med matrikel nr. 33 har haft en port ud til Skomagergade i den vestlige ende - en port som er sløjfet på et tidspunkt efter at ejendommene er blevet sammenlagt - formentlig i perioden mellem 1811 og 1819, hvor der også er tilført en 1. sal


Den tidlige matrikelopdeling er vist på et kortudsnit fra 1791 - her er havearealet mod nord dog ikke forsøgt opdelt, da vi ikke kender fordelingen.


Det tyder på at den oprindelige ejer i forb. med den stor brand i 1735 - bager Boye Pettersen -  har haft sine vanskeligheder med at skaffe de fornødne midler til at genopføre hele det nedbrændte, og har bygget ca. halvdelen og frasolgt resten.


De nævnte ejere af Skomagergade 28  - og dermed også Karen Olsdatter Stræde 4  - er således uden matr.nr. 33 frem til 1787/88. 


1893-           : fire generationer af familien Holmbom

1844-1893  : malermester Kÿshe

1808-1844  : kantor ved Roskilde Domkirke Johan Ernst Hartmann

1795-1808  : justitsråd Westermann

1790-1795  : sognepræst Worsøe

1787-1790  : provsteenke Anna Sophie Gøje

1750-1787  : drejer Brønnich(Peder?) Pedersen Brønnich og fra 1783                          hans enke

1739-1750  : drejer Christen Ibsen Oreø

1738-1739  : handelsmand Christopher Birch

1735-1738  : bager Boye Pettersen


Matr. nr. 33


1739-1756  : blikkenslager Poul Witter

1756-1759  : enke Ane Dorthea Rasmussen

1759-1775  : skomager Johan Frederich Stadzius

1775-1787  : parykmager Peter Moen


 

kortudsnit 1791 - Ehlers 

Når man ser ned over navnene i listerne, oplever man ikke umiddelbart ejere - udover familien Holmbom - som er nævnt i andre lokalhistoriske sammenhænge, men et par stykker fortjener dog at blive bemærket.


Den ene er drejer Pedersen Brønnich (1721-1783), som om ikke andet var ud af den absolut kendte Brønniche-slægt, som nævnes i samme åndedrag som slægterne Kornerup, Borch og Bruun. Der kan godt herske lidt tvivl om hans fornavn, som de fleste steder er nævnt som Brønnich og et enkelt andet sted som Peder.

Man kan i diverse skøder, brandtaksationer og skiftedokumenter og stamtavler se, at det ikke altid blev taget så højtideligt med stavemåden for slægten.

Man kan se forskellige stavemåder, som f.eks Brönniche, Brünnich, Brønche, Brøniche, Brønniche og Brynniche.

Oprindeligt en håndværkerfamilie af drejere, men siden bl.a. kendte købmænd, værtshusholdere, gæstgivere og officerer i borgervæbningen. Slægtens mange medlemmer fandtes i alle samfundslag. Drejer Brønniche i Skomagergade havde iøvrigt i næste generation en nevø, som skulle blive nok så kendt, nemlig Peder Brønnich, som også var drejer, men som endte som vært på Prindsen. Han var medlem af fugleskydningsselskabet og blev fuglekonge, og da hans fugleskydningsskive er den ældst kendte, har selskabet besluttet sig til at betragte den som selskabets "dåbsattest" med året 1787.


Den anden som kan nævnes er kantor ved Roskilde Domkirke Johan Ernst Hartmann (1770-1844). Her havde han opgaven som (for)sanger og korleder, og hans musikalske løbebane havde han ikke fra fremmede. 

Det var hans far komponisten Johan Hartmann (1726-1793) der i 1779 satte tekst til Johannes Ewalds tekst og skabte kongesangen "Kong Christian stod ved højen mast"


Det var i Hartmanns ejerperiode - og det har været i perioden mellem 1811 og 1817 - at "hovedejendommen" fik tilført 1. sal, og samtidig sløjfede man den port, som tidligere havde givet adgangsforhold til gården bag matr. 33.


Herefter var der alene adgang til gården via Karen Olsdatter Stræde.


Når man ser på ejernes erhverv, fremgår det ret tydeligt, at ejendommen har været hjemsted for nogle af ejernes erhverv kombineret med en privatbolig suppleret med udlejning, og for andre en udlejningsejendom med primært en egen bolig og indtægter fra flere private boliger, forretningslokaler og håndværkslokaler - sidstnævnte primært i bagbygningen.


Meget tyder på at lejerne af håndsværkslokalerne ofte har haft været ejere eller lejere fra naboejendommen i nr. 30.