På værkstedet finder man stadig værktøj og hjælpemidler fra det helt oprindelige værksted.

Også en guld- og sølvsmed har til tider brug for at svinge den store hammer, og den gamle huggeblok bærer unægtelig præg af mange års brug.

Guldsmed Henrik Enig er 4. generation af familien af guldsmedemestre  på stedet.

Efter at ha' fået en uddannelse i IT-branchen valgte han at gå i lære hos sin far Carl-Christian Enig i årene 1991-1995 og indtrådte derefter i virksomhedens drift, og han overtog virksomheden ved faderens død i 2016.

Henrik Enig's ægtefælle Pia deltager ligeledes i driften, og arbejdsfordelingen er den enkle, at Henrik tager sig af det håndværksmæssige i værkstedet, og Pia tager sig af de mange øvrige opgaver - ifølge Henrik er det "bare" salgslokalet, personale, indkøb,  hjemmesiden, Facebook-siden og webshoppen.  Det kræver sit i disse tider at drive en familieejet detailhandelsvirksomhed med eget værksted.

Henrik Enig har i "Jul i Roskilde" 2016 skrevet en kort sammenfatning af virksomhedens historie, herunder om sin egen entre og tiden efter 1991.

Du kan læse artiklen her. 

Facaden har gennem årene skiftet udseende flere gange.

I 2012 blev den brunlige fliselignende belægning udskiftet til en pudset væg med det nuværende grønne look.

Guldsmedemester Carl-Christian Enig fik sin guldsmedeuddannelse på et værksted i København fra 1951-1955 og startede derefter i faderen Willy D. Enig's værksted i Karen Olsdatter Stræde - og var her indtil kræfterne slap op nogle år før hans død i 2016.

En af værkstedets helt store opgaver i den periode var tilblivelsen af Roskilde by's borgmesterkæde i årene 1983-1984

I forbindelse med at Roskilde by forberedte sig på at fejre 100-året for  byens rådhus på Stændertorvet fra 1884 , blev der taget initiativ til at etablere en indsamling af midler til at finansiere fremstillingen af en borgmesterkæde, som byen ikke tidligere havde haft.

Opgaven med at fremstille borgmesterkæden blev lagt i hænderne på guldsmedene Hans-Christian Enig og Egon Nielsen i Andersen & Enigs guldsmedje efter tegninger af kunstneren Jørgen Brendekilde.

Den er udført i 925 sterling sølv belagt med 14 karat guld, og

den blev første gang båret af borgmester Lisbeth Olsen ved overrækkelsen den 19. november 1984.

Ved kommunesammenlægningen i 2007 fik kæden tilføjet to led med våbenskjolde fra Ramsø og Gundsø - og opgaven blev løst af Henrik Enig.

Der blev tilføjet et lille dramatisk kapitel til kædens historie, da der skete et tyveri i 2010.

Kæden blev stjålet fra rådhuset ( byens nye rådhus på Køgevej) , men en uge senere fandt en håndværker den skjult i væggen på et toilet på rådhuset under renoveringsarbejde.

Historien om byens borgmesterkæde er mere udførligt beskrevet på Roskilde Fugleskydningsselskabs hjemmeside - og du kan læse beskrivelsen her

Beskrivelsen indeholder et spændende interaktivt element, hvor alle detaljer i borgmesterkæden er beskrevet.

Carl-Christian Enig var medlem af fugleskydningsselskabet, og han blev fuglekonge ved skydningen i 1991, og året efter  overdrog han en malet skive til selskabet som foreskrevet.

Motivet på skiven er hans arbejdsbord gennem mere end 50 år, og indføjet i den øverste del af skiven er vist hans faglige hovedværk borgmesterkæden.

Værdigheden som fuglekonge faldt sammen med virksomhedens 100 års jubilæum, og det er naturligvis også markeret på skiven.

Skiven er udført af Jørgen Brendekilde.

Fuglekongerne gennem årene er beskrevet på fugleskydningsselskabets hjemmeside, og du kan her læse Carl-Christian Enig's egen beskrivelse af sit livsforløb.

Guldsmed Willy D. Enig kom til forretningen i 1923.

Hans onkel guldsmed C. Andersen var blevet ramt af alvorlig sygdom med efterfølgende behov for en rekonvalescensperiode, og nevøen blev tilkaldt som hjælp.

Det udviklede sig til et efterfølgende godt samarbejde, og allerede i 1926 etablerede Andersen og Willy Enig en interessentskabskontrakt, som bl.a. indeholdt en bestemmelse om at den længstlevende skulle overtage forretningen, og det blev aktuelt i 1938, hvor C. Andersen igen blev ramt af sygdom og døde 72 år gammel.

Willy D. Enig videreførte derefter forretningen helt frem til sin død i 1963.

Der hører en lille pudsig historie til Willy D. Enig's mellemnavn. "D." stod for Dusinius, og det lidt sjældne navn skyldes det faktum, at han skulle blive den tolvte i en stor søskendeflok - og med dusinet fuldt har forældrene været kreative ved navngivningen.

Det var Willy D. Enig der i 1954 etablerede den facade som vi kender i dag - og dermed moderniserede den ombygning som han selv havde forestået i 1938.

I 1938 fjernede man det gamle baghus og lidt af det gamle værksted og facadebygningen og  byggede en ny sidebygning til facadebygningen - en tiltrængt udvidelse af butik og værksted m.v.

På den originale tegning er tilføjet de to matrikelnumre.

På matrikel nr. 279b (som blev tilkøbt i 1886) blev der oprindeligt indrettet en have.

I dag anvendes arealet til parkering med indkørsel fra Blågårdsstræde og Svanes Plads.

Der blev i 1940 tilføjet en kvist til den, der var der i forvejen.

En helt særlig historie knytter sig til "Roskilde Juleske" årgang 1968.

Motivet med Domkirken i baggrunden og vikingeskibsmuseet i forgrunden var planlagt og klar til produktion, men den 26. august 1968 brændte Margrethe-spiret, og planerne måtte ændres.

Årets juleske fik nu domkirken uden Margrethe-spiret som motiv.

Imponerende hurtigt blev der rejst et nyt Margrethe-spir allerede i 1970, og så var valget af motiv nærmest indlysende.

Den oprindeligt planlagte juleske blev faktisk produceret i 2 eksemplarer - det ene er i familiens eje, og en privat samler er den lykkelige ejer af den anden.

Carl Christian Andersen var den første guldsmed i Karen Olsdatter Stræde.

Han var kommet til byen i 1885 og fik arbejde hos guldsmed C. Fordsmand i Skomagergade 18.

Det var næppe Carl Christian Andersens eget ønske, at ansættelsen ophørte i 1890, men han besluttede sig for at starte en selvstændig guldsmedevirksomhed i en lejlighed i Karen Olsdatter Stræde, som han fik nys om stod ledig.

Det skortede ikke på advarsler i den anledning, men med gode venners økonomiske hjælp og stor dygtighed og opfindsomhed fik han etableret et lille værksted.

Han annoncerede ret hurtigt med "den billige guldsmed", og da det stod klart for kunderne, at kvaliteten var i orden trods billige priser, fik han stille og roligt etableret sig, og kunne i 1896 købe den ejendom, som han indtil da havde lejet sig ind i - og nu kunne han bygge lidt om og få et egentligt udstillingsvindue - og i 1903 bygger han igen om, og udvider med en lille butik på bekostning af privatboligen.

Ved folketællingen i 1901 kan vi se, at han allerede der har beskæftiget en svend og en lærling i værkstedet - der har været trangt, men det er heldigvis et fag, som ikke er særligt pladskrævende.

Den 19. december 1890 kunne man finde den første annonce for et nyt guldsmedeværksted i Karen Olsdatter Stræde.

Umiddelbart lægges der i teksten vægt på værkstedets ydelser, og der var jo heller ikke fra starten en egentlig butik med tilhørende udstillingsvindue - ifølge forretningens 50 års jubilæumsskrift var der først senere økonomisk mulighed for at fremvise nogle små brocher og forlovelsesringe i en bakke i det almindelige beboelsesvindue.

Netop med forlovelsesringene ser det ud til, at han har haft succes, og der har et meget konkurrencedygtigt prisniveau sikkert haft stor betydning.

I jubilæumsskriftet nævnes det, at forretningen åbner den 9. februar 1891. Så man kan undre sig over at der er denne uoverensstemmelse i forhold til den første annonce, som i de kommende mange måneder efterfølges af yderligere hyppig annoncering med næsten enslydende tekst. 

Forklaringen er den, at familien har benyttet 9. februar 1891 som stiftelsesdato fordi det var der den dag Chr. Andersen fik sit næringsbrev.

Du kan her læse det nævnte jubilæumsskrift fra 1941, hvor der ganske detaljeret fortælles om de første år.

I "Jul i Roskilde" 2022 har Henrik Enig med udgangspunkt i jubilæumsskriftet sammenfattet den fine historie om Chr. Andersen.

Du kan læse denne artikel her

Billedet fra 1916 illustrerer fint hvordan der i virkelighedens verden også i 1890 har været tre butikker med numrene 1-3-5, og langt nede af gaden ser man så nr. 7 som er den lyse bygning, hvor markisen hos guldsmed Andersen er slået ned

Karen Olsdatter Stræde nr. 7 har frem til omkring 1835 været en del af ejendommen Skomagergade 32 - hvilket fremgår af Ehlers grundtakstkort fra 1791.

Frem til 1831 var hele ejendommen med grundtakstnummer 92 ejet af møller Peter Hauerberg - også kendt som ejer af møllen, som lå lige over for spritfabrikkens ejendom ved Ringstedgade/Ringstedvej

Da han dør i 1831 overtager enken, og det er hende, der formentlig omkring 1834/1835 udstykker og frasælger den ubebyggede grund mod nord - et stykke jord, som sandsynligvis har været anlagt som have.

Køberen omkring 1834/1835 er Christian Johansen, der fik borgerskab som  hjulmager i 1827 og værtshus- og billardholder i 1838.

Det er Christian Johansen der opfører ejendommen, som brandtakseres som nyopført i 1836.

I 1838 videresælger Christian Johansen ejendommen til bomuldsvæver Frederik Oehme, og efter hans død i 1862, er det enken Christiane M. Oehme der fortsætter som ejer.

Folketællingen i 1870 fortæller, at nu er hendes datter Wilhemine og hendes mand flyttet ind sammen med deres datter Johanne.

Folketællingen i 1880 fortæller, at nu bor Christiane, Wilhemine og Johanne sammen i lejligheden, og de er nu alle tre registrerede som enker.

Den gamle fru Christiane Oehme dør i 1882 - 92 år gammel -  efter at ha' boet i ejendommen i 44 år, og ejendommen overgår til datteren Wilhemine . Dødsannoncen kombineret med folketællingerne og skødeprotokollen fortæller nærmest hele historien.

I 1885 sælger enkefru Wilhemine ejendommen til sit barn enkefru Johanne Knüppel,.

I 1886 tilkøber enkefru Knüppel et mindre stykke jord beliggende mod nord bag ved Karen Olsdatter Stræde nr. 9 - sælgerne er murermestrene Schledermann og Schumacher. Dette stykke jord anlægges som have, og fungerede som sådan helt op i 1950'erne.

I 1889 sælger enkefru Johanne Knüppel sin ejendom til murermester Ferdinand Petersen, og dermed afsluttes 3 generationers liv i ejendommen efter 51 år.

Det er Ferdinand Petersen der først udlejer en lejlighed til guldsmed Chr. Andersen i slutningen af 1890, og siden sælger ham hele ejendommen i 1896.