Algade 8 er i dag en kombineret erhvervs- og boligejendom, som har erstattet tidligere ejendomme, og er opført i etaper i 1868, 1889 og 1892, og med en væsentlig facadeændring i 1898.

Der er intet tilbage af den tidligere bebyggelse.

Helt frem til 1976 var der en port i facaden - en port der førte til den bagvedliggende firelængede gård, som stadig findes - og ikke mindst i lokalerne til venstre for porten, har der gennem årene været mange forskellige lejere.

Helt tilbage fra 1650 og frem til 1995 kunne man finde et apotek på adressen Algade 8 - først med navnet "Roskilde Apotek" - og fra 1898  "Domapoteket", og mon ikke det navn i mange år stadig vil være knyttet til ejendommen.

Vi ved med sikkerhed, at der har været en ejendom på stedet i året 1413.

Ejendommens facade, som den står i 2026, er et resultat af en etapevis nedrivning af den tidligere bygning på stedet.

1. etape var nedrivningen af den midterste del, hvor et nybygget apotek stod færdigt i 1868.

2. etape var en tilsvarende nedrivning og efterfølgende nybygning af den vestlige del i 1889.

3. etape var igen en nedrivning og nybygning i den østlige del i 1892.

En væsentlig ændring skete i 1898, hvor den ældste del fra 1868 blev tilført en markant kvistlignende overbygning i hele dens længde med karakter af en 2. sal, og hvor ejendommen fik det ensartede udseende vi kender i dag.

Det var også i 1898 at Domapotekets navn fik sin plads midt på bygningen.

Dog skete der en yderligere markant ændring i 1976, hvor en port i 8B blev nedlagt, og arealet inddraget til forretningslokale - i første omgang til Domapoteket.

Alt efter skiftende lejeres behov er der sket ombygninger af vindues- og dørpartier i stueplan, og på taget er der tilført 3 nye kviste - en i den østlige ende i 1938, og to i den vestlige i 1933.

Apotekerne efter 1867

Energi, Internet, mobiltelefon og Tv-leverandørselskabet Norlys - som er på adressen i 2026 - købte i 2024 den danske del af Teliakoncernens Internet- og TV-leverandørselskab, som tidligere havde forretningen på stedet fra omkring 2020.

I 1976 skete der en markant ændring i ejendommens østlige ende, da porten til gården blev nedlagt, og arealet inddraget i en ombygning, hvorefter der blev etableret et nyt og langt mere moderne og  kundevendt lokale til Domapoteket.

Det var apotekeren siden 1951 Helmuth Ingvorsen der gennemførte denne ombygning.

i 1992 var det apoteker Paul Bundgaard som overtog Domapoteket.

I perioden omkring 1966/67 og frem til omkring 1971/72 var der en forretning med moderigtigt tøj til de unge piger og salg af grammofonplader med tidens populærmusik - og forretningens navn var OKTA.

Fra 1895 til 1965 var Johs. Bruuns Boghandel en meget kendt del af bybilledet på skiftende adresser - først i Skomagergade og siden i Algade.

I 1938 indrettes 1. sal over Bruun's boghandel til en lysbadeanstalt, som strakte sig mod syd i bagbygningen ud mod Snæversti.

Lysbadeanstalter var udbredte i perioden fra midt i 1800'tallet til omkring 1950'erne - og var, indtil nyere behandlingsmetoder vandt frem, anvendt til behandling af hudsygdomme, gigt og "generel psykisk svækkelse".

Da "Maglekilde Vandkuranstalt" på Maglekildevej fungerede i få år fra 1846 til 1848, kunne man også her få lysbade.

På Hestetorvet 1 var der også i 1920'erne mulighed for et lysbad, og på annonceringen fornemmer man hvad også anstalten i Algade beskæftigede sig med:

Samtidig med indretningen af lysbadeanstalten blev 2. salen i Algade 8B indrettet til en beboelseslejlighed i det tidligere fotoatelier.  Det var i den forbindelse at der blev etableret en kvist-altan til venstre for den meget brede kvist med de store vinduer.

Apotekerne og apotekets historie før 1868

Listen over apotekere og ejere af ejendommen fra 1650 og frem til 1878 er i så vidt det kan efterspores identisk, ja faktisk er det tilfældet helt frem til 1992 :

1845-1878   Vincens Ernst Gottlieb  -  det var Gottlieb, der i 1868-1869 foretog den første store ombygning af 

                      den gamle bygning, hvor den del af bygningen som havde bindingsværk blev revet ned, og der 

                      blev nyopført en grundmuret ejendom i 2 etager i røde sten og tegltag.

1835-1843   Nicolai Jakob Arends - søn af den tidligere apoteker Christian F. Arends. Han døde ung kun 34 år 

                     gammel - men nåede dog at blive borgerrepræsentant og fattigforstander i Roskilde, og blev                                 bestyrelsesmedlem i Danmarks Apotekerforening

1821-1835   Apoteket drives af enkefru Arends med ansatte pharmaceuter indtil hendes søn får sin uddannelse

                     og bevilling til at drive apoteket. 

1812-1821   Christian Frederik Arends

1807-1812   Magnus Lentz

1761-1807   Christian Frederik Frich, hvis enke Jakobine underskriver skødet på en handel, som hendes mand                         havde skrevet slutseddel på i marts 1807, men han døde i september.

1753-1761   Enkefru Stær og hendes søn drev apoteket efter apoteker Jørgen Stær's død i 1753

1723-1753   Jørgen Stær

1718-1723   Jakob Bartholomæus (junior)  - søn af apoteker Jakob Bartholomæus (senior) fra hans andet

                      ægteskab

1695-1718   Martinus Rahn, som giftede sig med enkefru Bartolomæus efter mandens død. Han var inden da 

                     ansat på apoteket. Enkefruen arvede retten til at videreføre apoteket, men det blev så overtaget af 

                     Rahn, da han fik bevilling.

1685-1693   Jakob Bartholomæus (senior) - svigersøn til den tidligere apoteker Johannes Berthesius

1680-1685   Enkefru Berthesius

1658-1680   Johannes Berthesius. Det var i Berthesius' tid, at apoteket leverede drikkevarer til de endelige for-

                     handlinger omkring den såkaldte Roskilde-fred. Det er uvist om Johannes Berthesius overtog                               apoteket fra den første ejer - eller om denne havde opgivet dette, så Berthesius skulle starte                                 forfra med etablering.

1650- ?         Esaias Fleischer, som etablerede Roskildes første officielle apotek som en filial af Fleischers                                 apotek i København "Løve Apoteket".  En voldsom skandale ramte apoteket allerede det første år,                       idet borgmesterens 3-årige søn ved en menneskelig fejl angiveligt fik noget dødbringende                                     medicin.  Det er uvist om dette førte til en lukning af apoteket eller om det skete senere, men det                         ser ud til at det er sket inden en ny apoteker fik bevilling i 1658.

?     -1650    Anders Lauritzen Schonning (som ikke var apoteker)   

Historien om boghandleren

Ejerne af ejendommen så langt tilbage som det er muligt

Litteratur om ejendommen og historien - bøger, Jul i Roskilde m.v.