Algade 55

Algade 55



Foto KB 2022

Ejendommen stod færdigopført i 1989 som en blandet erhvervs/bolig-ejendom på 4 etager.


I stueetagen er der i dag en restaurationsvirksomhed "Bone's" - på 1-3. sal er der liberalt erhverv - primært læger, og på 4. sal er der to privatboliger med tilhørende tagterasse på ialt 60m2.


Stedet har ifølge de tidligste bykort været bebygget siden 1600'tallet, og den seneste bebyggelse blev nedrevet i 1987/88 for at give plads til nybyggeriet.


De gamle bygninger har sandsynligvis meget tidligt været lejeboliger til privat beboelse - på et tidspunkt også en restaurationsvirksomhed "Det kolde Ben" - og siden har der frem til 1987 været indrettet 2 detailhandelsbutikker.


I baghuset var der fra 1906 og frem til omkring 1970'erne indrettet smedeværksted.


Fra cirka sidst i 1600'tallet og frem til omkring 1797 var Algade 55 "det sidste hus i byen" i retning mod København - naboen i nr. 57 var i denne periode "Bomhus" - d.v.s. stedet hvor den indgående varetilførsel til byen blev stoppet med en bom og skulle betale konsumtionsafgift til Kongen - datidens moms, som var bare en af mange former for beskatning, f.eks. Ildsteds- og kvægbeskatning.


Endnu tidligere lå stedet uden for bygrænsen, for ejendommen ligger lige øst for stedet, hvor den gamle byvold omkring Roskilde krydsede det nuværende Algade. Denne byvold blev etableret omkring 1150 af Svend Grathe - den ene af de tre berømte bejlere til den danske trone i midten af 1100'tallet - Svend, Knud og Valdemar. Oven på denne vold med en ydre voldgrav har der været et palisadeværk, hvori der har været en gennemgang mod øst - Røde port.

fra byggesagsarkivet

fra byggesagsarkivet

Det første erhvervslejemål i nybygningen var herreekviperingsforretningen "Jardex" fra 1989 til 1999, hvor forretningen flyttede til Algade 8 (opr. Domapotekets ejendom), og den lukkede i 2021.

Konfektionsfabrikken "Jardex" havde i mange år haft sin placering i Roskilde, hvor man i 1967 kunne fejre 50 års jubilæum.


Derefter fulgte isenkramforretningen "Køkken Grej" fra 1999 til 2010, hvor restaurationskæden "Bone's" etablerede sig.

Lokalhistorisk Arkiv i 1990'erne

Lokalhistorisk Arkiv 1987

Formentlig et af de sidste billeder af ejendommen inden den blev nedrevet i 1987.


De to butikslejemål er tomme - til højre ses på skiltningen, at modebutikken "La Donna" var med til at "lukke og slukke".


Indkørslen til bagbygningerne havde i mange år haft en "overligger" med et firmanavn, men det var en hel del år tidligere forsvundet sammen med virksomheden - en gammel smedie.

Helt tilbage fra 1930'erne var der indrettet en frugt- og grøntforretning i bygningens østlige del.


I den vestlige del var der fra tidligt i 1950'erne indrettet skiftende butikker, ofte med et varesortiment, som vel kan karakteriseres som antikviteter, kunsthåndværk eller noget der lignede.  I en periode en forretning med afsyrede møbler.


Tidligt i 1970'erne var der en forretning med navnet "Land & By", med salg af stearinlys og  bloklys i alle farver og størrelser.


Peter Loehr blev senere kendt som restauratør på "Bryggerhesten", "2'eren" og senere "La Bøf" samme sted og sammen med Peter Thomas Larsen - derefter "Rådhuskælderen" og cafè Hjørnet ved Blågårdsstræde  - men tidligt havde en forretning "A55" med et varesortiment som man i dag kan finde hos bl.a. "Søstrene Grene"


I 1973 åbnene Jens Morillo sin forretning med kontormaskiner - bl.a. mærket Olivetti. Han flyttede senere til naboejendommen - "Von Meyerens ejendom" i nr. 63.


I en periode i 1980'erne var det butikken "Lyskrydset" med bl.a. et sortiment af flettede kurve m.v.

Lokalhistorisk Arkiv 1985

Foto Jeanne Rogèr Alquist Persson - i 1980'erne 

Lokalhistorisk Arkiv 1985

Lokalhistorisk Arkiv 1985

Jul i Roskilde 1968 foto Asker Reib Telvad

Bagsiden af Algade 55 i 1985. 


Bagbygningen er den gamle smedie - dels et billede fra 1985, som tydeligt viser at smedien er lukket nogle år tidligere. "Biodiversiteten"  har taget over - længe før det blev rigtig moderne. Man kunne også lidt mere kynisk kalde det en bygning i begyndende forfald, og den måtte da også lade livet et par år senere.


Dertil vises et billede fra samme sted 17 år tidligere i 1956, hvor smedien fortsat var virksom.

I årene omkring 1968 gennemførte Nationalmuseet et projekt, som havde til formål at sætte focus på de gamle bysmedier, og meget naturligt blev den gamle smedie i baggården til Algade 55 en del heraf.


Det var en lokal historisk interesseret - Asker Reib Telvad - der henledte Nationalmuseets opmærksomhed på smedien i Roskilde, og senere fulgte "Jul i Roskilde" op på historien i 1956-udgaven.


Det var Peter Foersom der skrev artiklen, og den baserede sig på et interview med den gamle stadigt aktive smedemester Gotfred Olsen, som drev smedien sammen med sin storebror Kresten Ejler Olsen. Et par "knægte" på hhv. 68 og 73, som ikke umiddelbart så ud til at tænke på at stoppe.


Du kan læse artiklen her


Brødrene Olsen havde overtaget virksomheden fra deres far Niels Chr. Olsen, hvis sønner alle blev smede. Han arbejdede først i en smedie i Algade 19 fra 1897, men etablerede sig efter nogle få år som selvstændig i Algade 55.



Jul i Roskilde 1968 foto Asker Reib Telvad

Kresten Ejler Olsen (tv.) og Gotfred Vilhelm Olsen

Lokalhistorisk Arkiv og Jul i Roskilde 1968 foto Asker Reib Telvad


Nationalmuseet. Foto Lars Friis 1968


Man fornemmer en forlængst svunden tid i billedet fra smediens indre i 1968. Smedemesteren fortæller, at kakkelovnen midt i billedet blev først opstillet, da "moderne tider" med elektricitet og mindre behov for fysisk arbejde indfandt sig.


På billedet af facaden ser vi porten ind til smedemestrene "N. C. Olsen & Sønner" - "Spinderokken" med antikviteter og kunsthåndværk i stærkt varierende kvalitet- og "Ankers Grønt og Blomsterhandel". Anker Petersen og fru Gerda boede privat på Skyttevej 9, hvor der bag parcelhuset fra 1956 blev bygget en ret stor lagerhal, som også muliggjorde engros-handel.

Lokalhistorisk Arkiv 1959

Et view over adresserne Algade 53 - Algade 65 rummer mange detaljer. I det fjerne i billedets venstre side aner man lige nr. 55, og det kan konstateres, at der er etableret grøntbutik, men tilsyneladende ingen butik i den vestligste del.


Nr. 57 og yderst til højre nr. 65 var ejet og benyttet af  S. von Meyeren's handelsvirksomhed.


Naboen til nr. 65 med de to afrundede vinduespartier er såmænd den ombyggede tobaks- og antikvitetsforretning i nr. 63 som tilhørte Otto Mellerup - i folkemunde omtalt som "Tummelumsen" ( dengang var adressen Algade 49)

Allerede i 1930'erne var der frugt- og grøntforretning i den østlige ende af nr. 55. 

Som det fremgår af døren, var adressen på det tidspunkt nr. 41, hvilket i 1958 blev ændret til nr. 55 grundet bebyggelser på hidtil ubebyggede arealer langs Algade på frasolgte dele af klosterets jorder.


Lokalhistorisk Arkiv ca. 1935

Lokalhistorisk Arkiv  - foto Hude - omkring 1905

Det laveste hus i forgrunden er nr. 55, og folketællingen i 1925 vidner om at det er en ren beboelsesejendom på tidspunktet.  I 1930 er der formentlig etableret den frugt- og grøntforretning, som skulle leve videre i så mange år.  Folketællingen nævner beboelse i dele af stueeetagen og på 1. sal, og det må være fordi det samtidig er det tidspunkt, hvor denne ende af bygningen tilføres kviste både mod gaden og gårdsiden.


De øvrige ejendomme på billedet nedrives da byggeriet af det nuværende Algade 63-65 iværksættes omkring 1961/62 - den såkaldte "Von Meyeren bygning".

Bygningerne langs Algades nordøstlige del, har ret sikkert fra starten været billige lejeboliger i tarvelige materialer.


Det var ganske sædvanligt at byens velstående embedsfolk,  købmænd og håndværksmestre havde pæne indtægter fra besiddelsen af sådanne lejeboliger, og Algade 55 har ikke været nogen udtagelse.


Blandt ejerne gennem tiderne hæfter man sig især ved 5 af ejerne, som på forskellig måde har indskrevet sig i lokalhistorien,  og disse er kort beskrevet i det følgende:

Købmand Boas Larsen (1714-1789) var ejer i perioden 1776 og frem til sin død i 1790. Hans primære virke var som ejer af "Bryggergården" Algade 15 - en betydelig købmandsgård med et stort landbrug.


Boas Larsen var i sin tid en af byens fremmeste mænd - en af de helt store skatteydere, ikke mindst i kraft af sin tid som konsumtionsforvalter ( opgaven med at opkræve afgifter til det offentlige med en procentdel af det opkrævede som vederlag).


I eftertiden blev hans navn også kendt, fordi der opstod en myte om, at han havde efterladt sig millioner til sine efterkommere i det omfang de gav sig tilkende.

En ganske interessant historie om menneskers grådighed og dumhed - og om hvordan de kloge narrer de mindre kloge.

Om dette og om Boas Larsens liv og levned skrev Arthur Fang i "Jul i Roskilde" i 1954,

og du kan læse artiklen her


Boas Larsen købte sammen med tømrermester Anders Olsen, som også havde en pæn position i byen.

I 1768 blev han af byens borgere valgt til at indtræde i kredsen af "eligerede mænd",  som havde til opgave at optræde som borgernes repræsentanter i forhold til magistraten.  I 1768 var der 8 "eligerede mænd" - 2 købmænd og 6 håndværkere.

Fugleskydningsskive 1788 foto Bennie Hansen

Andreas Nicolai Gierlew (1745-1811) Byfoged fra 1772 og raadmand samtidig med at han beklædte embedet som birkedommer i Selsø og Bistrupgaard Birker. 
Som byfoged var Gierlew den øverste administrative og juridiske embedsmand i byen.

I perioden 1773-1795 var han tillige forvalter ved "Det Adelige Jomfrukloster" i Roskilde. 

Vi var i en tid, hvor det at bestride et offentligt embede ikke var nogen hindring for lidt "privat foretagsomhed" - og derfor ikke usædvanligt at byfogeden, som givet må ha' været involveret i boet efter den tidligere ejer, blev ny ejer af en del af hans besiddelser.


Gierlew var skydebroder i fugleskydningsselskabet, og nød den ære at blive fuglekonge 1788 - året efter selskabets officielle stiftelse i 1787.

Du kan her læse om fuglekongen på selskabets hjemmeside.


Da Gierlew køber, indtræder samtidig en af hans betroede medarbejdere -  prokurator Fischer -  som medejer, og det har næppe været en dårlig forretning, da de sammen sælger i 1805.

Rebslagermester Rasmus Lassen er ejer ikke bare en gang, men to. Først i perioden 1843-1847, og igen fra 1854-1857.


Rasmus Lassen handlede ofte ejendomme, og det er ikke svært at forestille sig at lejeboligen ved Røde Port er indgået som en del af andre handler.


Også Rasmus Lassen blev fuglekonge, og det var i 1850, og du kan her læse om Rasmus Lassen og begivenheden.


Fugleskydningsskiven fra 1850 viser rebslagermesterens ejendom i Ringstedgade 23, lige overfor den nuværende offentlige parkeringsplads på hjørnet af Ringstedgade og Borgediget. Rasmus Lassen havde sin rebslagervirksomhed på dette sted med "reberbanen" langs Borgediget - dengang kaldet Blegstræde, og det er den man ser i forgrunden.

Fugleskydningsskive 1850  foto Bennie Hansen

Hele området fra Algade 53 til Algade 65 har været bebygget helt eller delvist meget langt tilbage  -  vist bl.a. på Resens kort så langt tilbage som 1677.


Ehlers grundtakstkort fra 1791 viser det store område som et stort matrikelnummer - men vi ved at det har været opdelt i tre ikke nærmere specificerede parceller, hvis ejere vi dog kender. Der har naturligvis også været ejere tidligere, men uklarheder er der mange af !


At følge udviklingen i matriklerne og deres ejerforhold er mere end vanskeligt - bl.a. fordi der flere gange skiftes matrikelnumre, og at nogle af disse matrikler sammenlægges når der opstår fælles ejerforhold og at bygningerne ombygges gennem årene.


Fra 1748 og frem, er der dog (nogenlunde) styr på den overordnede udvikling:

Den tidligst kendte ejer af arealet og lejeboligerne er Niels Christophersen, som sælger i 1748 til Jacob Nielsen. 


I 1776 sælger Jacob Nielsen til købmand Boas Larsen og tømrermester og eligeret borger Anders Olsen, d.v.s. en af 8 borgere som i 1768 blev valgt til at repræsentere byens befolkning i forhold til magistraten.


Ehlers grundtakstkort fra 1791 er her justeret i forhold til originalen, som placerer Sortebrødre Stræde for langt mod øst. 

Købmand Boas Larsen og tømrermester Anders Olsen havde erhvervet jorden og lejeboligerne i 1776 - og da både Boas Larsen (1714-1789) og Anders Olsen  var døde inden 1791, var ejerne nu andre prominente folk som byfoges Gierlew, prokurator Fischer og så Anders Olsens enke.


Vognmand Poul Hansen købte i 1790 vognmandsgården, som forblev i hans slægt frem til 1916.


"Bomhuset" - byens grænse i den østlige ende, hvor der fra omkring 1671 blev opkrævet afgift på de varer, som blev indført i byen. Det var naboen mod øst i nr. 57, så det gjorde nr. 55 til "det sidste hus i byen" i retning mod København, og som man kan se på kortet, er den østlige del af Algade også benævnt "Uden (for) Røde Port"

Vognmand Poul Hansen køber i 1805 No.1, og ejer således både No. 1 og No. 2 - dog med "Bomhuset" som undtagelse.

Kongen har i 1797 købt den østligste del af husrækken og flyttet bommen de ca. 50 meter og indrettet et nyt "Bomhus".

I 1879 er lejeboligerne langs Algade frasolgt det samlede No. 1 og No. 2 - og der er skiftet ejer på det resterende. Først har vognmand Poulsen solgt til sin søn i 1812, og denne søn har så i 1879 udstykket restarealet i tre dele.

No. 2 inklusive et stort areal på en anden side af Sortebrødrestræde sælges til hans barnebarn (også med navnet Hans Poulsen) - det ubebyggede areal langs Algade mod øst sælges til købmand Hellesen, og beholder endelig den sidste del mod nord.


Kongens opkrævning af komsumtionsafgift er ophørt, og "Bomhuset" solgt til alm. beboelse og erhverv.

Situationen i 1910 er anskueliggjort ved at indsætte et udsnit af Berggrens kort fra 1893, hvor matriklerne og ejendommene i store træk vises, som de bestod frem til 1961/62. 


I 1910 udstykkes og frasælges den del af No. 2, som tidligere var en del af No. 1 til mejeriforpagter Tholstrup, som har planer om at opføre et mejeri på stedet - det der i nyere tid blev kendt som "Flødefabrikken". 


Han frasolgte dog den ubebyggede del der lå ud til Algade, hvor der 1916/17 blev bygget den ejendom, som vi i dag kender som Algade 53 - og som sikkert i mange år frem vil huskes som "TTU"-bygningen.

Algade 55 har skiftet gadenummer et par gange - indtil 1901 var nummeret 39, men så blev det ubebyggede areal mod vest tildelt et gadenummer, og så blev nummeret 41. I 1958 blev der bygget på en del af klosterets ubebyggede jord langs Algade, og igen måtte der ændres, og det blev så til det nuværende 55.


Også matrikelnummeret har ændret sig - fra det oprindelige grundtakstnummer 1 blev det i den gamle skødeprotokol ændret til 157c 1+2, og nu hedder det matrikel nr. 68.


Ejeren af alle lejeboligerne ved brandtaksationen i 1811 er Hans Poulsen, men det står klart at han successivt frasælger disse - herunder nr. 55 med følgende kendte ejere:


Det er "I/S Maglekilde" som driver "Maglekilde tøj- og raskvæveri" der køber af Hans Poulsen lige omkring 1811 -  sikkert for at skaffe boliger til  medarbejdere. "I/S Maglekilde" dækker over et interessentskab bestående af 5 københavnske forretningsfolk, der har købt fabrikken i 1810. Konkurrencen blev over tid for hård, og Maglekilde må først indskrænke og siden i 1928 se en tvangsauktion i øjnene. De rentable dele af fabrikken og de lejeboliger, som Maglekilde havde opkøbt flere steder i byen, blev købt af den københavnske forretningsmand  og fabrikant J. Glückstadt.


J. Glückstadt sælger i 1830 til Peder Sørensen, og i 1843 bliver rebslagermester Rasmus Lassen ejer.

Han sælger i 1847 til købmand Frederik Bruun, som i 1850 sælger til købmand  A.T. Henriksen, og sandelig om ikke rebslagermester Rasmus Lassen igen bliver ejer i 1854.


Og herefter skifter ejendommen fra 1857 igen ejer 5 gange inden den i 1906 havner hos smedemester N.Chr. Olsen og senere hos hans sønner.


Da den nyeste ejendom er står opført i 1989, sker der stadig ejerskifter mellem diverse pensionskasser og investeringsselskaber - lidt pudsigt at ejendommen således har været en lejebolig fra 1600'tallet og fortsat har denne status.